Forældrenes retskrav på frit skolevalg undermineres såfremt et nyt forslag gennemføres

 

Når skoleåret 2012-13 starter i august 2012 så vil hele skolestrukturen i Espergærde-området være omlagt. Denne påstand bygger på den kendsgerning, at Børne- og Ungeudvalget har lanceret et nærmest fikst og færdigt forslag til en nyordning af skolerne på sigt i hele kommunen, måske dog i første omgang kun for de fire skoler i Espergærde-området.

 Det er ganske sundt at se med friske ordninger på systemer, der har kørt i årevis. Det er derfor heller ikke sikkert, at en nyordning alene skal kritiseres, men hvordan ser det egentlig ud med borgernes, forældrenes og elevernes mulighed for at få indflydelse på forslaget?

 Baggrunden for denne skepsis er de meget kraftige antydninger (rygter), der for tiden cirkulerer om, at de møder, der er planlagt med skolebestyrelser, lærere m.fl. alene er et spil for galleriet. Det hele er stort set for længst besluttet, og hele "høringsprocessen" skal blot give det hele et lag fernis af "demokrati-proces", så byrådet til sidst kan sige: "Vi har hørt på hvad borgerne siger - og vi har taget hensyn til hvad der er muligt indenfor de økonomiske rammer vi nu engang har. Desværre var det kun farven på de nye skilte borgerne fik mulighed for at bestemme - selve processen kan ikke ændres så langt fremme i forløbet!"

 

13 skoledistrikter er 9 for mange! 

Men hvad er det da, der er på vej? Ja, som overskriften antyder, er det bl.a. spørgsmålet om antallet af skoledistrikter. Og det hele fedtes ind i mange fine ord som "tildelingsmodeller", "niveauer for tildeling" og "fordeling af budgetter".

Skralder man imidlertid alle disse ydre lag af, kommer man ind til sagens kerne: Besparelser! Man ønsker fra Børne- og Ungeudvalgets side at finde besparelser. Ganske vist taler man også om at skabe bedre "læringssituationer" og om "udvikling af læringsmiljøerne", "vedkommende læringsressourcer" o.s.v. Flere fine ord, som det bagefter er svært at konkretisere og dermed komme med kritik af ikke er blevet gennemført.

Processen skal således indledes med at drøfte skolestruktur og organisering. Dernæst skal man drøfte skoledistrikter - for at komme frem til en situation hvor man kan gennemføre - under en ny ledelse - de ønskede ændringer.

Men hvis nu ikke skolebestyrelserne, lærerne, eleverne (hvis de overhovedet bliver spurgt) og forældrene synes det er en god idé at ændre på noget i skolestrukturen, så vil det jo være højst overraskende hvis processen går i stå af den grund. Næh, der er meget mere på spil i denne sag. Processen vil køre videre uanset hvilke kvalificerede indsigelser der måtte komme!

Hvad er der gang i?

Og hvad er det så helt konkret byrådet har vedtaget at igangsætte? Ja idéen med kun ét skoledistrikt i Espergærde-området betyder, at skolerne kan spare en skoleinspektør på 3 af skolerne. Men vigtigere er det, at man kan fylde klasserne helt op til de maksimale 28 elever, således at man ikke har "spildpladser" (d.v.s. klasser med f.eks. "kun" 22 elever) på alle skolerne. Dermed kan spare i alt 6 klasser samt et tilsvarende antal klasselærere, faglærere m.v. - alene i Espergærde-området.

