Espergærde Byforening udtaler sig sædvanligvis ikke om forslag til kommuneplan eller lokalplan udenfor Espergærde. Men den påtænkte nedrivning af bygningen på Strandvejen 127 i Skotterup kan få betydning for nedrivning af bevaringsværdige bygninger i Espergærde. Espergærde Byforening skal derfor udtale følgende:

Strandvejen 127 i Skotterup ligger mellem området for den bevarende lokalplan for Snekkersten og det område, som en bevarende lokalplan for Espergærde må forventes at omfatte. Der bør også for Skotterup udarbejdes en bevarende lokalplan. Såfremt en sådan bevarende lokalplan havde været udarbejdet, må det formodes, at der ikke ville blive givet tilladelse til en nedrivning af Strandvejen 127.

Espergærde Byforening finder det uheldigt at nedrive bygninger, som er klassificeret som bevaringsværdige og vurderet til at have SAVE-værdierne 1-4.

Sagen understreger nødvendigheden af at få udarbejdet bevarende lokalplaner. Dette har længe været særdeles påkrævet i "det gamle Espergærde" (området mellem Kystbanen og Øresund). Espergærde Byforening opfordrer til at dette arbejde fremmes mest muligt. Espergærde Byforening medvirker gerne hertil med fornødent lokalkendskab mv.

 

På denne baggrund skal Byforeningen anbefale, at der gives afslag på ansøgning om nedrivning af hovedhuset på Strandvejen 127.

Afslutningsvist skal Byforeningen gøre opmærksom på, at entydige og klare retningslinjer alt andet lige vil lette den kommunale sagsbehandling. Det anbefales derfor, at det som udgangspunkt ikke er lovligt at nedrive bygninger med SAVE-værdi 1-4. Dermed vil potentielle købere vide, at det ikke kan ske, med mindre de ekstraordinært får tilladelse til det. Endvidere burde der forud for behandlingen af en nedrivningssag foreligge en kvalificeret rapport om bygningen, hvori er beskrevet bygningens kulturhistoriske, arkitektoniske og beliggenhedsmæssige kvaliteter.
Dermed minimeres risikoen for politisk stormvejr i sådanne sager.

 

 

 

 

 

 

 

 

Keld Olsen har som formand sendt disse synspunkter til kommunen med ønsker til planstrategi for Espergærdes og kommunens fremtidige udvikling: 

Vigtigste mærkesager for Espergærde og for kommunen generelt? 

Espergærde:

1. Social sammenhængskraft i bred forstand
2. Espergærde som et helt og blandet bysamfund
3. Natur (skove, marker, mosen, strand, kyst)
4. Sundhed
- prioritering af sunde livsstilsformer (fx. cykler frem for biler), rent drikkevand og rent badevand, ro.

Helsingør kommune generelt:

1. En veldrevet kommune
2. Fastholdelse og udvikling af kommunens udtalte værdier.
3. Styrkelse af lokalsamfundene og lokaldemokratiet 

Er der en sammenhæng mellem dine mærkesager lokalt og på kommuneniveau?

Ja.
Den veldrevne kommune er forudsætningen for, at der er råd til andet end den lovpligtige drift.
Kommunens historiske værdier og bycentrum som turistmagnet og handelsgader skal bevares, bæredygtighed prioriteres, kommunen som cykelby understøttes og naturen skal plejes og bruges. Lokalt skal man have indflydelse på beslutninger, som er af betydning for det lokale (ikke kun nabohøringer), så der tages lokalt ansvar for de lokale løsninger. Vores lokalsamfund skal være en del af de fælles løsninger, ikke kun sovebyer og økonomisk opland til Helsingør by.

 Hvordan ser dit Espergærde ud om 20 år?

Om tyve år har vi i Espergærde flere typer uddannelser, arbejdspladser, et levende Espergærdecenter, et udvidet kulturcenter inkl. teater/biograf i forbindelse med biblioteket, små byparker med legepladser og samlingssteder, strandgrundene er opkøbt af kommunen og udsigt til stranden er åben for alle borgere, cykel-/gå-by med velfungerende offentlig transport, lokal gratis bybus, støjdæmpning af motorvejen, Strandvejen ved havnen er for længst blevet ”sivegade”.
Og så et levende foreningsliv, som har indflydelse på udviklingen i Espergærde. 

Hvad er Espergærdes særkende og egenart? Hvilke kvaliteter skal der bygges videre på?

Espergærde er omgivet af marker, Rolighedsmosen, skov og Øresund.
Espergærdecentret giver byen et centrum. Strandvejen/havnen er det andet centrum/mødested om sommeren.
”Det gamle Espergærde” og Mørdrup landsby giver byen karaktér.
Espergærde er ”stiernes by”; dvs. at næsten alle veje ender i en sti, som forbinder de øvrige veje.
Biblioteket er kulturcentrum, men er i dag for lille til større arrangementer, og det bliver endnu mere aktuelt, når befolkningstallet øges.
Byg videre på alt dette.

Hvad fungerer godt og hvad kan forbedres?

Der bør tænkes en helhedsplan for Espergærde, herunder også en samlet trafikplan.
Biblioteket bør udvides, og området omkring bør forbedres.
Området ved Espergærde Idrætshal bør (delvist) omdannes til bypark/skaterbane med legeplads/amfiteater. Det samme gælder området mellem Helgavej og Valmuemarken. Tibberup og Grydemosekvarteret mangler samme mulighed.
Tankerne i projektet ”Fra mose til havn” gennemføres (bl.a. ny underkørsel under stationen).

Hvilke særlige udfordringer og potentialer har Espergærde i forhold til resten af kommunen?

Espergærde har med centret og havnen potentiale til at være et egentligt bysamfund, Samtidig har Espergærde kvaliteten ved at være så lille en by, at borgerne i stor udstrækning kender hinanden. Kvaliteterne i ”det gamle Espergærde” er ikke tilstrækkeligt værdsat i byrådet.
Espergærde skal betragtes som en selvstændig (lille) by, og ikke alene som oplandet til Helsingør by, hvor man alene lægger investeringerne i fx Kulturværft, superligastadion, bymidten, handelslivet, kajakklubhus mm.

Hvilke potentialer er der for at styrke Helsingør by/resten af kommunen?

Det bør anerkendes, at Espergærde er kommunens næststørste by med (snart) 20-25 % af kommunens indbyggere. Og så bør man tage konsekvenserne heraf.
Cykelvejene til/fra Espergærde bør forbedres.

Hvordan fungerer bylivet, detailhandelen og kulturlivet lokalt? Hvordan kan det udvikles?
(fritidsaktiviteter, foreninger, ældre)

Det kan der ikke svares på tre linjer.

Hvad er potentialet for klima og bæredygtigt byggeri, bytræer og mere bynatur lokalt?

