Sagt og skrevet om Egegården

 
 

Egegaardens parkanlæg. Hækplanterne er ved at få fat

Tilbage i 2005 fremsendte foreningen et forslag til forbedring af det lille parkanlæg omkring Egegaarden. En del af vores forslag var, at de mange store og skæmmende metaldæksler blev kamufleret med udlægning af grønne plast græsmåtter og omkranset af lave hække af Avnbøg.

F
or at de kvadratiske felter skulle danne små haverum skulle nogle af felterne omkranse ristene og andre skulle bare være en klippede firkantet hække. Kommunen udlagde desværre aldrig det grønne plastgræs og heller ikke den foreslåede bundplante klatrende Cotoneaster, men plantede Avnbøg hækkene nogenlunde, som i vores ide plan.

alt
De lave hække omkring metaldækslerne er ved at få fat nu 5 år efter udplantnignen.
De 2 flotte egetræer blev plantet ved åbningen af foreningshuset i 1976 på initiativ af Egegaardsforenigen og Espergærde Miljøgruppe.


De første par år døde mange af hækplanterne, hvorfor vi i 2007 bad kommunen om en delvis genplantning og i øvrigt udføre en løbende vedligeholdelse. Her i 2010 ser det endelig ud til at indsatsen har båret frugt og flere af felterne er begyndt at tage form. Resultatet er faktisk, at de grimme dæksler delvis er dækket og de lave hække er begyndt at danne små grønne rum på den store plæne.

Værre står det til med hækken omkring den grusbelagte p-plads og langs vejen, hvor der er en del huller med udgåede planter. Vi håber, at kommunen selv udskifter de døde planter til efteråret. Vi holder øje. 

 

Egegaarden ligger med sine hvidmalede længer og stråtækte tagflader og lyser op i Espergærdes parcelhuskvarter. Den gamle gård med rødder tilbage til 1700 tallet var dog tæt på en nedrivning omkring 1970.
Den korte version af historien kan læses her ligesom der stilles forslag om en bedre udnyttelse af det omkringliggende grønne område.

Egegaarden er en udflyttergård fra Tibberup landsby, der hørte under Krogerup gods. Før stavnsbåndets ophævelse og landbo reformerne i slutningen af 1700 tallet lå fæstegårdene som hovedregel samlet i selve landsbyen. Efter reformerne blev gårdene over hele landet og også i Tibberup landsby flyttet ud, så hver enkelt gård lå på den jord, de havde fået tildelt. Egegaarden var en af disse og blev flyttet så langt mod nord, som det var muligt, nemlig helt op mod ejerlavsgrænsen til Mørdrup. 

Gårdmand Anders Olsen havde som den første gården i fæste fra Krogerup Gods. Allerede i 1819 købte Ole Larsen gården og siden ejede hans sønnesøn Ole Olsen og siden hans datter Andrea Olsen gården. Fra slutningen af 1700 tallet og frem til ca. 1952 blev der således drevet landbrug på ejendommen. I 1959 solgte Andrea Olsen gården til det daværende Tikøb kommune, hvorefter det er en velkendt sag, at de omkringliggende marker op gennem 1960 og -70 blev udbygget med parcelhuse.  Andrea Olsen fik lov til at bo på gården så længe hun ønskede og i en af sidelængerne blev indrettet 2 små lejligheder, som kommunen brugte til husvildeboliger.

Gården forfalder, men reddes af ildsjæle.
Fra 1959 og frem til begyndelsen af 1970 foretog kommunen stort set ingen vedligeholdelse og bygningernes forfald var tydelige for enhver. Årsagen til forfaldet har sikkert været kommunens manglende interesse i at bevare kommunens gamle ejendomme. 

Resultatet blev da også, at Helsingør Kommune lige efter kommunalreformen i 1970 havde alvorlige planer om nedrivning af den over 150 år gamle stråtækte ejendom, så der kunne udstykkes et par ekstra parcelhusgrunde.

Heldigvis ville ildsjælen ingeniør Hans Schultz Hansen, arkitekt Per Ørting og andre det anderledes og Foreningen Egegaarden blev snart en realitet. I disse turbulente år i starten af 1970'erne voksede interessen for brugerstyret og alternativt foreningsliv og Sommerbyerne og Espergærde Miljøgruppe voksede op. Flere af personerne bag Egegaarden og Espergærde Miljøforening var sammenfaldende og kæmpede for, at bygningerne kunne bevares og, at der kunne skabes et brugerstyret Værested, som vi kaldte det dengang.  

Desværre lykkedes det ikke, at bevare den store længe mod vest, der havde det største rum og en skrå trempelspær konstruktion, så der var højt til loftet i mere end en betydning. Denne store sal mangler vi i dag til jazzfester og meget andet.  

Kampen bar dog frugt og det lykkedes, at bevare stuehuset og de øvrige udlænger. Det var således en stor dag den 27. marts 1976, hvor værestedet Egegaarden blev indviet i de gamle bygninger med nyt stråtag, klinkegulve og nogle steder en lidt ufølsom modernisering frem for en nænsom restaurering.

Trods disse skønhedsfejl tror jeg, at alle i dag er yderst tilfredse med, at Egegaarden blev bevaret som et aktivt foreningshus og som et kultur- og bygningshistorisk minde om Espergærdes (Tibberups) fortid.

