Sagt og skrevet om lokalplaner

 
 

Lokalplan 1.122 det gamle Snekkersten

Forord
Forslaget til den bevarende lokalplan 1.122 for Snekkersten udsendt i sommeren 2010 adskiller sig fra andre lokalplaner, da den blandt andet indeholder bagatelagige forbud, der af mange tolkes som kommunalt formynderi. 
Bestyrelsesmedlemmerne
Kjeld Damgaard og Jan Arnt har derfor indsendt indsigelse med ros og ris. Ialt har kommunen fået  85 indsigelser, hvorfor man må forvente en række justeringer.
 
Indsigelse mod forslag til lokalplan 1.122

Vi har med interesse fulgt debatten omkring forslaget til en ny lokalplan for Det gamle Snekkersten, hvorfor vi indledningsvis skal rose kommunen for hele offentlighedsfasen og for det flotte forslag, hvor man har forklaret om baggrunden for Lokalplanen og herefter pædagogisk opdelt bygningerne i 8 forskellige stilarter og grundigt behandlet karakteristika for disse på de første 41 sider.

Overensstemmelse mellem lokalplanen og arkitekturpolitikken
Forslaget til en lokalplan for det gamle Snekkersten indeholder en lang række fine betragtninger og vidner om, at kommunen i sit forslag har respekteret og indarbejdet sine egne arkitekturpolitiske mål, som de har vedtaget tilbage i 2003, men aldrig tidligere helt har fulgt til dørs. At det nu endelige sker på kvalificeret vis, kan kun roses. Enkelte af forslagene er dog lidt for detaljerede og giver ikke nogen arkitektonisk eller bymæssig gevinst og bør udelades, men herom senere.

Forarealerne mellem bebyggelse og vej
Efter den teoretiske indledning beskriver kommunen fra side 45 det egentlige forslag til Lokalplanen. Det gamle Snekkersten opdeles i 8 forskellige enheder, der hver omfatter en eller flere matrikler for hvilke der er fælles retningslinjer. F.eks. gælder for de fleste områder, at der fastlægges (§ 7) en byggelinje på
3,5 meter, så lokalplanen forhindrer garager og carporte helt ud mod vej, så man kan bevare og forstærke det grønne helhedsindtryk. For enkelte af områderne burde de 3,5 meter øges til 5 meter, så det grønne bliver endnu tydeligere.

Forbudet mod stengærder mod vej (§ 12) kan delvis forstås i de såkaldte fiskerhaver, men vurderes formynderisk og uden arkitektonisk belæg i de lukkede haver og især i de delvist åbne haver, hvor et lavt stengærde evt. afsluttet med et lavt stakit eller en lav hæk, kan tilføre området kvalitet og må være inden for en husejers ret til selv at bestemme.
 
Parkering af lastbiler(§ 12) må ikke finde sted på ubebyggede arealer, som må forstås på arealet mellem hus og vej. I et sårbart område som det gamle Snekkersten og i det hele taget et villaområde, bør lastbiler og kassebiler forbydes langtidsparkering både på egen grund og på de små villaveje, da store biler generer helheden langt mere end en lidt uheldig bygningsdetalje eller en forkert farve på et gelænder. Forslaget om parkering bør derfor udbygges og strammes op. Lokalplanforslaget behandler de enkelte hustyper, hvorfor vores indsigelse om retningslinjerne for bebyggelsen følger lokalplanens opbygning som følger.
 
Fiskerhuse
Der er så få originale fiskerhuse tilbage, så de restriktive krav vurderes rimelige. Ved tilbygninger må der dog løbende kunne ske en tilpasning, så nutidens krav til lofthøjde, isoleringskrav og boligkomfort indpasses på en harmonisk og godkendt måde. Helsingør Kommune er trods alt også en miljøkommune.

Historicistiske og nationalromantiske villaer
Villaer opdelt i de 2 stilarter er kendetegnet med mange detaljer og finurligheder og var i sin tid dårlig smag og ringeagtet af arkitekterne, der i stedet udviklede funktionalismen herunder funkishusene. I dag er villaer med historistiske og nationalromantiske træk populære og derfor er stort set alle erklæret bevaringsværdige.