Espergærde som cykel-/gå-by.
Arbejd med hvor regnvandsbassiner skal ligge og hvad de kan kombineres med (byparker/legepladser/skaterbane).
Separat kloakering også i det sydlige Espergærde er en nødvendighed.
Støjdæmpning af motorvejen og også af øvrige veje er helt nødvendig.
Der kan givetvis sættes nogle træer hist og her, men det rykker ikke meget i det samlede naturregnskab.

Hvad er potentialet for turismen i Espergærde?

Tænkes traditionel turisme, er Flynderupgård, havnen/Strandvejen og den gamle by/Mørdrup det, som kan vises frem.
Tænkes nye tanker er der større muligheder.

 

Hvilke tre konkrete steder i Espergærde bør planstrategien tage fat i ?

1. Kloaksystemet skal gøres tidsvarende med separatkloakering også i det sydlige Espergærde og regnvandsbassiner forskellige steder i byen. Regnvandsbassinerne samtænkes med byparker/legepladser/cykelstier mv.
Start nu. Tidshorisont: De næste ti år (det er dyrt).

2. Biblioteksområdet udvides/nyudvikles. Bibliotekssalen skal kunne rumme mindst 250 personer, flere mødelokaler – også større. Bibliotekshaven etableres. Bibliotekets bagside åbnes mod Nørremarken.

Tidshorisont:

Åbnes mod Nørremarken – 1 år.
Bibliotekshaven: 1-2 år.
Udvidelse og modernisering af biblioteket – 3 år.

3. Espegærde som cykel-/gå-by

Tidshorisont: 1-4 år afhængigt af de forskellige tiltag.

 

 

 

 

 

Til orientering finder du her program og dagsorden for Espergærde Byforenings årsmøde som var planlagt afholdt tirsdag 31. marts 2020: 

 

Kl. 19 – 19.45: Helsingør kommune vil informere og uddybe Information om den nye affaldsordning.
 
20.00 – 21.30 Årsmøde med følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne. Forslag skal være foreningen i hænde senest 24. marts - syv dage inden årsmødet
5. Behandling af forslag fra bestyrelsen, herunder vedtægtsændringer (forslag til ændringer fremgår nedenfor)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (seks af de nuværende syv bestyrelsesmedlemmer er villige til genvalg)
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af én revisor og én revisorsuppleant
9. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår 100 kr./år)
10. Eventuelt.

Forslag til ændringer af vedtægterne:

 

Foreningens vedtægter
Ændringer er markeret med fed tekst som nye forslag og gennemstreget tekst, for det der skal slettes.

Espergærde Byforening
Vedtægt for Espergærde Byforening
§1
Foreningens navn er ”Espergærde Byforening” (EBF).
Foreningens medlems- og virkeområde er den sydøstlige del af Helsingør Kommune, i hovedsagen sammenfaldende med lokalområderne Espergærde, Mørdrup og Tibberup.
§2
Foreningens formål er at varetage medlemmernes og de berørte lokalområders almene interesser i forhold til Helsingør Kommune og andre offentlige myndigheder.
Foreningen skal i denne forbindelse – inden for sit i §1 nævnte virkeområde – arbejde for
- at skabe borgerinddragelse og dialog mellem foreningen og myndigheder samt arbejde for planlægningen af den fysiske udvikling (kommuneplan, lokalplaner m.v.) tager hensyn til bevarelsen af miljø og trivsel i de enkelte lokalområder og at der herved lægges særlig vægt på pleje af naturværdierne langs Øresundskysten, i Egebæksvang og i det åbne land,
at de offentlige serviceydelser holdes på et rimeligt  niveau og i øvrigt holder trit med befolkningsudviklingen m.v., samt
at der tages tidssvarende hensyn til enkeltpersoners og minoritetsgruppers rettigheder og interesser.
Foreningen virker uafhængigt af de politiske partier, men bør i øvrigt holde forbindelse og samarbejde med andre foreninger m.v., hvor det kan være til fremme af fælles lokale interesser.
§3
Som medlem kan optages enhver enkeltperson/husstand/institution/virksomhed/forening o. lign., som har fast adresse eller ejer fast ejendom inden for foreningens virkeområde, eller har anden særlig begrundet interesse i området.
Æresmedlemmer kan udpeges af bestyrelsen, fortrinsvis blandt nuværende eller tidligere medlemmer
§4
Indmeldelse sker efter henvendelse til foreningen med oplysning om navn, adresse og mail.
Medlemskab er bindende for et kalenderår, og udmeldelse skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel til udgangen af foregående kalenderår.
Medlemskab kan bringes til ophør ved bestyrelsens beslutning, såfremt normalbetingelserne for medlemskab ikke længere er til stede (dødsfald, fraflytning, salg af ejendom, restance m.v.)
Medlemskab ophører dog automatisk ved 2 års kontingentrestance. Evt. nyt medlemskab kan kun opnås efter udligning af tidligere restance.
Et medlem kan udelukkes af foreningen, når et kan godtgøres, at medlemskabet er til skade for foreningen og en generalforsamling et årsmøde tager beslutning herom med 2/3 af de afgivne stemmer.
§5
Normalkontingentet fastsættes af den ordinære årsmøde for perioden 1. april – 31. marts. et indeværende kalenderår.
Æresmedlemmer er kontingentfri.
§6
Årsmødet har – inden for de i disse vedtægter fastsatte grænser – den øverste myndighed i alle foreningens anliggender.
Årsmødet ledes af en dirigent, som vælges ved simpelt stemmeflertal.
Dirigenten afgør i tvivlstilfælde alle spørgsmål vedr. forhandlingernes afvikling, herunder afstemningsmetoder.
§7
Ethvert medlem er mødeberettiget, og ethvert medlem, der ikke er i restance, er stemmeberettiget og valgbar.
Stemmeret og valgbarhed opnås efter 3 måneders medlemskab af foreningen.
§8 
Etn lovligt indkaldt årsmøde er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødendes antal.
Afstemning sker normalt ved håndsoprækning, men hvis dirigenten eller blot ét tre stemmeberettigedet medlemmer ønsker det, skal afstemning ske skriftligt.
Til vedtagelse af forslag kræves normalt simpelt stemmeflertal.
Ved stemmelighed gentages afstemningen. Hvis der fortsat er stemmelighed, træffes afgørelse ved lodtrækning.
Forslag til vedtægtsændringer kræver dog, at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Forslag om foreningens opløsning ved en ordinær årsmøde kræver tilsvarende, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Skulle i dette tilfælde et ordinært årsmøde ikke være beslutningsdygtigt, indkaldes der til et ekstraordinært årsmøde, som da uden hensyn til de mødendes antal kan tage beslutning med den foran angivne majoritet.
§9
Indkaldelse til årsmødet sker ved oplysning i dagspressen eller ved mail til medlemmerne samt på foreningens sociale medier.
Indkaldelsen skal i det mindste angive mødetid og -sted samt ved indkaldelse til ekstraordinære årsmøder tillige dagsorden.
Årsmødet skal afholdes inden for foreningens virkeområde.
§10
Ordinært årsmøde afholdes hvert år i årets første kvartal med følgende dagsordenpunkter:
1. Valg af dirigent.
2. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab.
4. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.
5. Behandling af forslag fra bestyrelsen.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af én revisor og én revisorsuppleant.
9. Fastsættelse af kontingent .
10. Eventuelt
§11
Der afholdes ekstraordinært årsmøde efter beslutning af et årsmøde eller af bestyrelsen eller når mindst 30 stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom. I sidstnævnte tilfælde afholdes det ekstraordinære årsmøde senest fire uger efter bestyrelsens modtagelse af begæringen.
§12
Medlemmernes forslag til det ordinære årsmøde indleveres skriftligt til et bestyrelsesmedlem senest 8 dage før årsmødet, medens forslag til behandling ved et ekstraordinært årsmøde afleveres samtidigt med begæringen om dennes afholdelse.
§13
Foreningens bestyrelse består af mellem 3 og 7 medlemmer. Disse vælges på det ordinære årsmøde blandt foreningens medlemmer. Valget gælder normalt en etårig periode.
Suppleanter til bestyrelsen, én revisor og én revisorsuppleant vælges tillige for et år ad gangen.
Foreslåede kandidater skal – forinden valg foretages – erklære sig villige til at modtage valg.
Genvalg kan finde sted.
Afgår et bestyrelsesmedlem/revisoren inden valgperiodens udløb, indtræder en suppleant i afgåedes sted i resten af vedkommendes funktionstid.
§14
Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil og er ansvarlig for foreningens virksomhed mellem årsmøderne. Den råder over foreningens midler til fremme af de ved disse vedtægter fastsatte formål og til udførelse af årsmødets beslutninger.
Bestyrelsen vælger af sin midte formand, evt. næstformand, sekretær og kasserer.
Foreningen tegnes af formanden. Ved formandens forfald træder evt. næstformanden i dennes sted. Foreningens kasserer kan disponere over foreningens bankindestående.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens formue samt til at tegne foreningen i økonomiske anliggender. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter samt til at indgå kontrakter herom.

