Arrangementer

Foreningen har i mange år stået for den store Sankt Hans fest på Stejlepladsen med bål, tale og fællessang. En fast tradition er også vores deltagelse i foreningernes dag ”Egegårdstræf” på Egegården og så naturligvis den årlige generalforsamling, hvor vi normalt har inviteret en interessant foredragsholder. Udover disse faste arrangementer forsøger vi at afholde en årlig udflugt.


Espergærde Byforening har inviteret Christian Holm Donatzky til at gøre rede for sine ønsker og planer for fremtidens Espergærde. Hvor meget skal der bygges i fremtiden. Skal vi have tæt/høj bebyggelse i det gamle Espergærde. Kommer der snart en lokalplan? Får vi sikret de grønne områder? Hvilket byggeri skal der planlægges i det gamle industrikvarter? Og skal der absolut bygges ved Kelleris?

Det foregår onsdag 4. april kl 19.15 på Espergærde Bibliotek.

Byforeningen byder på en sandwich og lidt at drikke.

Efter mødet med Donatzky er der Årsmøde i Espergærde Byforening.

 

Christian Holm Donatzky, formand for By-, plan og miljøudvalget.

 

Foreninger, gæster, sponsorer og vejrguder havde besluttet sig for at bakke op om foreningsdagen på Egegaarden den første søndag i september 2011.

Der var således dagen igennem stort besøg til de forskellige aktiviteter og traktementer og ikke mindst mange flotte gevinster til det traditionsrige amerikanske lotteri, hvor der var givet gaver fra ikke mindre end 16 sponsorer til lotteriet. Den store omsætning vil derfor lune godt i Brugerforeningens kasse. Også loppemarkedet var i år større end nogensinde og samtlige foreninger havde spændende sager at vise frem lige fra hækletøj til frimærker med sportsbilleder. 

 Espergærde Byforening deltog som bruger af Egegården også i de fælles løjer og havde i år 2 lokalhistoriske foredrag ved Kjeld Damgaard. Det ene handlede om selve Egegårdens brogede historie fra landbrugsejendom til foreningshus og det andet foredrag handlede om træk fra Tibberups udvikling. Som sædvanlig blev tilhørerne lidt klogere på vores lokalområde, hvilket jo også er en af foreningens formål.

 

traef1

Udsnit af det udendørs loppemarked

traef2

Man kunne købe kreative velsmagende Egegaardskager 

 

egegaardstrf_2011_E

Espergærde Byforening bidrog ved Kjeld Damgaard med to foredrag om Egegaarden gennem 220 år og 

 foreningen selv gennem 107 år.

 
Steen_Olesen

For Espergærde Byforening holder regionsmedlem Steen Olesen den 1. marts 2011 foredrag om en evt. kommende HH forbindelse og konsekvenserne for vores lokalmiljø.

Mange - især inden for politik - kender allerede Steen Olesen, der er mangeårigt medlem af SF. Ja han startede allerede sin politiske virke som 16 årig og meldte sig senere ind i det partipolitiske arbejde. I 1970’erne var han byrådsmedlem i daværende Karlebo kommunen og det sidste år har han siddet i Regionsrådet for hovedstadsområdet.

Steen har i mere end 30 år boet på Bakkegårdsvej i Espergærde og er i dag 67 år. Han har livet igennem arbejdet med salg i den grafiske branche og blev selvstændig for 7 år siden og har i dag et mindre firma, hvor han arbejder som grafisk rådgiver for nogle virksomheder, fortrinsvis offentlige. Privat er Steen både ivrig skakspiller og slægtsforsker, så det er en alsidig foredragsholder byforeningen får besøg af.

For Espergærde Byforening holder regionsmedlem Steen Olesen den 1. marts 2011 foredrag om en evt. kommende HH forbindelse og konsekvenserne for vores lokalmiljø.

 

I samarbejde med Historisk Forening og Bevaringsforeningen for Mørdrup Landsby havde Espergærde Byforening arrangeret en vandretur i en del af den fredede kystkile (Rørtangkilen) fra Rørtang og østover til Øresund kysten. Septembersolen skinnende fra en flot blå himmel og turen var en stor oplevelse for de ca. 25 der deltog.
Formålet med vandreturen var at se og høre om det smukke landskab og de mulige farer der lurer i det fredede landskab.  Vi havde fået Bent Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening til at fortælle om naturen, kystkilens fredning og ikke mindst om de konsekvenser en evt. kommende kombineret godsbane- og motorvejstunnel fra Sverige til Tyskland vil få for området. 
  

kystkile1Eriksholm ses i baggrunden


kystkile2

Rørtang
Vi startede ved Eriksholm i Rørtang, hvor vi hørte, at bygherren Peter Holm ved opførelsen havde genbrugt bygningsdele fra Øresunds Toldkammer, der blev nedrevet i 1859. På Erikholms røde murfacader, kunne vi således se de lyse, profilerede barokke vinduesindfatninger, som ikke kun er klædelige, men også historiske, da de oprindelig har prydet Øresund Toldkammer. Eriksholm har i øvrigt også joniske guirlandekapitæler og baser i gotlandsk sandsten, som vi dog ikke fik set, da vi jo skulle ud i naturen.