Netop fordi de 2 stilarter har mange detaljer, tårne og spir, vurderes det noget uheldigt, at forbyde ovenlysvinduer større end 60x80 cm. Dels vil det medføre, at der skal flere vinduer til for at skabe ordentlige udsigts- og lysforhold og dels kan der sagtens være huse, hvor nogle færre og lidt større passer bedre til det pågældende hus. For eksempel giver et 78x120 cm ovenlys både lysindfald, udsigt og kan fungerer bedre som flugtvej.
 
Lokalplanforslaget forbyder også tagkviste med en længde større end en tredjedel af den samlede længde. Der findes flere eksempler på f. eks. taskekviste med større længde, der både er harmoniske og i praksis giver huset en større kvalitet. De pågældende hustyper er netop er kendt for deres mangfoldigheder, hvorfor begge forbud (tagvinduer og tagkviste) foreslås ændret til anbefalinger suppleret med, at der skal foretages en vurdering af det konkrete projekt inden evt. tilladelse.

 På en historistisk villa skal taget beklædes med matte røde vingetegl og må ikke beklædes med en falset rød tagsten, selv om denne ofte ses brugt og giver et dybere spil end en vingetegl. Forbudet virker lidt komisk, da man godt må bruge røde falsede tagsten på en nationalromantisk villa. Må være en ommer.

Vel kun de færreste historicistiske villaer har i dag kitfalse og koblede ruder. Alligevel skal nye vinduer have kitfalse, hvilket betyder at en husejer ved uskiftning af defekt stuevindue skal have 2 forskellige slags vinduer, hvilket vil medføre mange civile ulydigheder. Hvordan har kommunen tænkt sig at praktisere denne nok umulige opgave.

 Huse opført i de 2 stilarter er ofte store med tilsvarende stort energitab. Såfremt kravet om at der kun må bruges kitfals, kan Bygningsreglementets BR 2010 lovkrav til u-værdier og energitab ved udskiftning af vinduerne eller ved en tilbygning ikke overholdes. Energikravene vil endda blive strammet væsentlig i de kommende år, hvorfor hele vinduesindustrien udvikler ny glastyper og nye smalle energisprosser, hvilket bør indarbejdes i lokalplanen. Kan kommunen ikke indpasse det i lokalplanen, bør bestemmelse om vinduestyper tages op til revision med jævne mellemrum - i forhold til udviklingen på dette felt.


Bedre byggeskik-huse.
På kortoversigten over de forskellige hustyper er der en smule overlapning mellem de forskellige hustyper. Således vurderes flere bedre byggeskik huse, at være almindelige murermesterhuse bare bygget før 1950’erne. Dette må dog kunne rettes ved en konkret byggeansøgning.
 
Værre er at tagkvistene på bedre byggeskik huse ifølge Lokalplanforslaget skal udføres som galv- eller taskekviste og flunker (siderne) skal være beklædt med zink. De fleste tagkviste på originale Bedre byggeskik-huse er opført med murede flunker og ikke zink. På Bedre byggeskik-huse fører man endda ofte den murede gesims med rundt på flunken. Ofte er taget på tagkvisten også udført med valm. Det foreslås at disse forhold indpasses i den endelige lokalplan.

Tagsten på originale Bedre byggeskik-huse har også ofte røde falstagsten, hvorfor der ikke er nogen rimelig forklaring på, at man i lokalplanen kun må bruge røde vingetegl. På lokalplanens foto af et Bedre Byggeskik-hus er der i øvrigt lagt falstagsten.


Funkisbungalow
Ifølge forslag til Lokalplanen skal sålbænke udføres med keramikklinker eller metal. Dette vurderes uforståeligt, da mange bungalower er opført med sålbænk i støbt beton, hvorfor betonsålbænke bør være fuldt lovlige.