Bestyrelsen bestemmer i øvrigt selv sin forretningsorden og bestyrelsesarbejdets fordeling ud over det ved disse vedtægter fastsatte.
Afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§15
Til at varetage særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte permanente eller midlertidige udvalg
§16
Bestyrelsen drager omsorg for, at foreningens pengemidler anbringes på bedste måde.
Efter nyvalg (genvalg) til bestyrelsen og/eller omfordeling af særlige bestyrelsesposter foretages nødvendige fornyelser af hævefuldmagter i anvendte pengeinstitutter.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens formue samt til at tegne foreningen i økonomiske anliggender. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter samt til at indgå kontrakter herom.

§17
Kassereren indkasserer alle foreningens indtægter og afholder vedtagne udgifter samt fører en af bestyrelsen godkendt kassebog. Alle pengebevægelser skal være dokumenteret.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Årsregnskabet, der følger kalenderåret, skal indeholde status pr. 31. december, herunder oplysning om hvorledes foreningens midler er anbragt.
Årsregnskabet med bilag afleveres af kassereren til bestyrelsens formand senest den 15.1.
Efter bestyrelsens godkendelse afleveres årsregnskabet m.v. til revisoren senest den 25.1.
Revisionen skal tilstræbes afsluttet senest fire hverdage før det forestående årsmøde .
Det reviderede regnskab forelægges af kassereren for det ordinære årsmøde.
§18
Foruden de fornødne regnskabsbøger føres en medlemsfortegnelse.
Indkaldelse til årsmøde, referat af årsmødet og bestyrelsens beslutninger registreres og kommunikeres digitalt til medlemmerne.
§19
Skulle foreningens opløsning blive gyldigt besluttet af et årsmøde (jfr. §8) fastsætter det samme årsmøde med simpelt flertal, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue og ejendele eller med betaling af eventuel gæld.
Eventuel formue skal dog fortrinsvis anvendes til formål, der svarer til de i nærværende vedtægter fastsatte formål.
---
Espergærde Byforening er en videreførelse af ”Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde og Snekkersten m.v.” (B&G), der igen er en videreførelse af ”Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn (Espergærde, Skotterup, Snekkersten m.v.)”, som blev stiftet den 19. august 1904.

SÅLEDES VEDTAGET PÅ DEN EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 18.5.1983 MED ÆNDRING I §10 PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 14.2.2007 OG MED ÆNDRING I §5 PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 28.02.2008 SAMT MED ÆNDRING I §1 PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 04.03.2010.
REVIDERET PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 27.04.2017.
REVIDERET PÅ DET ORDINÆRE ÅRSMØDE DEN XX. XX 2020

 

 

 

 

 

Espergærde Byforening udtaler sig sædvanligvis ikke om forslag til kommuneplan eller lokalplan udenfor Espergærde.Men den påtænkte ændring indeholder en bevarelse af Børnehuset Nyrup og etablerimg af lægehus på Hejreskovvej. Og med udbygningen af Espergærde må begge forventes at skulle benyttes i stadig højere grad af borgere bosiddende i Espergærde.

Det er ikke rimeligt, at børnehuset og lægehus kun vanskeligt kan nås af borgere fra Espergærde på anden måde end med bil. Det stemmer dårligt overens med Helsingør kommunes ambitioner om at fremme cyklismen.

 

Espergærde Byforening skal derfor foreslå følgende:

1. At der etableres cykelsti fra Grydemoseskolen/Rolighedsparken under motorvejen ad den eksisterende mudrede passage.

2. At der etableres cykelsti langs Kongevejen mellem Oldenvej og Kvistgård Stationsvej. Indtil cykelstien er etableret, bør der laves ”rumle-riller” mellem kørebane og den rabat, hvor cyklisterne kører.

3. At den tilladte hastighed for bilister på Kongevejen mellem F24-tanken og Kvistgård Stationsvej nedsættes betydeligt. Der bør samtidig iværksættes hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen, så det føles naturligt for bilisterne at nedsætte hastigheden.

 

De foreslåede foranstaltninger vil tillige gøre det nemmere for beboere i Espergærde, som er ansat på virksomheder i Kvistgård, at benytte cykel som transportmiddel til arbejdet. Også dette vil være i overensstemmelse med Helsingør kommunes Cyklistplan 2020-2030.