Vi gik derfor ned mod Rørtang landsby, der er en af kommunens ældste landsbyer med oprindelig 4 gårde omkring kæret. I dag kan vi dog kun se de sidste 2 nemlig Hasselgaard og Sandholmgaard, der stadig ligger malerisk og ”landligt” i vejsvinget.

Den tredje gård var i øvrigt Kjeldsbjerggaard, som brændte i 1866 og blev genopført længere mod nordvest næsten ud til kongevejen. Byforeningen har tidligere ”kæmpet” for at netop denne gård kunne renoveres og bevares, da den havde en høj bevaringsværdi. Desværre lod ejeren tag og vinduer være utætte, så Kjeldsbjerggaard forfaldt i løbet af kun 10 år. Ejendommen har for nylig fået nye ejere, så lad os håbe, at den nye bygherre har mere respekt for den fælles kulturarv.

Egebækken og stenkisten

Egebækken, der er et af de største vandløb på Sydkysten, har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup hegn, hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder og har udløb i Øresund.

Lige før Rørtang løber en del af Egebækken under Rørtangvej mod syd, hvor den forgrener sig med Egebækken, der kommer fra vest. Det var her vandreturen fortsatte og vi hørte om at vandløbet indtil februar i år har været skjult af en mindst 150 år gammel stenkiste.

 

kystkile3

Egebækken blev frilagt februar 2011 efter over 150 år i Stenkistens mørke.
 

Stenkisten har strakt sig næsten ned til jernbanedæmningen ved Agnetevej, hvorfor der har været tale om en ganske lang stensætning og et imponerende bygningsarbejde. På Historisk Forenings hjemmeside kan man læse mere detaljeret om stenkisten. 

Årsagen til at Egebækken er frilagt er, at det skjulte vandløb ofte medførte opstuvninger og dermed oversvømmelse på husene ved mosearealet. Tænksomme folk planlagde derfor en frilægning, så man kunne rense op og projektet kunne samtidig udføres som et naturgenopretningsprojekt, som man kan få EU midler til, hvilket da også lykkedes. Kommunen har lagt ud, men har i skrivende stund endnu ikke har set en eneste gældsplaget euro.

Heldigvis kan man stadig se rester af den gamle stenkiste, da de gamle kantsten er bevaret, da man i princippet kun har fjernet stenkistens flade dæksten og jordlaget over. I praksis har man også reguleret skråningerne og på visse dele gravet snoninger, så vandløbet bugter sig igennem landskabet i stedet for det gamle lige forløb i stenkisten.

 

kystkile5

På et kort stykke har man bevaret dækstenene, så man kan se stenkistens opbygning
 

Dækstenene fra stenkisten har man lagt langs sydsiden af vandløbet. Da disse sten er store nogenlunde fladhuggede granitsten, kan man bruge dem som trædesten, da den lerede jord på visse årstider kan være ret smattet. Dette var også den oprindelige ide, men det høje græs skjuler i sommerhalvåret en del af dækstenene, hvorfor man nemt kan snuble eller få en fod i klemme. Det er derfor nu meningen, at der skal etableres en trampesti langs dækstenene og Egebækken.

Rørtangkilen er fredet
Hele området mellem Rørtang og ud til Øresund er fredet. Det overordnede sigte er at de 2 bysamfund Espergærde og Snekkersten ikke skal vokse sammen. I Naturklagenævnets kendelse af 26.10.2000 står mere præcist: Fredningen har til formål at sikre friholdelse af Rørtang kystkile. De landskabelige natur- og kulturhistoriske værdier, herunder fastholdelse af udsigtsforholdende samt at forbedre offentlighedens adgang til færdsel og ophold i området, bevares og forbedres. Fortsat landbrugsmæssig drift skal sikres. Til sikring af formålet er der udarbejdet diverse bilag herunder også en Plejeplan for Rørtangkilen.
 

Bent Nielsen fortalte engageret om fredningen og her også, at der snart skal laves forbedrede forhold for frøerne. Den frilagte Egebækken og udgravningerne havde allerede dannet nogle lavvandede områder, hvor man ville udsætte frøer samt udføre mindre indgreb, så disse små søer periodevis vil udtørre, hvilket vil medføre at fiskene vil svømme væk i stedet for spise frøenes æg. Enkelt, men det skulle virke.

 
Tog og motorveje til Sverige
På turen fik vi en fornemmelse af de naturindgreb en evt. kommende kombineret godsbane- og motorvejstunnel under Øresund syd for Helsingør vil medføre. Faktum er, at det vil få gennemgribende indflydelse på hele den nordlige del af Espergærde-området incl. de fredede landskaber umiddelbart nord for Mørdrup.
 