Murermester villaer fra 1950’erne
Indledningsvis skal pointeres at såkaldte murermestervillaer dækker et stort spektrum af huse, hvorfor det kan være vanskeligt at sætte meget restriktive krav. Det foreskrives f.eks. at spærender og vindskeder skal være hvidmalede. Mange oprindelige murermestervillaer har vindskeder, der blev malet blå og andre farver, hvorfor forslaget vurderes at være uden historisk belæg og begrænsende for mangfoldigheden og et unødvendigt indgreb i ejerens ret over sin ejendom.
 
Lokalplanforslaget kræver ligeledes at gelænderet ved trapper og altaner skal fremstå som hvidmalede jernprofiler. Et sort eller et vogngrønt metalrækværk kan ofte give huset mindst samme kvalitet, hvorfor kommunen ikke skal være smagsdommere og begrænse sig til hvidt. I øvrigt har mange murermesterhus fra 1950’erne ingen fine smedejernsdetaljer, men ofte kun et simpelt gelænder af rør samlet med fittings. Disse simple gelændere står oftest arkitektonisk bedst i en mørk farve.

Sålbænke og udvendige trapper kræves belagt med keramikklinker, hvilket der ikke er historisk belæg for, da man også afsluttede med en pudset overflade og mere sjældent med en sort skiferplade. Kravet om keramikklinke bør således ændret, så sålbænke og trapper kan udføres med pudset overflade eller en natursten.

Vinduer og døre med vandrette og lodrette sprosser må ikke anvendes ifølge lokalplanforslaget. Dette vil medføre at en evt. terrassedør ind mod en have f.eks. ikke må opdeles i 2 felter som ellers ikke er unormalt i originale murermestervillaer. En smal vandret sprosse på midten, som mange mennesker ellers vurderer som smukkere og mere oprindeligt end et stort vinduesfelt, vil heller ikke være tilladt.
 
Tagrender må kun udføres af Zink. Ståltagrender er naturligvis ikke historisk korrekte på et hus fra 1950’erne. Men på en murermestervilla bør en ståltagrende nok kunne tillades, da næppe mange mennesker kan se en æstetisk forskel.
 
Forbudet mod sprosser og tagrender bør lempes eller i det mindste, at kunne vurderes i de enkelte tilfælde, da det ellers vurderes at give mange civile ulovligheder og dermed en udhulning af lokalplanens mere forståelige tiltag.


Bebyggelsens omfang og placering
Tilbygninger på bevaringsværdige huse må ifølge forslaget maximalt udgøre 33,3 % af hovedhusets areal. På et lille hus, der ligger på en stor grund er det et kraftigt indgreb i ejerens rådighedsret. Vi har ikke taget stilling til problemet for den enkelte grundejer, men set i et større perspektiv, er det positivt, at der ikke sker en yderligere fortætning i området.

Det er særdeles positivt, at yderligere bebyggelse mellem Strandvejen og Øresund fremover forhindres, da man i mange år har tilladt, at sundudsigten ødelægges for offentligheden.
 
Lokalplanområdets afgrænsning
I forslaget skrives der, at lokalplanområdets afgrænsning er sket på grundlag af områdets ”særlige historie”. Det virker ikke umiddelbart logisk, da lokalplanen kaldes ”Det gamle Snekkersten” selvom planområdet også omfatter det halve af Skotterup. Det forekommer heller ikke historisk korrekt, at kun den nordlige del af Skotterup er medtaget i planen, hvorimod villaområdet langs Strandvejen (ned til Egebækken) ikke er med. Den eksisterende – og meget gamle - Partielle Byplanvedtægt for dette område er jo på ingen måde bevarende, og denne del af Skotterup vil derfor i givet fald efterfølgende skulle lokalplanlægges sammen med Espergærde, som den historisk ikke hænger sammen med.

Alternativ energi
Vi finder at de begrænsninger, der er sat op for placering af solfangere mv. på de 360 bevaringsværdige ejendomme er meget stramme (§ 9, stk 12). Kommunen kender ikke hvilke muligheder og ønsker der kommer i fremtiden på dette felt, da der foregår en stor udvikling, hvor solfangere, solceller og andre tiltag bygges ind i bygningskomponenter og kan bruges på en helt anden måde end i dag. Vi opfordrer derfor til at bestemmelserne lempes, så der kan opsættes i et vist omfang (størrelse) eller hvor de ikke virker skæmmende set fra offentlig vej og nabogrund. Ligeledes bør man i lokalplanen skrive, at bestemmelsen om solfangere kan tages op til revision med jævne mellemrum - i forhold til udviklingen på energiområdet.
 