 

 

 

 

 

Espergærde Byforening støtter til fulde målet med Cyklistplan 2020-2030: Kontinuerligt at få flere til at cykle mere.

Espergærde har størrelse og funktion til at danne basis for en forøgelse af cyklismen. Afstande til stationer, skoler og fritidsaktiviteter gør det meningsfyldt at benytte cyklen. Afstandene til de fleste nærmeste arbejdspladser i Kvistgård, Helsingør by og Fredensborg er også inden for cykelafstand. En indsats for cyklisme i Espergærde vil kunne bidrage væsentligt til kommunens målsætning.

Udkast til Cyklistplan 2020-2030 mangler fuldstændig en anerkendelse af, at prioritering af cyklister til en vis grad vil medføre begrænsninger for bilister og i nogle tilfælde for gående.

Etablering af cykelstier, færre parkeringspladser og lavere hastighedsgrænser lægger begrænsninger for bilister og delte cykelsti/fortov gør det mindre trygt for de gående.

Etablering af cykelstier vil kunne samtænkes med behovet for afledning af regnvand, som belaster rensningsanlæggenes afledningen af spildevand.

Gode planer og gode hensigter er ikke tilstrækkeligt. Kontinuerligt at få flere til at cykle mere forudsætter, at en prioritering af cyklismen slår igennem alle dele af kommunens politiske, administrative og udførende arbejde.

Politisk har man vedtaget lokalplan om opførelse af ca. 250 nye boliger ud til Højvangen i Espergærde. Det er positivt, at man har stillet krav om overdækket cykelparkering i de nye boligområder. Men man har helt undladt at etablere en cykelsti ad Højvangen og Søndermarken til Espergærde station. Samlet har man vedtaget lokalplaner om opførelse af mere end 1000 nye boliger i den vestlige del af Espergærde, uden at benytte anledningen til at muliggøre/forbedre cykelsti til Kvistgård under den allerede eksisterende tunnel under motorvejen i Rolighedsmoserne. 

Enhver cyklist i Helsingør kommune kan give eksempler på vanskeligheder med at komme frem på cykel. Det kan være hullede/lappede cykelstier, manglende gadebelysning, dårlige oversigtsforhold, bilisters høje hastigheder, parkerede biler, lyssignaler der ikke skifter, osv.

Mange af disse vanskeligheder kan udbedres/forebygges med ganske få midler.

Den betydeligste effekt til på længere sigt at få flere til at cykle mere, vil være at motivere skolebørn til at cykle. De væsentligste midler kunne være at besværliggøre/umuliggøre bilisters parkering lige ved skolerne og at gøre cykelvejene til skolerne sikre. Samtidig bør hastighedsgrænserne nedsættes i skoletiden. I Sverige er det normalt med 30 km/t ved skoler.

Udkast til Cyklistplan 2020-2030 indeholder 30 konkrete tiltag. Over halvdelen af disse er forslag til analyser/forundersøgelser til en samlet budgetoverslag på mere end 2 mill. kr. Det må foreslås i langt højere grad at anvende de beskedne midler til udbedringer, som er almindelig kendte blandt kommunens cyklister.

Nogle forbedringer kan iværksættes, når der alligevel planlægges vedligehold/ændringer. I 2019 blev fx etableret delt cykelsti på en del af Mørdrupvej i stedet for en udskiftning af fliser. Fodgængerovergang på Søndermarken blev derimod etableret uden samtidig etablering af cyklistforbindelse.

Konkrete tiltag

Espergærde Byforening foreslår følgende konkrete tiltag:

1. En nedsættelse af hastighedsgrænserne til 40 km/t hvor det er naturlig og nødvendig flere steder. (Mørdrupvej, Strandvejen, Hovvej, Kofod Anchers Vej). Nedsæt hastigheden på Hornbækvej til 50 km/t fra Hovvej mod øst, og senere fra ny rundkørsel ved Kelleris-byggeriet. Nedsæt hastigheden hele vejen fra Kongevejen til Mørdrup trinbræt til 50 km/t og 40 km/t fra Mørdrup trinbræt.

Det er vigtigt at vænne bilisterne til lavere hastighed i hele byområdet. Bemærk at hastighedsgrænsen i bl.a. Helsingborg er 40 km/t.

2. Om sammenhængen til offentlig transport: Skab bedre cykelveje til stationerne, motiver til etablering af cykelsmede-forretninger på/ved stationerne, find veje til imødegåelse af cykeltyverier på stationerne.

3. Etablering af cykelstier:

- Cykelsti på Mørdrupvej hele vejen; fjern de tre p-pladser ved Gammel Skovvej på Mørdrupvejs sydside; lav midtervulst med chausses-sten på hele Mørdrupvej. Fjern P-pladserne på sydsiden af Mørdrupvej ved Gefionsbakken, da parkerede biler her tager udsynet fra Gefionsbakken til både cyklister og biler.

- Cykelsti Højvangen-Søndermarken.

- Asfalteret cykelsti gennem Rolighedsmosen under motorvejen til Kvistgård.

- Cykelsti på Kongevejen fra Stubbesdamsvej til motorvejsudmundingen.

- Asfalteret cykelsti ved Rørtang fra Agnetevej til Kongevejen og fra stien til Rørtangvej.

- Asfaltering af Sandvejen.

4. Almindelig vedligehold:

- Prioriter cykelstier ved renholdelse (fejning) og ved sne-skrabning.

- Gør i konkrete tilfælde husejere opmærksom på pligten til at klippe hækken ind til egen parcel. Og følg op.

- Skab bedre oversigt i vejkryds (fx Hornbækvej/Hovvejs nordvestlige hjørne).

- Sørg for at lyset på cykelstier virker – navnlig i den mørke tid.

- Kraftigere indsats mod parkerede biler på Strandvejens cykelsti.

5. Mindre foranstaltninger:

- Gør hindringerne ved de lukkede veje mere gennemtrængelige, så det er nemmere at komme igennem uden at skulle stå af cyklen; også for ladcykler mm., fx ved Stokholmsvej/Kløvermarken og Hornbækvej/Gl. Tibberupvej (overfor Hovvej).

- Indret lyssignalerne efter cyklister; alternativt lad lyssignalerne skifte jævnt, så cyklisterne har en mulighed for at komme til et grønt lys og ikke nødvendigvis skal vente på, at der kommer en bil, så lyset skifter.

- Etabler fodhvilere ved lyssignaler.

- Præcisér om Agnetevejs vestside har dobbeltrettede cykelsti eller ej (har tidligere været det og

mange cyklister kører stadig i begge retninger).

6. Andre større projekter:

- Trafiksikring af krydset Hornbækvej/Hovvej.

- Tunnel fra Bybjergvej til det nye Trelleborg/Mørdrupvej ved Aa Louis Hansens Allé.