Egegaarden er brugerstyret.
Fra starten i 1970'erne var det vigtigt for bevaringsfolkene, at det var brugerne af Egegaarden, der skulle have brugerstyret indflydelse på gårdens drift og indhold. Dette ønske var kommunen indforstået med, hvilket er en væsentlig del af baggrunden for, at Egegården også i dag styres af brugerne, der sidder i Egegaardsstyrelsen med en udpeget formand valgt fra Byrådets Ejendoms- og Kulturudvalg.

Fra starten i 1976 var der 6 foreninger, der sad i Egegaardsstyrelsen mod 17 foreninger i dag. Borger & Grundejerforeningen har som en ud af 3 foreninger været med fra start og frem til i dag. De 2 andre foreninger er Foreningen Egegården og Espergærde Folkedanserforening.

Det grønne område omkring Egegaarden
Haven omkring gården, der antagelig har været opdelt i en abildgård (frugthave) og en kaalhauge (køkkenhave) blev udlagt som grønt fællesareal. I 1980'erne stod endnu flere frugttræer og i 1990'erne væltede endnu et stort frugttræ under en storm.

Kort efter indvielsen plantedes på initiativ af Foreningen Egegaarden og Espergærde Miljøgruppe to stk. 3-4 meter høje egetræer, da egetræer naturligvis hørte til en Egegaard. Det er de 2 store egetræer, der i dag står foran gårdens indgangsfacade og lidt sydøst før gården. Årsagen til, at der blev plantet 2 træer var, at planteskolen var lidt usikker på kvaliteten af det ene, hvorfor det ene nærmest var en foræring. Heldigvis overlevede begge træer. 

Blandt andet på B&G's initiativ blev der for nogle år siden anlagt en petanque bane sydøst for gården. Ellers er der ikke gjort noget for at skabe aktiviteter eller kunst på det store græsareal. Det kunne derfor være en opfordring til Egegårdsstyrelsen og B&G, at diskuterer om græsarealet fortsat skal ligge hen eller, om man kunne udnytte det på en eller anden måde.

Det grønne fælles areal er i dag  (januar 2005)  kørt op og mudret, da kommunen under en del af arealet, har anlagt et forsinkelsesbassin under jorden, der har til formål at forebygge forurenet vand i at løbe via Søbækken og videre ud i Øresund. En del af arealet er derfor i dag skæmmet af store stålplader for, at man kan komme ned til det underjordiske anlæg og af SF sten for at kommunens biler kan komme ind for service.

Da kommunen alligevel skal bruge penge til renovering af området vil B&G i nærmeste fremtid fremsende et ideforsalg til forskønnelse af det grønne mråde. 

 
  

 B&G's ideforslag til forbedring af Egegaardens parkanlæg
 

alt


En labyrint af klippede avnbøge kvadrater
Ideen er at plante hække af Avnbøg omkring 3 sider af dækslerne. Den fjerde side holdes fri, så kommunens folk kan komme frit ind for service.
Hækkene foreslås klippet 60-80 cm høje, så man fortsat kan kigge ind over græsplænen. 
For at underbygge parkelementet med de kvadratiske felter (moduler) foreslås at der plantes nogle felter mellem dækslerne. Disse felter skal ligeledes være Avnbøg i 60-80 cm højde jf. skitse. 

For at lette vedligeholdelsen foreslås at man på hele området omkring dækslerne planter den robuste bundplante klatrende Cotoneaster. 

På metaldækslerne klæbes grøn pvc ”græs” måtter. 

Hækken mellem p-arealet og vej
Mellem den nye parkeringsplads og vejen foreslås tilsvarende hække af Avnbøg, så området får en overordnet karakter. 

Espalier omkring stålkasserne
Stålkasserne skæmmer området og bør sløres. Det et kan f. eks. ske med espalier med klatreplanter. Espalier kan udformes af armeringsjern, hvilket er både billigt og hærværkssikkert. 

Bænke
Ved petanque banen foreslås at der sættes tynde metalplader ned mellem græs og grus, så vedligeholdelsen gøres nemmere og græsset ikke vokser ind over grusbanen.
Samtidig bør der opstilles 2 bænke, så gangbesværede og andre kan hvile sig mens de spiller. 

Efterskrift år 2007
Helsingør Kommune tog positivt i mod forslaget. I dag er metalpladerne således delvis skjult af grønne pvc græstæpper og der plantet hække af Avnbøg omkring metalristene. Øvrige forslag blev ikke udført.

Hvad værre er, at de nye hæk planter, ikke er klippet ned i 70 cm. højde, så udsigten ind over den landskabelige græsplæne i dag delvist er sløret. Desuden er mange hæk planter gået ud. 

B&G vil rette henvendelse til kommunen om dette.

 

Baggrund for forslaget
Det grønne fælles areal omkring Espergærdes stråtækte foreningshus Egegården er i dag  kørt op og mudret, da kommunen under en del af arealet, har anlagt et forsinkelsesbassin under jorden, der har til formål at forebygge forurenet vand i at løbe via Søbækken og videre ud i Øresund. En del af arealet er derfor også blevet skæmmet af store stålplader og SF fliser, så man fremover kan komme ned til det underjordiske anlæg. 

Forslaget skal betragtes som et ideoplæg til at sløre de mange skæmmende metaldæksler, der er lagt ud over af græsarealet samtidig med at der fremover skabes et karakterfuldt parkelement.