Konklusion
Vi hilser forslaget til lokalplanen velkommen og håber, at det med konstruktive råd fra andre samt foranstående justeringer vil blive vedtaget, så vi kan bevare kvaliteten af det gamle Snekkersten og Skotterup. Såfremt lokalplanen i praksis viser sig at kunne fungere efter hensigten, hilser vi samtidigt en tilsvarende lokalplan for "Det Gamle Espergærde" velkommen om nogle år.

Venlig hilsen
Lokalhistoriker
Kjeld Damgaard 
Arkitekt MAA
Jan Arnt

TV indslag om den bevarende lokalplan for Snekkersten

TV2 Lorry havde torsdag den 22. juli et indslag om lokalplanen i Snekkersten, hvor Kjeld Damgaard medvirkede.
 
I følge Kjeld Damgaard kom udsendelsen ikke ind på den reele problemstilling, - men I kan jo selv vurdere.

Udsendelsen er nemlig streamet og ligger på følgende adresse:
http://www.tv2lorry.dk/nettv/

Udsendelsens del-elementer er listet til højre - og her er punkterne 9-11 de relevante.
 
Der er også et indslag om kulturværftet (pkt 13).

God fornøjelse
Kjeld Damgaard

Helsingør Kommune har med forslaget om en bevarende lokalplan for Snekkersten vist, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre en fornuftig lokalplanlægningsprocedure.

For første gang har man nemlig gennemført både borgermøder og partshøringer
før forslaget overhovedet er blevet skrevet.

Ganske vist er forslaget også af en anden karakter, end i de tilfælde hvor en bygherre
ønsker at gennemføre et nyt byggeri. I de tilfælde udarbejdes lokalplanforslaget for bygherren og så kan den undrende befolkning stort set ikke flytte et komma bagefter.
Men i Snekkersten er der som sagt kommet andre boller på suppen. Snekkersten Borgerforening har længe presset på for at få gennemført en sådan lokalplanlægning og det ser da også ud til at foreningens ønsker er blevet fulgt på en række områder.

Læs mere: Snekkerstens nye bevarende lokalplan

B&G's indsigelse til Kommuneplanforslag 2009-2020
Foreningen skal indledningsvis udtrykke sin anerkendelse af et fyldigt og omfangsrigt forslag, hvor det især er glædeligt, at byrådet nu ønsker at fastholde et overordnet visuelt indtryk af Helsingør som en grøn kommune ved vandet. I denne sammenhæng er det afgørende, at byrådet også i praksis vil beskytte de attraktive kyststrækninger og forbedre mulighederne for udsyn over Øresund.

Foreningen skal i den forbindelse bemærke, at Helsingør Kommune også i tidligere kommuneplaner har fremhævet det blå-grønne som et vigtigt element i kommunen, men alligevel gang på gang har svigtet hensynet til herlighedsværdierne. Det er vores indtryk, at denne praksis nu vil stoppe. 

Fremhævelse af 3 positive planelementer
Først og fremmest støtter foreningen 100% forslagene om at skabe et egentligt havnetorv af høj kvalitet ved Mørdrupvejens udmunding i Strandvejen samt at Cirkuspladsen ved Espergærdecentret omdannes til en egentlig bypark.
Dernæst er det særdeles tilfredsstillende, at planlægge udarbejdelse af en bevarende lokalplan for Strandvejen i Espergærde – herunder ikke mindst fartdæmpende foranstaltninger på hele strækningen fra kommunegrænsen i syd til Skotterup i nord (fredeliggørelse ved hjælp af rundkørsler, chikaner, vejbelægninger og lignende). B&G skal i den forbindelse opfordre til, at kommunens arkitekturpolitik også indarbejdes i fartdæmpende foranstaltninger og infrastruktur generelt.
Endelig ser foreningen positivt på, at muligheden for forlægning af Mørdrupvej nord om Mørdrup Landsby fastholdes.

