Sagt og skrevet om Tibberup Mølle

  
 

Som mange husker, kæmpede foreningen i år 2006 mod byrådets planer om, at frasælge en del af møllens grund, så der kunne opføres et parcelhus tæt på den historiske mølle fra 1870. Vi vandt dengang kampen og ejendomsudvalget trak sit forslag tilbage.



 

Efterfølgende har Helsingør kommune solgt den fredede mølle til 2 private håndværksmestre fra Næstvedegnen, der ultimo 2007 havde planer om at ombygge møllen samt opføre en mellemgang og en tilbygning med bolig. Bygherrens arkitekt kontaktede os og sendte projektet til os efter råd fra Teknisk Forvaltning, da han ønskede vores vurdering af sagen. 

Da vi tidligere har haft samarbejde omkring møllen med 3 andre foreninger videresendte vi forslaget til dem, så vi sammen kunne drøfte, hvad vi kan gøre for at bevare og vedligeholde kommunens historiske bygninger og anlæg. De 3 andre foreninger er Historisk Forening for Espergærde, samt de 2 bevaringsforeninger Mørdrup Landsby og Helsingør

Forslaget
Den første henvendelse kom i december 2007 fra arkitekt Johnny Gere i Snekkersten, som spurgte om vi ville have noget imod at kommentere et skitseprojekt for en istandsættelse af Tibberup Mølle inkl. en beskeden tilbygning i "jordniveau".

Efterfølgende fik vi projektet fremsendt og et par dage efter afholdt vi et møde, hvor det viste sig, at to tømrermestre fra Næstvedegnen havde købt ejendommen og fået udarbejdet et forslag til en total istandsættelse af den eksisterende møllebygning samt en udvidelse med en tilbygning og carport med udhus. Projektet var med videresalg for øje.

Foreningerne var lidt pikeret over forslaget, men vidste ikke helt, hvordan de skulle takle det, da vi blandt andet ikke kendte salgs- og fredningsbetingelserne. Efter mange mail i julen og nytåret samt kontakt til Helsingør Kommune, Kulturarvstyrelsen og Tinglysningskontoret mødte foreningerne op fredag den 11. januar 2008 på møllegrunden, hvor både arkitekt og den ene tømrermester var mødt op.

Forslaget blev afvist
Resultatet af dette møde blev, at foreningerne ikke kunne tilslutte sig gennemførelsen af det modtagne forslag, da det var i strid med fredningen og deklarationen – i alt væsentligt på grund af følgende 2 forhold

Fredningen af møllebygningen tillader ikke den ønskede gennembrydning af møllesoklen for adgang til tilbygningen, samt Kommunens deklaration fra 2006 tillader kun byggeri af carport og udhus på maksimalt 50 m2.


Hvad med Tibberup mølles fremtid?
Såfremt der på et senere tidspunkt skulle komme et nyt forslag, har foreningerne anmodet kommunen om høringsret i en kommende byggesag med henvisning til tidligere udvist interesse for den landskabelige og kulturelle herlighedsværdi.

Så vidt vi ved (maj 2008), har bygherren ikke efterfølgende fremsendt et revideret projekt til kommunen, hvorfor møllens fremtid stadig er usikker.

Det bedste ville være, såfremt bygherre ville udarbejde en nænsom plan for ombygning og vedligeholdelse af selve møllen og solgte dette projekt til en bygherre, der havde interesse i at bo på stedet og løbende vedligeholde den historiske mølle

Alternativet er dog, at bygherren - på trods af fredningen - langsomt lader møllen forfalde.  Det offentlige har visse muligheder for at forhindre et sådant forfald, men vi ved fra andre historiske bygninger, at hvis bygherren ikke ønsker at samarbejde forfalder bygningen langsomt men sikkert.

Møllen i Ålsgårde (Nordskov Mølle opført 1829) har f.eks. i mange år lignet en ruin og Kjeldsbjergsgård i Snekkersten (oprindelig Rørtang) er det seneste eksempel på, at en uansvarlig bygherre leger kispus med myndighederne og vores fælles kulturarv. Kjeldsbjergsgård er således på 8 år forvandlet fra en bevaringsværdig gård til en ruin. En lignende udvikling må ikke ske for Tibberup Mølle, der i dag stadig er i en generel god vedligeholdelse efter kommunens renovering omkring 1976.


Kort om møllens historie.
Tibberup Mølle er opført 1870 og det kan dokumenteres, at der har været mølle på bakken tilbage til 1697 og måske også før, da ældre kort fra 1681 for området indeholder stednavne som Mølleslette Aasen og Møllebjergs Aasen.