- Lav Strandvejen til sivegade mellem Egebæksvang kirke og Strandvangsvej, så gående og cyklende får fortrinsret. Dermed fredeliggøres samtidig Havnetorvet og sammenhængen mellem torvet og havnen øges.

7. Besparelser: 

- Drop cykelsti langs motorvejen; lav i stedet supercykelsti langs Kongevejen, som forbinder mindre byområder.

- Strandvejen er ikke førsteprioritet.

- Læg ikke nyt grus på stien ved Rørtang fra Agnetevej til Kongevejen; læg i stedet asfalt.

Espergærde Byforening deltager gerne i en prioritering af de mange forbedringer af forholdene, som er nødvendige, hvis det skal lykkes at få flere til at cykle mere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helsingør Dagblad havde i sidste uge en fyldig reportage om byrådets vedtagelse af en bosætnings- og boligpolitik. Tak for det.

Der blev plads til at referere hele fem af de otte høringssvar fra foreninger og borgere, men desværre ikke Espergærde Byforenings høringssvar. Det var synd, for høringssvaret indeholdt en række gode pointer og forslag, hvoraf nogle har fundet vej til ændringen af det oprindelige forslag.

Desværre er Espergærde Byforenings første forslag ikke afspejlet i den vedtagne bosætnings- og boligpolitik. Espergærde Byforening foreslog, at ”Det gøres til et selvstændigt mål at opnå en harmonisk befolkningsudvikling.”

For med en harmonisk befolkningsudvikling vil antallet af pladser i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, genoptræningscentre, plejehjem mm være mere stabilt.

I dag koster det stort at nedlægge fx en skole, fordi der er færre skolebørn, for efter nogle år at oprette den igen, når antallet af skolebørn igen stiger.

Vores byråd har den tro, at børnefamilier giver overskud i kommunekassen. Derfor skal der gøres alt for at tiltrække børnefamilier. Et af problemerne er, at om måske 30 år, vil børnene være fraflyttet kommunen på grund af manglende ungdomsboliger, og forældrene vil være blevet gamle og økonomisk dyre for kommunen.

Hvis byrådets regnestykke om overskud på børnefamilier og ekstraordinære udgifter ved at have ældre borgere står til troende, skaber byrådet med satsningen på børnefamilier grundlaget for en bombe under kommunens økonomi ude i fremtiden. Derfor forslaget om en harmonisk befolkningsudvikling.

Espergærde Byforenings høringsforslag indeholdt flere andre gode forslag. Du kan læse det her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Espergærde Byforenings 

bemærkninger til 

 

Helsingør kommunes fornyede forslag til kommuneplantillæg nr. 52 

til kommuneplan 2013 -2025 og forslag til kommuneplan 2019

af den 29. april 2019, boligområde ved Søbækken i Espergærde.

 

 

Indledning:

 

Espergærde Byforening støtter, at der i en del af Espergærdes erhvervsområde gives mulighed for at bygge boliger. Der vil være positivt, hvis området blive revitaliseret.

 

Samtidig er vi dog bekymrede ved, at der forsvinder arbejdspladser fra Espergærde, og at der ikke fx gives plads til visioner om uddannelsesinstitutioner i området, der i fingerplanen beskrives som stationsnært.

 

Men Spildevandstillæg 7 og 9 er der åbenbaret helt nye problemer ved opførelse af tæt boligområde i Espergærde. 

 

Espergærde Byforening støtter de indsigelser, som er udarbejdet af Borgergruppen for Udvikling af Espergærde, ligesom Byforeningen opretholder såvel Borgergruppen som egne indsigelser til det oprindelige forslag til kommuneplantillæg nr. 52.

 

 

Generelle bemærkninger:

 

a) Espergærde Byforening mener stadig, at de foreslåede bebyggelsesprocenter er for høje.  Tilsvarende at den gældende kommuneplans bestemmelse om, at der udenfor Helsingør centrum skal være 400-600 kvm. pr. bolig, ikke bør fraviges.

 

b) I kommuneplanforslaget angives det at være blandt byrådets ønsker, ”at sikre, at fremtidige miljøkonflikter forebygges”. Med det udsendte forslag til ny spildevandsplan (tillæg nr. 7 og 9), gøres det klart, at en bebyggelse af Espergærdes industrikvarter som foreslået vil betyde flere overløb af spildevand frem til man forventer at kunne forbedre rensningsanlæggets kapacitet i 2024. Overløbene løber ud i Øresund og ved ugunstige strømforhold fører det til badeforbud. Dette rimer dårligt med kommuneplantillæggets formål om ”forebyggelse af miljøkonflikter.”

 

Espergærde Byforening mener, at der alene kan gives tilladelse til nyt byggeri i takt med, at Espergærde Rensningsanlæg kan kapere den øgede mængde spildevand, og at der sideløbende bør arbejdes med tiltag, der mindsker/forhindrer overløb af urenset spildevand.

 

Espergærde Byforening mener der også bør søges løsninger i kommuneplanen/lokalplanen, fx ved at kræve nedsivning af regnvand og/eller overløbsbassiner for hele det nybyggede grundareal, dvs. også selv om det befæstede areal skulle udgøremindre end 50 % af grundarealet som angivet i lokalplanforslaget.

 

d) Trafikproblemerne er stadig et stort bekymringspunkt. Der synes ikke at være taget skridt til løsninger. 

 

e) Espergærde Byforening mener det er yderst positivt, at man efter forslagene fastslår, at der skal udlægges areal til en forlængelse af Bybjergvej til motorvejstilkørslen ved Mørdrupvej.Det bør måske præciseres, at forlængelsen tænkes ført under lokalbanen ved Bybjergvejs forlængelse.

 

f) Trafikalt er det helt nødvendigt, at cyklister og gående opgraderes, så biltrafikken ikke eksploderer i området. Spørgsmålet vil blive berørt under Byforeningens bemærkninger til lokalplanforslaget.

 

 

Konkrete bemærkninger:

 

a) Område 3.BE4 bør opdeles, så det kommunale område og Sandvig ikke blandes sammen. Det fremgår fx af punkt c: ”Der skal udarbejdes en friarealplan, hvor min. 10 % af arealet anvendes til et samlet grønt område… ” Her henvises alene til Sandvig-området og ikke til det samlede område. Der synes flere forvekslingsmuligheder ved sammenblanding af de to områder.

 

b) Område 3.E2. Her hører bemærkningen, ”der skal udlægges arealer til øst-vest gående veje, der forbindes med eksisterende vej ”Bybjergvej” og den eksisterende vej ”Højvangen”” efter kortet ikke til 3.E2, men til område 3.B6. 

 

 

Afsluttende bemærkninger:

 

I Espergærde Byforening er vi rigtig glade for, at der arbejdes med udvikling af Espergærde i almindelighed og industrikvarteret i særdeleshed. Vi mener bare, at det kan gøres bedre.