Fremhævelse af 3 negative planelementer
Foreningen kan ikke støtte opførelsen af det foreslåede klubhus for Espergærde Sejlklub på Søndre Mole i Espergærde Havn, idet det dels vil være en hån mod donorerne af det nuværende klubhus, og samtidigt vil være til ubodelig skade for udsigten langs kysten og miljøet på havnen.

B&G mener i øvrigt, at  Kommuneplanen i stedet bør søsætte nogle perspektiv- og ideplaner for hele havnen incl. Strandvejen, Havnetorvet og det eksisterende sejlklubhus, som det er foreslået fra anden side. 
Dernæst tager foreningen afstand fra forslaget om indhug i landzonen vest for Nyrup Landsby, hvor landskabet har udsigt til at blive meget værdifuldt, når højspændingsledningerne gøres underjordiske.
Endelig er det uacceptabelt at ændre planerne om en golfbane til en arealreservation for en kommende storstadion ved Rolighedsmoserne. Et storstadion bør evt. placeres nord for Mørdrupvej eller vest for motorvejen ved Sindshvile.

3 afsluttende forslag
Afslutningsvis foreslår foreningen, at
1) der gives mulighed for at anvende Gurrehus inkl Herskabsstalden til offentlig service (der f. eks også kunne omfatte formidling af Kongernes Nordsjælland), at
2) kommuneplanen synliggør den konkrete placering og omfanget af landanlæggene for en kommende HH-tunnel, samt at
3) trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning generelt opprioriteres.

Venlig hilsen
Pfv
Mogens Aarsleff Hansen, sign.

 

B&G indsigelse mod lokalplan 3.34 om udvidelse af Espergærde Centret (EC) og kommuneplantillæg nr. 23 EC’s udvidelse er i sig selv nydelig, men har vi ikke mere brug for mindre trafik og flere lokale indkøbsmuligheder?

Udvidelsen af Espergærde centret rejser spørgsmålet om hvad borgerne i Espergærde har brug for: ét storcenter eller decentrale dagligvarebutikker? Og hvad betyder det for trafikken, når al handel centreres ét sted? 


Forslaget om udvidelse af EC er begrundet i ønsket fra SuperBest og Netto om ”at udvide deres forretninger for at kunne yde en bedre service til deres kunder”. En udvidelse der forøger Nettos bebyggelse med 50% og SuperBests med 30%. En udvidelse som nok også er begrundet i ønsket om mere omsætning – dvs. flere kunder. Det er efter foreningens opfattelse et alt for snævert formål til at begrunde en ny lokalplan, hvorfor et bredt, nyskabende og fremtidsorienteret formål ønskes medtaget i lokalplanen.

Og Espergærde er befolkningsmæssigt vokset, men med udvidelsen er der vel også håb fra de to butikker om at tiltrække kunder fra Humlebæk, Snekkersten og endog Ålsgårde. Alt andet lige vil udvidelserne medføre mere trafik, hvilket også fremgår af lokalplanen, som ved inddragelse af posthusets gård og omlægning af den sydlige parkeringsplads giver 80 p-pladser mere.

Udvidelse af butiksarealet, større omsætning medfører desuden et øget behov for vareleveringer og dermed øget trafikbelastning med tunge køretøjer. Et positivt moment i trafikmæssig sammenhæng er det, at der åbnes mulighed for en cykelsti langs Nørremarken (enhed 4). Der mangler imidlertid beskrivelse af/henvisning til sammenhængen med og detaljer om resten af strækningen fra Vestermarken til Mørdrupvej – forbi Mørdrup Kirke, Cirkuspladsen, Mørdrupskolen og villaerne.

Generelt er der i disse år øget fokus på hvor stort et areal, der bliver tagdækket, asfalteret eller på anden måde befæstet. Dette problem tages der ikke højde for i denne lokalplan, der ganske vist ikke giver større asfalt- eller flise-areal, men som p.g.a. de større tagflader alligevel er med til at øge problemerne med afledning af regnvand. I forbindelse med p-pladsomlægninger bør kommune påbegynde en kusrændring, således at man kræver en befæstningstype, der muliggør bedre nedsivning af regnvand end asfalt.