Der har været mølle på bakken siden 1697 og nok også før

Hvornår der første gang etableredes en vindmølle i Tibberup er usikkert. Matriklen fra 1681 omtaler ikke en mølle, men samme matrikel har et par ganske interessante oplysninger, der måske antyder, at der tidligere har været en mølle. Den af Tibberups tre vange, der strækker sig fra landsbyen og ned mod Øresund, kaldes naturligvis for Strandvangen. Denne vang var igen opdelt i 12 åse, der så igen var opdelt i agre. Alle åsene havde navne, og blandt disse navne findes dels ”Mølleslette Aasen”, dels ”Møllebjergs Aasen”. Desuden omtales i samme afsnit en eng med navnet ”Møllebjerg Eng. 

Disse navne er næppe opstået ved en tilfældighed – og især forekomsten af ordet ”Møllebjerg” antyder, at man kan udelukke eventuelle forvekslinger med tidligere og længst forsvundne vandmøller. Da netop Tibberup Mølle ligger på et ”bjerg” kan vi tillade os at tro på, at der har været en vindmølle på toppen af møllebakken i en kortere eller længere periode.

I 1697 byggedes imidlertid en ny mølle på bakken ved Øresund. Det var en såkaldt stubmølle, den eneste vindmølletype man kendte på den tid. Det var den mølle, som svenskerkongen i år 1700 brugte som pejlemærke ved sit invasionsforsøg af Danmark. Møllen blev ved den lejlighed brændt af og møllebakken dannede ved den lejlighed svenskernes første brohoved ved invasionen, som dog kun førte den svenske hær til Rungsted, før den blev tvunget til at vende om og i stedet drage mod Rusland. I den forbindelse blev der gravet og grave og volde omkring Møllebjerget og bl.a. i Babyloneskoven.

Siden – måske allerede i 1705 - opførtes en ny stubmølle – den eksisterede i alle fald i 1721, da den nævnes i kirkebogen dette år. Måske var det den, der stod helt frem til 1870. I al fald ses denne stubmølle forsikret for 3.500 rigsdaler i 1865 og i taxationen beskrevet som en stubmølle på en stensat fod med et omkransende 8-kantet skur. Mølleren hed da P. Jensen.

Den nuværende mølle er fra 1870
I 1870 erstattedes den gamle stubmølle af en såkaldt hollandsk mølle, d.v.s. at det nu kun var hatten, der skulle drejes op imod vinden (og ikke hele møllen). Det var tømrermester Niels Andersen fra Skotterup, der var bygmester på møllen. Indtil år 1900 blev møllen drevet af møller Niels Christiansen, der derpå bortforpagtede driften frem til 1912. Ifølge to forskellige kilder ophørte mølledriften her, men så vidt jeg kan se fortsatte den dyre mølleforsikring helt frem til omkring 1919. Hvorfor man skulle betale den dyre forsikring for en mølle, der ikke var i drift står lidt uklart.

Under alle omstændigheder blev møllen i 1914 købt af skibsreder Poul Carl, der samtidig købte den overfor liggende villa ”Møllebakken” (Efterskolen Øresunds hovedbygning). I 1916 lod han tømrermester Harald Tjellesen gennemføre en istandsættelse af møllen – det kostede den anseelige sum af 12.000 kr. På den tid hørte 1½ tdr. ld. jord til møllen.

Møllen står herefter tom i en årrække og først i 1950 sker der noget. De nye ejere fjerner kværn og møllesten fra møllens indre. I 1954 købte Grethe og Karl Szabad møllen og indretter den til dels beboelse, dels til arbejdsrum. Da Grethe og Karl Szabad er kunstnere, males der nu igen i møllen – men nu ikke længere korn, men billeder. Imidlertid overstiger vedligeholdelsen af møllen kunsterparrets økonomiske formåen. Da alternativet da var en nedrivning af møllen, trådte Helsingør Kommune til og købte møllen. En istandsættelse af møllen blev iværksat – og dermed reddedes møllen for anden gang fra at gå til. Familien Szabad fortsatte imidlertid med at bebo møllen – enken helt frem til 1998. Herefter overtog sønnen Carl Szabad lejemålet, men opsagde dette i 2004.

