Sagt og skrevet om Rostgaards Kilde

 
 


Rostgaards stenkumme fra 1741 og den nu forsvundne kildesø
Rostgaards fredede kilde med udløb i den 214 år gamle kumme er atter kommet i farezonen. Denne artikel handler om de forskellige krænkelser og forsøg på ændringer, der har været på det fredede mindesmærke og nærmeste omgivelser de sidste ca. 30 år. Endvidere gives en kort historisk omtale af Frederik Rostgaard og hans stenkumme/kilde fra 1741 med omkringliggende granitanlæg fra 1929 og den nu forsvundne kildesø anlagt ca. 1885. Mindesmærket ligger ud for Strandvejen 380 Espergærde. 

Da Rostgaards smukke granitstenskumme, granitmuren og kildesøen udgør en smuk og historisk treenighed udløste det omgående lokale protester, da de nye ejere i maj 2005 fyldte kildesøen op og anlagde en større p-plads. Da ejerne ikke har sikret sig de nødvendige tilladelser, har Amtet midlertidig stoppet det videre anlægsarbejde.
 

alt   alt

     Mindesmærket (foto  2005)

Krænkelser af Mindesmærket i 1976 og 2000.
I 1976 opførte den tidligere beboer en mur af synopalsten direkte på granitmuren omkring stenkummen. Efter protester blev den tidligere ejer påbudt at fjerne muren med hjemmel i fredslysningen fra den 23.11.1970. En af begrundelserne var at muren virkede skæmmende for det fredede kildearrangement.  


Naboen på den anden side af fortidsmindet gentog omkring 1999 kunststykket. Denne gang blev muren dog opført af betonblokke i en højde af ca. 160 cm., hvor hver anden række var rød og hver anden række gråhvid.

Efter lokale protester og med hjemmel i en tinglyst deklaration fra 1929 og fredslysningen i 1970 blev også denne mur i år 2001 forlangt fjernet og siden har området været et historisk og charmerende islæt på Strandvejen.

Ødelæggelse af den gamle kildesø i år 2005
I maj 2005 skæmmes området desværre igen. Den nye ejer opfylder stort set hele arealet ud mod strandvejen, inklusiv opfyldning af den historiske og idylliske kildesø.

 

 alt      alt      

 Kildesøen 1885 – 2005 (foto 2001)      Kildesøen fyldes op maj 2005           

 

 Tilsyneladende er det sket uden forudgående godkendelse og amtet har da også, med øjeblikkelig virkning stoppet arbejdet. Denne sag behandles nu administrativt. Da Rostgaards kilde er et fredet mindesmærke med dertil hørende beskyttelseslinier ifølge daværende Naturfredningslov § 48 (Fredningskendelsen) og i en reviderede lovgivning § 18 (Retableringspåbudet) skal sagen bl.a. vurderes ud fra disse regler.

Nogle af de spørgsmål som Amt og Kulturarv Styrelsen skal tage stilling til er, om indgrebet er af et omfang, så det er i strid med disse beskyttelseslinier, servitutter og oplysninger i tingbogen. Sagen kompliceres yderligere af, at den nye ejer endnu ikke har fået tinglyst skøde på ejendommen. 

I bymæssig bebyggelse kan det være svært at overholde de 50-100 meter beskyttelseslinie, hvorfor denne sag antagelig vil blive vurderet om der er sket krænkelser af omgivelserne mellem fortidsmindet og op til huset kant. Så snart der kommet en afgørelse på sagen vil foreningen oplyse medlemmerne om dette.

Godsejer Frederik Rostgaard lod granitkummen opstille 1741
Frederik Rostgaard blev født i 1671 på Krogerup gods som søn af Hans Rostgaard, der bl.a. er kendt for sin indsats under krigen mod svenskerne i 1658-60. Allerede som 13 årig arvede Frederik Krogerup efter faderens død i 1684. Som 34 årig blev han gift med grev Reventlows 16 årige datter, som var adlet under navnet Conradine Revenfeld. 

