Gurre slotsruin og Gurrehus ligger som naboer i det smukke landskab syd for Gurresø – Men de 2 kulturhistoriske bygningsanlæg interesserer åbenbart ikke politikerne, hvilket er synd både for Danmark og vores turisme. Her følger en forkortet udgave af en tidligere kronik med håb om, at politikere, investorer og andre måske kan blive inspireret til handling.

Gurrehus

 Ganske nær ved Gurre Slotsruin ligger Gurrehus, der består af to bygninger nemlig det herskabeligt hovedhus med facade ud mod Gurre sø og en hæslig  fabriksagtig tilbygning i cement med fladt tag. En bygning der skriger mod alt omkring den: Gurre sø, Gurre Vang, de smukke engarealer, og som - især – danner den mest skæmmende og misvisende baggrund for Gurre Slotsruin. En knytnæve i øjet på et stykke pragtfuld danmarkshistorie.

 Den første bygning på stedet var en ladegårdsbygning fra 1550, Gurre Vangehus. I 1796 købte den engelske handelsmand, David Brown, ejendommen og opførte et bygningskompleks med flere længer og småhuse.

vold1 

Gurrehus set fra Gurrevej        

Denne bygning forsvandt med byggeriet af et nyt hovedhus, der opførtes i 1881 af ejeren, Frederik Tutein. I 1911 købte hofjægermester K.T. Post ejendommen, som han hurtigt solgte videre til Prins Georg af Grækenland, der foretog flere bygningsændringer til det udseende Gurrehus har i dag.

Efter Prins Georgs død overdrager hans arvinger i 1959 Gurrehus til forsvarsministeriet med anvendelse som officersskole. Inden længe efter forsvarsministeriets erhvervelse af ejendommen, gik planerne med opførelsen af den hvide rædsel i gang. I 1967 stod bygningen færdig til brug for indkvartering af officersaspiranterne. - Men det skulle blive meget værre.

Spekulanterne kommer
Omkring århundredeskiftet slår privatiseringstankerne igennem og Gurrehus sælges til en privatperson, Mogens de Linde. Efter flere overdragelser mellem forskellige selskaber, ejes ejendommen nu af ejendomsanpartsselskabet Gurrehus. 

Prisen stiger betragteligt ved hvert salg, så fradragsreglerne kan udnyttes. . Nu skal ejendommen udnyttes kommercielt. Skønt salget fra forsvarsministeriet ifølge skødet sker til kursusvirksomhed eller lignende, ser ejerne bedre økonomiske muligheder i et ejerlejlighedsprojekt.

Gurrehus Venner, der består af lokale folk, dannes for at forhindre de værste gener af ejerlejlighedsprojekterne. Venneforeningen udarbejder samtidig et forslag til hvordan hovedbygningen kan indrettes til Kultur og formidlingscenter for Kongernes Nordsjælland. Kampen med myndighederne går i gang.

Myndighederne
Ejernes første ide var at bygge en etage ovenpå den hvide rædsel og opføre i alt 36 ejerlejligheder i det samlede kompleks.

Meget smart, for med denne start kan man blødgøre de myndigheder der er sat til at tage vare på vores natur og landskaber, ved senere - pænt – at ændre indstilling til at kunne nøjes med 25 ejerlejligheder inden for den eksisterende bygningsramme. En ikke ukendt metode, når man skal opnå noget hos myndighederne.

Hvem er så de myndigheder skal passe på vores natur og vores kulturarv?

Det er Helsingør Kommune, det er HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, det er Frederiksborg Amt., og det er Kulturarvstyrelsen. 

Kommunen skal udarbejde en lokalplan, der skaber baggrund for en ændring af anvendelsen af Gurrehus til ejerlejligheder, samt give en byggetilladelse til bygningsændringerne, herunder til nye anlægsarbejder til parkeringspladser, carporte m.v. samt trafikalt forsvarlige tilkørselsforhold. Kommunen ser.

Amtet skal give eventuelt nødvendige dispensationer fra skovbyggelinjen på 300 meter og søbeskyttelseslinjen på 150 meter i forbindelse med anlægsarbejderne. Amtet skal desuden påse at projektet ikke strider mod naturbeskyttelseslovens beskyttelse af fortidsminder, bl.a. ruiner.

HUR skal påse om lokalplanen og byggetilladelsen er i overensstemmelse med regionplanen. Hvis ikke, skal HUR udarbejde et regionplantillæg. HUR skal derfor høres af kommunen inden der udarbejdes lokalplanforslag.

Foreløbig kører det på skinner for bygherren. Alle myndigheder har ladet sig overbevise af ejerens projekt. Planerne kan derfor nyde fremme, og lokalplanforslaget er stærkt på vej til vedtagelse i byrådet og offentliggørelse.

Natur og kultur
Gurrehus ligger i landzone, hvor det klare udgangspunkt er, at der IKKE må placeres boliger. Desuden ligger stedet midt i et større sammenhængende beskyttelsesområde, som i regionplanen er udpeget til kulturhistorisk interesseområde og meget værdifuldt landskab. 

Gurre sø og dens omgivelser er internationalt habitatområde, hvilket indebærer at anlæg i omgivelserne ikke må komme i konflikt med beskyttelses interesserne.

Gurre slotsruin er fredet. De seneste udgravninger viser at hele anlægget omkring Gurre Slot har en langt større udstrækning en antaget. Det kan derfor ikke afvises, at der er historiske anlæg inden for det område der omfattes af projektet. I så fald kan det resultere i at naturbeskyttelseslovens afstandskrav til fortidsminderne ikke kan overholdes.

Men der er flere fortidsminder omkring Gurre slot og Gurrehus. Her finder man bl.a. Kong Valdemars Vold, et større voldanlæg der løb fra Horserød hegn gennem Gurre Vang og Krogenberg Hegn til den nu udtørrede Munke Sø. Det meste af anlægget ses stadig i landskabet. Desuden findes der rester af den ovn, hvor munkestenene til slottet blev brændt samt det nærliggende Sankt Jacobs Kapel.

HUR bad marts 2003 Helsingør Kommune om at overveje, om man i forbindelse med den fremtidige anvendelse af stedet ville forsøge at tilbageføre Gurrehus til dets oprindelige udseende, samt sikre offentligheden adgang til områdets kultur- og naturværdier. Dette ville indebære nedrivning af den hvide bygning. Denne henstilling har kommunen siddet overhøring.

Efterskrift af Jan Arnt - den 15. marts 2008
Gurrehus Venner har fra 2004 til 2007 sendt indlæg som ovenstående samt konstruktive forslag om alternative muligheder for Gurrehus til myndighederne og et par fonde, men stort set uden resultat.

Nogle små ”sejre” er dog opnået. I 2007 kom Lokalplanen for Gurrehus, hvor der nu kun måtte bygges 19 boliger, hvor ejerne først søgte om 37 boliger og siden 25 boliger. Glædeligt var også, at den ucharmerende hvide betonbygning blev forlangt nedrevet.

Status her i marts 2008 er, at bygningerne stadig står tomme og at intet er sket udover et begyndende forfald både af bygninger og park. Med andre ord vores fælles kulturarv i Gurre er i hastigt forfald fordi ejerkredsen og de ansvarlige myndigehder ikke har udvist rettidig omhu. 

vold2