 

 

 

Espergærde Byforenings 

bemærkninger til 

 

Helsingør kommunes fornyede forslag af 29. april 2019 til lokalplanforslag nr. 3.49, boligområde ved Søbækken i Espergærde.

 

 

 

Indledning

 

Espergærde Byforening støtter fortsat, at der i en del af Espergærdes erhvervsområde gives mulighed for at bygge boliger. Der er yderst positivt, at området bliver revitaliseret.

 

Allerede det første lokalplanforslag indeholdt mange positive tiltag, fx at bebyggelsen skal opføres i tegl, at byggeriet skal være afvekslende i højde og udseende, krav til ubebyggede arealer og friarealer og etablering af cykelsti langs Søbækken, Fra det første lokalplanforslag 3.49 og til det nu fremsatte, er der sket en række positive ændringer. Disse positive ændringer bør fastholdes og udbygges. Herom nedenfor.

 

Der er imidlertid stadig en række problemer, som en endelig vedtaget lokalplan bør tages højde for. 

 

For det første giver forslaget stadig mulighed for, at der bygges for højt og for tæt. Navnlig er bebyggelsen mod Hovvej stadig for høj (forslaget: 4+elevartortårn). Ny bebyggelse mod Hovvej bør være max. 2,5 etage, idet terræn på vestsiden af Hovvej ligger godt 1.5 m højere end vejkote og terrænkote ved eksisterende byggeri øst for Hovvej.

 

Der bør ikke bygges så højt og tæt, fordi det er atypisk og fremmed for Espergærde, især når området ikke ligger op til et afEspergærdes to centre (Espergærdecentret og Havneområdet) med offentlig og privat service (butikker, liberale erhverv, kulturelle tiltag etc.)  Erfaringerne fra tilsvarende planlægning siger, at når området har en så betragtelig størrelse, bliver det et goldt sovebyområde helt uden de urbane aspekter, der vil kunne udvikle den nødvendige og kvalitative livskvalitet, der så ofte er konstateret som manglende i lignende boligprojekter.

 

For det andet er der fortsat problemer med trafikken.

 

Endelig er der for det tredje med miljøvurderingen og ikke mindst forslag til spildvandsplantillæg 7 og 9 stødt nye alvorlige problemer til. 

 

 

Spildevand

Af spildevandsplantillæg 7 og 9 fremgår, at Espergærde Rensningsanlæg allerede i dag er overbelaster, og at Espergærdes kloaker flere steder ikke er store nok. Urenset spildevand ledes derfor 600 meter ud i Øresund til skade for havmiljøet og badevandet. 

 

Af miljøvurdering af spildevandsplantillæg nr. 9 fremgår: ”Forsyning Helsingør arbejder på en plan for udbygning af renseanlægget, og forventer at være færdige i 2024.”

 

Espergærde Byforening er dybt betænkelig ved at der udledes mere urenset spildevand i Øresund. At der måske kommer en god løsning i 2024 er langt fra tilstrækkeligt. 

 

Det er heller ikke tilstrækkeligt at, citat: ”Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune (arbejder) på at finde en løsning så kloaksystemet klimatilpasses, og mængden af spildevand der ledes til vandløb og Øresund mindskes.”

 

Espergærde Byforening mener, at der alene kan gives tilladelse til nyt byggeri i takt med, at Espergærde Rensningsanlæg kan kapere den øgede mængde spildevand, og at der sideløbende bør arbejdes med tiltag, der mindsker/forhindrer overløb af urenset spildevand.

 

Espergærde Byforening foreslår, at lokalplanforslagets bestemmelse side 52 om at ”krav om forsinkelse af regnvand, hvis mere end 50 % af arealet indenfor et delområdebefæstes” ændres til et ubetinget krav om forsinkelse af regnvand uanset befæstelsesgrad.

 

Espergærde Byforening finder i øvrigt, at den samtidige Miljøvurdering burde have omfattet spildevandsforholdene.

 

 

Byggeriernes intensitet

 

Mens byggeriet på Codan Steritex-grunden synes at have fået en bedre dimension, er byggerierne Triumph, Coloplast og Sandvikstadig for højt og for tæt. Bebyggelsesprocenterne bør nedsættes væsentligt og bør angives med eksakte tal og ikke med cirka-tal. Fem etager er stadig ganske upassende i Espergærde. Selv tre etager som i det eksisterende byggeri øst for Hovvej vil være meget dominerende vest for Hovvej, da terrænet bliver stadig højere mod vest.

 

Det bemærkes særskilt, at der ikke i det fremlagte lokalplanforslag som udtalt af medlemmer af Byrådets udvalg for By, Plan og Miljø, er tale om 4 etager mod Hovvej ”uden noget på”, da man tillader elevatortårn.

 

Navnlig bør Triumph-byggeriet minimeres. Især ud mod Hovvej, bør det ikke være højere end 2 - 2 ½ etage, og så bør det trækkes tilbage fra vejen. Byggeriet på Nørremarken og Nørremarken/Kløvermarken er eksempler på byggeri, der ligger alt for tæt på vejen. Det må også frygtes, at vejstøjen kommer til at vibrere mellem bygningerne på begge sider af Hovvej. Det kan overvejes at stille krav om bevarelse af beplantningen på Triumph-grunden ud mod Hovvej.

 

Coloplast-byggeriet er også stadig for tæt og for højt og bør maksimalt have tre etager, især mod Hovvej.

 

Sandvik-byggeriet er også stadig for tæt og for højt. Den sydligste bygning i karréen bør højst have to etager, og det samme gælder de vestligste bygninger mod vejen ind til Rolighedsparken. De øvrige bygninger bør højst have tre etager med tag med høj rejsning.

 

Byggeriet på den offentligt ejede matr. 1ap tænkes bebygget med en daginstitution. Bebyggelsesprocenten for en daginstitution bør ikke mere end 40. 

 

De øvrige byggerier bør maksimalt have en bygningsprocent på 40. For de grunde, som ligger højest i niveau (matr.nr. 1x og 1ø) bør højst tillades to etager.

 

 

Trafik

 

Problemerne med biltrafikken løses først ved en forbindelse af Bybjergvej med Mørdrupvej i en tunnel under lokalbanen. Det er positivt, at lokalplanforslaget opretholder denne mulighed. Samtidig bør Højvangen og Bybjergvej forbindes via Bjergvangen. 

 

Støjen fra biltrafikken på Hovvej bør dæmpes ved belægning med støjdæmpende asfalt. Der bør etableres nødvendige fartdæmpende foranstaltninger, og farten begrænses til 40 km/t.