Samlet må det således forventes, at de miljømæssige forhold vil få en øget negativ belastning med udbygningen. B&G mener, at de trafikmæssige forhold – flere kunder og mere varelevering - i sig selv nødvendiggør en miljøvurdering , men foreningen tager med beklagelse til efterretning, at kommunen ikke har foretaget denne vurdering.

Den anden principielle indsigelse gælder selve serviceniveauet for ”kunderne”. Når det gælder dagligvarer, så er behovet her anderledes end specialbutikker, idet netop dagligvare-begrebet i sig selv indikerer, at det typisk handler om de daglige indkøb vi alle foretager. Og hvorfor skal det koncentreres ét sted? Det medfører ofte unødvendig kørsel alene fordi afstanden begrunder det. Mindre decentrale muligheder for dagligvareindkøb begrænser kørsel, da det ofte er lettere og hurtigere at gå eller cykle hen om hjørnet.

Vil udvidelsen af dagligvarebutiksarealet på Centret udsulte de eksisterende to decentrale dagligvarebutikker på Kofod Anchersvej og Mørdrupvej?

Og nok så interessant: vil det fjerne grundlaget for forslaget om en dagligvarebutik ved Hovvej, som er foreslået i oplægget til kommuneplan? Et udmærket forslag, som vil være en reel forbedret service for de ”kunder” som bor i den vestlige ende af Espergærde!

De fleste borgere i Espergærde vil have stor glæde af flere decentrale dagligvarebutikstilbud, da det trods alt er et fåtal der bor klods op af EC. Man bør også lægge vægt på, at en endnu en udvidelse af Espergærde Centret også bør have borgernes behov for øje ikke kun butikkernes.

Den debat finder B&G bør rejses i forbindelse med Kommuneplanen og spørgsmålet om en evt. udvidelse af Espergærde Centret.

Når alt dette er sagt så skal B&G dog ikke undlade at påskønne selve den arkitektoniske udformning af udvidelserne, som det fremgår af lokalplanen. Det er smukt samstemt med det eksisterende EC’s arkitektur. Det gælder også forslaget om, at der kan bygges en etage på posthusbygningen.

Og P-plads udvidelserne virker også umiddelbart tilforladelige, dog under hensyntagen til, at det grønne look fastholdes helt igennem. B & G har ved flere lejligheder kæmpet for at få etableret grønne beplantningszoner omkring P-pladser og i randzonerne. Dette er glædeligvis lykkedes i fint samarbejde med Teknisk Forvaltning samt med bidrag fra Tuborgs Grønne Fond.
Såfremt intentionen nu er, at underbeplantning (krat) nu skal fjernes, vil P-pladserne med de parkerede biler blive fuldt eksponeret. Derfor er det vigtigt, at underbeplantningen, som den er idag både på Vestermarkens store P-plads og mod Kløvermarken-Søndermarken fastholdes sammen med træerne, hvad enten det er bøgepur (klippet bøgekrat) eller ildtorn m.v. som ved Kløvermarken-Søndermarken

At bygningerne omkring Østre og Vestre Torv bliver ophøjet til bevaringsværdige huse, hilser B&G med tilfredshed. B&G er endvidere overordentlig glad for, at der én gang for alle sættes en stopper for en overdækning af Østre og Vestre Torv. Det er endvidere afgørende, at skibsmasten får lov at stå, hvilket ikke fremgår klart af forslaget. Dette markante vartegn lagde arkitekt Per Christiansen stor vægt på.

Og B&G noterer med tilfredshed lokalplanens understregning af Centrets unikke miljø, karakter og bevaringsværdige arkitektur – ikke mindst beskrivelsen af Centrets åbne torvemiljø, den ”gode atmosfære”, samt hensynet til de grundlæggende arkitektoniske idéer og de grønne omgivelser.

Men som sagt er B&G betænkelig, når det gælder den forøgede trafikbelastning og det manglende fokus på byens decentrale indkøbsmuligheder for dagligvarer.

Pfv
Mogens Aarsleff Hansen