Udskriv

Åbent brev til Helsingør Politi og Helsingør kommune

Mon politi og vejmyndigheder har prøvet at skulle dreje fra Gefionsbakken ud på Mørdrupvej? Det kan man næsten hverken tro eller ønske – for så må de da være blinde, hvis ikke de har opdaget, at der intet udsyn er, når der holder biler parkeret på Mørdrupvej.
Den gamle busholdeplads er som bekendt nedlagt og ændret til P-pladser – udsynet er borte, så nu er det på lykke og fromme at komme ud på Mørdrupvej uden skrammer. Og det uanset om man svinger til venstre eller højre.
Som det ses på fotoet er udsynet til venstre helt forhindret af de lovligt parkerede biler.


Fotoet er taget ud af sideruden fra førersædet, når man holder for at svinge
ud på Mødrupvej fra Gefionsbakken. Der er absolut ingen mulighed fori tide
at opdage en kørende bil på  Mørdrupvej bag de parkerede vogne.

Hvorlænge skal vi vente før ulykken sker her?
Få de parkeringspladser nedlagt hurtigst muligt – ihvertfald de nærmeste. Og ryk enten fortovet ud eller lav en højresvingbane på det nuværende p-areal. Det vil iøvrigt forbedre udsynet for alle trafikanter, da Gefionsbakken jo munder ud på Mørdrupvej på en bakketop.

Med venlig hilsen
Stig G Lund
Næstformand for B&G