Men for at denne operation skal lykkes bliver det nødvendigt at fjerne forældrenes/børnenes krav på at blive optaget i den skole, der ligger i eget skoledistrikt. Rent praktisk betyder det sandsynligvis, at Mørdrupskolen bliver nedlagt som almindelig folkeskole for 0.-6. klassetrin. I stedet indrettes skolen til skole alene for 7.-9. klasse - vel at mærke for alle elever fra Espergærde-området uanset bopæl. Omvendt nedlægges de store klasser på hhv. Grydemose- og Tibberupskolen, således at der ligesom på Espergærde Skole kun undervises i klassetrinene 0.-6. klasse. Det betyder, at børnehaveklassebørn, der bor på Ullavej i Mørdrup kan henvises til enten Grydemosen, Tibberup eller Espergærde - alt efter skoleledelsens forgodtbefindende (og hvor der er ledige pladser). Det betyder f.eks.  også, at et barn, der flytter ind i et hus lige ved siden af Espergærde Skole kan henvises til Grydemosen, hvis klassen på Espergærde Skole er fyldt op. Eller at et barn fra Kvistgaard kan henvises til Espergærde Skole!

Ordningen med at omdanne Mørdrupskolen til en skole for store elever indebærer tilligemed den fordel - set med byrådets øjne - at man kan spare genopførelsen af en ny SFO ved skolen. Den "gamle" (læs: nye) SFO kan som bekendt ikke bruges og der er ikke udsigt til en løsning på den sag. Omvendt vil man være nødsaget til at udvide SFO'erne på både Grydemosen og Tibberup.

Ændringer koster

Og hvad med faglokalerne? Her skal der ændres på alle skoler: Enten er der for mange eller for få faglokaler. Hvad kommer det til at koste? Møblerne er formodentlig et mindre problem - dem kan et flyttefirma vel bytte rundt på så de passer til elevernes størrelse?

Så er der personalet. Adskillige lærere og pædagoger skal skifte arbejdsplads. Umiddelbart måske ikke det store problem, men så alligevel: Hvem siger, at en lærer har lyst til at være f.eks. på Mørdrupskolen og hvert år modtage 8. klasse-elever, som han aldrig før har set eller hørt om?

Eleverne bliver formodentlig slet ikke hørt - men en sådan omflytning vil uvægerligt komme til at betyde mindst en - sikkert flere - klassedelinger i de kommende år. Og hvilken garanti er der for at de enkelte klasser fra de tre "små" skoler kan fortsætte uændrede på Mørdrupskolen efter 6. klasse?

Og vil forældrene finde sig i dette? Vil de i stedet sige: Så sender vi vores barn på privatskole i Rungsted eller Hillerød? Det kan selvfølgelig også være en taktik fra byrådets side - så kan man jo spare endnu et par klasselærere og måske i sidste ende lukke Espergærde Skole?

Mere trafik overalt

Intet tyder imidlertid på, at Børne- og Ungeudvalget har overvejet konsekvenserne for trafikken. Nu har man i årevis forsøgt at påvirke forældrene til at lade deres børn cykle eller gå selv til og fra skole - og undlade at belaste veje og skole med skolebørnsafsætninger i hundredvis hver morgen. Hvis skolebørnene fremover bliver fordelt på kryds og tværs i Espergærde, så kan Tibberupskolen og andre, der har kæmpet for mere trafiksikre veje i skolens nærhed godt vinke farvel til mindre trafik. Og hvad det kommer til at koste i nye lyskryds, nye forgængerovergange, sikring af veje o.s.v. - det står også uklart.

Lignende ændringer på vej andre steder

På samme måde kan det forventes, at der bliver forandringer i Snekkersten-området, hvor Borupgaardskolen bliver den såkaldte udslusningsskole for de store elever. Skolen ved Rønnebær Allé bliver så en skole for mindre børn og - såfremt Snekkersten Skole bliver opretholdt - fastholdes den også som skole for 0.-6. klassetrin.

På Nordkysten kan det blive Hellebækskolen, der bliver den nye skole for store elever, medens Hornbæk, Tikøb og - hvis Apperup forbliver opretholdt som skole - alle kun bliver for 0.-6. klassetrin. I Helsingør tyder det på, at Skolen ved Gurrevej bliver skole for 7.-9. klassetrin, medens de øvrige skoler kun får de små elever.

Og det hele bliver som sagt gennemført den 1. august 2012!

 
Kjeld Damgaard
Mørdrup