 

 alt

I år 1700 gik svenskekongen Karl den 12. sammen med en stor angrebsstyrke i land ved stranden neden for Tibberup Mølle. Efter nogle korte træfninger med en underlegen dansk styrke lod Karl opføre en større befæstning af bakken omkring møllen. Hans plan var at indtage København, der stort set var forsvarsløs, da danskerkonken Frederik den 6 sammen med sine tropper rodede rundt nede i Holsten. Heldigvis lykkedes Karl den tolvtes plan ikke, da stormagterne Holland og England ikke ønskede et for stærkt Sverige og en svensk dominans over Øresund, hvorfor de fik forhandlet svenskerne tilbage til Skåne, som Danmark i øvrigt havde mistet få år forinden.

Et par hundrede år senere, nemlig i år 2006 skete der atter et angreb på Tibberup Mølle og bakken. Denne gang blev angrebet udført bag lukkede døre af byrådets økonomiudvalg med vores borgmester i spidsen. Denne gang var formålet ikke at erobre hovedstaden, men at få lidt kortsigtet mammon i kommunekassen på bekostning af ødelæggelse af endnu et historisk kulturklenodie.

Havde Helsingør Dagblad ikke den 1. marts i år skrevet, at økonomiudvalget bag lukkede døre havde besluttet, at sælge møllen og udstykke den i forvejen lille grund i 2 parceller med mulighed for, at der klods op ad møllen kunne opføres et nyt parcelhus, havde kommunens borgere næppe rejst sig til kamp før det var for sent. Heldigvis blev vi denne gang varskoet i tide og ikke som i 1700, hvor danskens beredskab ikke var på plads.

 

En krigserklæring
I samme artikel indrømmer borgmester Per Tærsbøl, at udstykningen kan blive anstødssten for en del borgere, men at dette ikke har fået ham og det øvrige udvalg til at ryste på hånden. Det tror pokker, når stort set de samme politikere for godt et år siden havde givet accept til en markant overbebyggelse af Hollandske Mølles grund og ødelæggelse af de lave bygninger omkring, der endda var erklæret bevaringsværdige i det nye kommuneatlas. Borgmesterens udmelding var en direkte krigserklæring for talrige borgere og snart havde vi sammen med områdets øvrige foreninger fundet fodslaw.

Mange kunne simpelthen ikke acceptere, at nogle få mennesker ønskede, at ødelægge områdets ældste og vigtigste erhvervs- og kulturhistoriske bygning. At det så også var kommunens sidste og eneste mølle, der stadig er intakt med både møllehat, svans og vinger fik virkelig mange slags folk op på mærkerne. Et evt. nybyggeri på den udstykkede grund kunne også for evigt ødelægge evt. rester af karl den tolvtes befæstningsværk fra 1700 tallet ligesom der kan være rester fra tidligere bygninger og drift, da den nuværende hollandske mølle fra 1870 er bygget på resterne af tidligere anlæg, da der har været mølledrift på bakken tilbage til 1697 og måske også før, da ældre kort fra 1681 for området indeholder stednavne som
Mølleslette Aasen og Møllebjergs Aasen.

Vi skrev derfor i samarbejde med Historisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Helsingør Bevaringsforening en opfordring til at droppe den hjerteløse sag. Mørdrup Bevaringsforening og en række borgere fulgte hurtig trop og flere havde tilkendegivet, at de ville følge sagen helt til tops bl.a. I kulturarvestyrelsen.

Helsingør Dagblad tog også sagen op bl.a. i en lederartikel..
Efter et par ugers borgerpres vaklede økonomiudvalgets medlemmer. Dette antagelig også fordi, der i dele af baglandet hos de Konservative og Socialdemokratiet opstod modstand mod udstykningsplanen. Ved økonomiudvalgets møde den 15. maj opgav udvalgets medlemmer definitivt planen om udstykning. 

Flere af udvalget medlemmer kendte knap sagen
Forinden kunne man dog i Helsingør Dagblad læse, at  Marlene Carmel fra de konservative  stadig mente, at en udstykning af grunden ville være i orden. Christian Saggau fra SF oplyste, at han oprindelig havde stemt ja, da sagen sådan kom på dagsordenen i sidste øjeblik. Dansk Folkepartis medlem Ib Kirkegaard oplyste til avisen, at han rent faktisk ikke havde set møllegrunden på andet end tegninger og ja, det gik måske lige lidt for stærkt i økonomiudvalget med at vedtage dette her. 

Sådanne udtalelser taler for sig selv og viser endnu engang, hvor tilfældigt beslutninger tages af byrådets medlemmer. Sådanne udtalelser viser også, at foreninger, blandt andet B&G, er vigtige, så vi kan komme med begrundede indsigelser. Denne sag afsluttede heldigvis lykkeligt  og jeg tror eftertiden vil takke os for, at dansken i år 2006 gik til kamp i tide.