O
mrådet, hvor de 2 kilder havde deres udspring, tilhørte Krogerup gods og har fra tidlig tid fungeret som et naturligt rastested, hvor mennesker og kreaturflokke har slukket tørsten og hentet kildevand. Stedet er da også til tider været kaldt "Hestekilden", hvorfor det har været en praktisk foranstaltning for Frederik Rostgaard, at opsamle kildevandet, inden det løb ud over vejen. At han så har gjort det med en fornem granitkumme med fine indhugninger, skal tjene hans ære.

Anlægget i dag
I dag ser anlægget stort set ud, som i 1929, hvor der blev foretaget nogle ændringer og udvidelser.

I 1929 blev kummen således trukket lidt tilbage, da Strandvejen var øget i bredden og der blev udført et lille forsænket anlæg omkring. Anlægget centrale midtpunkt er selve stenkummen med Frederik Rostgaards og hans kone Conradine Revenfelds adelige våbener indhugget på kummens front. 

Den forsænkede plads omkring kummen blev også anlagt i 1929 og er befæstet med chausses sten og i hver ende fører trappetrin belagt med granit op til det nye fortov. På hver side af kummen er endvidere opstillet en bænk fastgjort på store granitsten. Til afgrænsning af den bagvedliggende skråning er opført en stensat mur af tilhuggede granitsten, der vandret er afdækket med flade granitsten. Mod cykelstien afgrænses anlægget af et pænt rødmalet rækværk (afviserværn). 

Kildesøen før maj 2005
I dag er kildesøen som ovenfor nævnt fyldt op med grus, men indtil da lå en fin lille sø med åkander og indpasset i den smukke forhave, der strakte sig helt hen til mindesmærket. 


Fra tidligere skriftlige beretninger om Rostgaards kilde kan bl.a. læses: Når man står ved anlægget, kan man ikke undgå at se den lille vanddam, der ligger et par meter op ad skråningen på grunden tilhørende den sydlige nabo. Dammen får sit vand fra kildevældet og det vurderes at Elizabeth Rørbye lod den anlægge i 1885. Man har dog ikke egentlige beviser for denne antagelse.

I kanten af dammen var således oprindeligt anbragt en natursten med indskriften "Carl Prebia kilde 1885". Denne sten er nu sammen med nogle andre sten sat nogle meter bag det lille damanlæg. Det menes at stenen kan henføres til Carl Peters og dennes hustru Prebia Peters, der var gode venner af fru Rørbye.

Efterskrift 2007
Frederiksborg Amt meddelte omkring årsskiftet, at Kildesøen med lovens midler ikke kunne kræves genskabt. Årsagen er, at stenkummen fra 1741 nok er fredet, men ikke kan betragtes som et fortidsminde, men kun som et mindesmærke. Af denne grund kan man ikke bruge fredningsbestemmelserne med dertil hørende beskyttelseslinier. Om det er en korrekt fortolkning kan vi ikke vurdere, men har indtil videre valgt ikke at gøre mere ved sagen. Den tidlige romantiske sø er derfor i dag en almindelig p-plads og Espergærdes historiske fortid og Strandvejsmiljø er blevet en smule fattigere.

 

 

alt

  

Kort over ændringerne 1929. I midten den gamle stenkumme og det omgivende anlæg. Til venstre er en del af kildesøen indtegnet. Den sø, der i dag er opfyldt til p-plads. 

Kildehenvisning:

  • Henrik Gullaksens notat fra 1985 "Løst og fast om Rostgaards kilde i Espergærde".
  • Artikel i medlemsblad for Helsingør Bevarings oktober 2001/Jan Arnt
  • Artikel i Borgerbladet september 2005/ Jan Arnt 
  • Rostgaards stenkumme fra 1741 og den nu forsvundne kildesø