 

Parkering synes at være et stadig større problem i Espergærde. Hvis man, som det fx er sket i Humlemarken, entrerer med et privat vagtselskab og besværliggør det for beboere og gæster at parkere, øges trykket med parkering på kommunale veje. Hvis det er muligt rent legalt, bør parkeringsbegrænsninger forbydes.

 

Der tænkes cykelsti langs Søbækken forbundet med stien øst for Hovvej. Problemet med denne sti er, at den kun går til Espergærdecenteret, mens der er behov for cykelsti direkte til Espergærde station. Det er derfor også af denne grund helt nødvendigt, at der etableres cykelsti langs Højvangen og fortsættelse med cykelsti langs Søndermarken.

 

 

Positive tiltag, som bør fastholdes/udbygges

 

Lokalplanforslaget af 29. april 2019 indeholder en række positive ændringer i forhold til det oprindelige lokalplanforslag. Espergærde Byforening finder nedenstående ændringer positive, og vil anse det som en forringelse, om disse forhold justeres tilbage i den endelige lokalplanvedtagelse.

 

Det er positivt, 

at en del af Rolighedsmoserne (endnu) ikke er foreslået bebygget (del af matr. 1g og 1h),

at der ikke bygges boliger på den sydlige del af Rolighedsmoserne (matr. 1ap),

at Codan Steritex kun bygges i op til 3 etager,

at der er sket begrænsninger i etagehøjderne på Sandvik, 

at der stilles krav om gennembrud i Sandvik-byggeriet,

at etage-højden er begrænset for Triumph og Coloplast ud til Hovvej,

at der stilles krav om overdækket cykelparkering,

at der stilles krav om hastighedsbegrænsning på 30/40 km/t, 

at der opretholdes reservation for vejgennemføring fra Bybjergvej under lokalbanen til Mørdrupvej,

at der gøres klar til vej mellem Bjergvangen og Højvangen, og

at der stilles krav om fælleshuse i de fire bebyggelser.

 

 

Utilsigtede fejl?

 

Følgende synes at være ikke-tilsigtede fejl:

 

 

Afslutning

 

Espergærde Byforening støtter som nævnt fortsat, at området bliver revitaliseret ved, at der gives 

mulighed for at bygge boliger på en del af erhvervsområdet. De mange nye bebyggelser i Espergærde kalder imidlertid på en samlet gentænkning af de kumulative konsekvenser. De aktuelle spildevandproblemer er en ubehagelig påmindelse herom. 

 

Espergærde Byforening deltager gerne i dette arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Espergærde Byforening er tilhænger af kommuneplaner, der holder. Vi trænger til en trafikplan for Espergærde og en bevarende lokalplan for ”det gamle Espergærde” mellem Kystbanen og havnen. Espergærde Byforening mener ikke, der er behov for at udbygge Espergærde mere, end der allerede er planer for. Espergærde Byforening er optaget af, at vi værner om byens centrum, Espergærdecentret, og af at kulturlivet prioriteres.

 

Det er den korte udgave af Espergærde Byforenings svar på Helsingør kommunes høring om ny kommuneplan, som ellers kun indeholder få, men vigtige ændringsforslag.

 

Det lyder måske lidt kedeligt, men det vigtigste er, at vi har planer, der holder. Hvis det havde været tilfældet, havde vi have undgået nogle af de uheldige byggesager, som Espergærde har været udsat for de seneste år. Man ville fx have holdt sig til to etager og en bebyggelsesprocent på 40 og ikke 60-80, som ellers synes at være på vej i Espergærdes industrikvarter.

 

Trafikken er et stadig større problem, og med forventeligt 2-3000 flere borgere de kommende år, er behovet for en sammenhængende trafikplan mere aktuel end nogensinde.

 

Kommuneplanen indeholder forslag om at tillade opførelse af ekstra huse på de største parcelhusgrunde. Det fører til mærkelige og dårlige løsninger. I ”det gamle Espergærde” er det ekstra problem, at man risikerer at ødelægge hele områdets karakter, hvis man da ikke først vedtager en bevarende lokalplan, så ny bebyggelse kun må opføres, hvis det falder naturligt ind i områdets karakter. Et trist eksempel er den hvide klods, der er opført på Strandvejen tæt op ad kirken og med et stråtækt hus som nabo til den anden side.

 

Espergærdecenteret er og bliver Espergærdes levende centrum. For Helsingør by er det gågaderne, som gør byen levende. Derfor skal vi ikke udvide Prøvestencenteret eller give mulighed for større forretninger i Espergærdecenteret.

Der er rigelig med dagligvareforretninger. På landsplan nok til at dække behovet for 18 mill. mennesker. Udvidelser eller etablering af nye forretninger kan kun ske på bekostning af, at andre forretninger bliver nødlidende.

 

Hillerød har valgt at have større områder med detailforretninger. Med udvidelse af Prøvestenscenteret er der lagt op til flere større detailforretninger. Men tag ikke fejl, detailforretningerne tager også betydelige markedsandele ikke mindst fra de specialforretninger, som er med til at fylde Helsingør centrum og Espergærdecentret

 

Espergærde Byforening synes, at vi skal værne om Espergærdecenteret. I Humlebæk og i Nivå har udviklingen været mindre gunstig.

For at overholde lovkrav om udarbejdelse af en kommuneplan, har kommunen måtte lave en fornyet kommuneplan, som ellers skulle bygges på den Planstrategi, som skal vedtages til efteråret. I mellemtiden er man ved at beslutte en By- og bosætningspolitik. Efter sommerferien kommer en cykelpolitik, og så arbejder man med en borgerinddragelsespolitik.

 

Espergærde Byforening forholder sig naturligvis til alle planforslag. Men det vigtigste er nu alligevel, at man kan stole på, at planerne holder.

 

 

 

 

Hvad betyder Espergærdes problemer for dit kryds
Hvem stemmer du på den 5. juni?
Hvad mener din lokale folketingskandidat?

 

Borgerinddragelse
I Espergærde har vi i sandhed haft behov for, at vores byrådspolitikere
ville inddrage borgerne i beslutningerne.
En ting er at lytte. Noget andet er, at lade de borgere, som påvirkes
af en beslutning, være medbestemmende.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad synes din folketingskandidat om borgerinddragelse?
Vil din folketingskandidat tilsidesætte sin egen holdning - til fordel for
lokale interesser?

Beskyttelse af vores grønne områder
Espergærde er omgivet af natur.
Kommunen har besluttet ved Kelleris at dispensere fra reglen om, at der
ikke må bygges 300 meter fra en skov.
Ved bebyggelse af Espergærdes industrikvarter planlægger kommunen
at bygge et mindre stykke ned i Rolighedsmoserne.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvordan stiller din kandidat sig til beskyttelse af naturen?
Hvordan stiller din kandidat sig til fredning af Rolighedsmoserne?
Hvordan stiller din kandidat sig til at sikre Danmarks Naturfredningsforenings
mulighed for fortsat at stille forslag om fredning?