Efter planerne føres tunnelanlægget ind syd for Snekkesten og videre ind under Egebæksvang skov. Lige vest for Agnetevej ud for Flynderupgård vil tunneller for tog og biler over en strækning på næsten 1 km blive ført op til terrænkote.
I forslaget fremgår, at dele af de store opkørselsarealer vil blive overdækket, men det kan jo hurtigt spares væk. På de overdækkede arealer vil der med intervaller blive bygget høje og ret dominerende udluftningsanlæg både på de åbne marker og inde i skoven. Uanset om man vil overdække tog og vejbaner fra Agnetevej og ned til den eksisterende motorvej vil udfletninger og opkørselsarealer dog blive både omfattende og ødelæggende for natur og miljø samt give støjproblemer i et stort område.

Blandt de fremmødte var der stor bekymring for de fremtidige trafikplaner og der sporedes bestemt ingen begejstring. Som en sagde, så vil naturen igen blive taber. Men lad os se, det kan være den folkelige modstand kan forhindre de værste følgevirkninger eller måske helt kan forpurre politikernes våde drømme.
  
 kystkile6

Rørtangkilen set mod øst. Bagerst anes Egebæksvang skov. Store dele af den fredede kiles åbne land er forpagtet til en landmand, der bruger græsarealet til dyrefoder.

 

kystkile7 

 Der er flere hestefoldende ved Præstebjerget tæt ved Flynderupgård

 

kystkile8

Vores tur sluttede ved Præstebjerget, der blev retableret omkring 1980 i forbindelse med at grus udgravningen stoppede i slutningen af 1970’erne. I det kuperede område går der i dag heste og  får.

 

 

 

 

Et besøg med rundvisning på Kelleris Vingaard er som at gå rundt i et af Frankrigs smukke vinområder.
– Og så ligger vingården lige i Espergærdes baghave.
Byforeningen havde oprindelig planlagt en udflugt til Kelleris Vingaard, men da datoen næsten faldt sammen med vingårdens årlige besøgsdag, valgte vi at koble os på denne. Nogle få medlemmer dukkede op og resten gik glip af en både spændende og lærerig eftermiddag. Disse skal dog ikke snydes for et par snapshots fra turen.
 

Hovedbygningen inspireret af fransk arkitektur ses i baggrunden af den 1,3 ha store vinmark med dens 4200 vinstokke.
Selve vingården blev først etableret i 2001.


Ejeren og vinbonden Søren Hartvig Jensen viser, hvordan man skal klippe overflødige blade bort og samtidig sikre sig, at der var nok grønne blade tilbage til at sikre at kraften via fotosyntese trængte ned til druerne.

 

Hovedbygningen set fra syd ud til den store terrasse, som er omkranset af lavendel, hvilket kun understreger den franske atmosfære.



En vinkyndig ven af huset fortæller mig, at vingården lagrer på 3 typer træfade, som alle er af eg, men eg fra henholdsvis Ungarn, Frankrig og USA. Vi smagte på en vin lagret på egetræ fra både Frankrig og Ungarn og smagen var ret forskellig, selv om det var samme druesort, årgang etc.


Søren fortæller engageret om sine forskellige druer, hvordan stokkene podes og meget andet.


Flotte drueklaser af rødvinssorten Rondo, der er klar til høst om ca. 5 uger.
Rondo er den sort, der er plantet på størstedelen af marken, da den er robust og egnet til det danske klima.
Det er Rondoen, der danner basis for Vingårdens Utopia rødvine
.


Vi fulgte interesseret med i de mange oplysninger. Afstanden mellem vinstokkene er i øvrigt ca. 2 meter her i Danmark, så rækkerne ikke skygger for hinanden. I Sydfrankrig er afstanden f.eks. kun lidt over 1 meter.


Der er en dejlig ro på en vinmark. De 4200 vinstokke svarer i øvrigt til 6 km vinespalier.
 

Fra det underjordiske vineri opført i 2007. Det er her alle processerne foregår fra sortering, presning, lagring på træfade, stålbeholdere etc. for til sidst at blive fyldt på flaske og proppet med fineste kork.
 

Lagring på egetræsfade fra Ungarn, USA og Frankrig. Vingårdens Utopia Rex fra druesorten Rondo lagret på fad af fransk egetræ fik guldmedalje for bedste danske rødvin år 2006. I sammenligning med en fin udenlandsk er den nok lidt sur, men smagt på sine egne præmisser er den med i rivende udvikling inden for danske rødvine.

Hovedparten af de 4200 vinstokke er af rødvinssorten Rondo. Derudover dyrkes og eksperimenteres med sorterne Regent og Leon Millot samt hvidvinssorterne Solaris, Orthega, Phoenix og Zalas Perle.