Kystbanen
Med alle de mange nye boligbyggerier i Espergærde vil der i Espergærde
blive 2-3.000 flere indbyggere. Det bliver stadig vigtigere, at Kystbanen
fungerer upåklageligt.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad vil din kandidat gøre for at Kystbanen fungerer bedre?

 

HH-forbindelsen
Det senest præsenterede projekt indeholder en jernbaneforbindelse
mellem Helsingør og Helsingborg og en motorvejstunnel fra Mørdrupvej,
under Egebæksvang og forbundet syd for Helsingborg.
Ved Helsingør er Øresund meget dyb, og en forbindelse fra Helsingør
skal derfor gå 70 meter under jorden.
Rejsende fra Helsingør St. skal stå på toget 70 meter nede.
Togforbindelsen skal dykke fra Espergærde Station.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Er det realistisk, at der laves en togforbindelse via Helsingør?
Hvad vil konsekvenserne være, hvis der ikke er togforbindelse,
men kun tunnel til biler/lastbiler?
Hvad betyder det for Helsingør kommune,
at bilerne vil køre udenom Helsingør?
Hvad sker der med færgerne, hvis der ikke er biler at transportere?
Hvad betyder etableringsfasen for Espergærde?

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Så hvordan stiller din kandidat sig til en fast HH-forbindelse?

 

 

Støj synes at blive vores næste velfærdsproblem.
Den største støjkilde i Espergærde er støj fra vejene. Folketinget
bestemmer over motorvejene.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad vil din kandidat gøre for at få sænket støjen fra motorvejen?
Hvad vil din kandidat gøre for at få dæmpet støjen fra biltrafikken?

 

 

 

1. Formand for Espergærde Byforening Keld Olsen, bød velkommen til

borgermødet om Kommuneplanforslaget - indkaldt af Espergærde Byforening.
Tilstede var inviterede politikere;
Udvalgsformand Chr. Holm Donatzky, Jan Bertram, Konservative og Claus
Chistoffersen Socialdemokratiet, samt Mette Lene Jensen, Venstre
Derudover ca. 100 tilhørere.

 

2. Hvad er en Kommuneplan og hvorfor en revision nu:
Chr. H. Donatzky forklarede om Kommuneplan og revision af Kommuneplan og Planstrategi.
CHD oplyste nærmere om de aktuelle planer og at fristen for indsendelse af høringssvar

til Kommunen senest den 2. juni 2019, samt at der er åbent hus den 20. maj kl. 14 – 18

i Rådhusets anneks i St. Annagade 5 C bag Rådhuset.

Fra Salen blev der spurgt til bl.a flg.:
Udvikling i Tikøb og ønske om nyt og varieret byggeri?
Espergærde Idrætshal og om evt. nedrivning?
Planerne om Ring 5?
Ophold for de mange kommende borgere lokalt?
Der blev efterlyst en konkret model af området for Espergærde Vest?
Lokalplan for det gamle Espergærde?
H-H forbindelsen og arealudlæg dertil?
Etagehøjder i kommende byggeri i Industriområdet Hovvej Vest?
Kommende kapacitet på P-pladser ved Stationen, i EC og i Havnen?
Forholdene for de unge og for børnefamilier?
Forholdene for pendlere, for cyklister og spørgsmål til infrastruktur generelt?
Ungdomsskolens fremtid og lokalitet?

Butiksudvidelser i Prøvestenscentret?alternative boligformer, bo-
fællesskaber, ældre, boliger. boliger for unge, psykisk syge, unge hjemløse- etc.?

Hvorfor Espergærde skal vokse og vil borgene have en tæt by?
En mulig fordobling af butiksarealet i Prøvestenscentret?
Der er foreslået 2 lokale cykelhovedstier- skal der være andre/flere?
Planen om, at udvikle ”særligt sårbare områder” – giver det grobund for ”salamimetoden”?
Er der kapacitet på børneinstitutioner, plejehjem og skoler til til fremtidige boligudvikling?
Kulturen/kulturudbuddet - kan Espergærde Bibliotek udvikles til et Byens hus?
Flere arbejdspladser lokalt?
Grønne oaser/åndehuller i lokalområdet?
Flere legepladser?
Udvikling af Espergærde Havn?

 

Efter pausen svarede politikerne, men de opfordrede kraftigt til, at alle indsendte deres

spørgsmål til politikerne m.h.p., konkrete svar.
Men det blev besvaret, at en udviklingsplan for Tikøb er med i Kommuneplanen.
Ang. Espergærde Idrætshal, er der ikke planer om nedrivning.
Der er konstateret skoler nok med den kommende udbygning i Espergærde.
Espergærde Havn er privat, hvorfor spørgsmål om udvikling, forskønnelse etc. må rettes til ejerne.
Ungdomsskolen skal på Tipperupskolen.
Ang. de truede nærbutikker bl.a. i EC opfordrede politikerne til, at man bruger dem!
Rolighedsmoserne forslås fastholdt som grøn kile, udtalte Claus Christoffersen.
Politikerne forklarede om hvorfor, der politisk er ønske om en markant udbygning af boliger.
Ligeledes forklarede politikerne, om hvad Kommunen må og ikke må m.h.t. at bygge

bo-fællesskaber og udlejningsboliger

Der blev forklaret om LAR krav ved nye bebyggelser.
Der blev forklaret uddybet lidt om klimakrav og om bioversitet.
Der blev forklaret lidt om ønske om krav til variation ved boligudvikling.

 

De sidste 15-20 min. blev helliget debat om Industriområdet Hovvej Vest:

Der blev orienteret om, at etageantallet mod Hovvej m.v. nu er sat én etage ned og at

Codan-Steritex grunden nu udlægges til rækkehuse i 2-3 etager – og at der

ikke planlægges høje etageboliger op til Rolighedsmoserne, hvor de 2

nærmeste områder til Rolighedsmoserne, udlægges til hhv. børneinst. og plejehjem

- og at et revideret lokalplanforslag nu udsendes i 4 ugers høring.

Dette skyldes givetvis den store lokale kritik af lokalplanforslaget og herunder

Espergærde Byforenings arbejde og aktion på Hovvej for nogle uger siden.

 

Keld Olsen sluttede af med at takke deltagerne og med at minde om det kommende

Folketingsvalg – og at spørge sin folketingskandidat om overordnede emner,

der vil kunne influere på lokale forhold.

K.O. oplyste om kommende Store Stranddag i Kommunen.
K.O oplyste om kommende medlemsarrangementer i Byforeningen;
Byvandring i Industriområdet – og ”Byvandring”i Rolighedsmoserne.