Sagt og skrevet om Skolestranden

 
 

Da skolestrandens sand gennem de senere år var skrumpet  ind,  rettede  foreningen henvendelse til Helsingør Kommune og Jobhuset for at få den lille række sten udbygget til en egentlig høfde. Initiativet har resulteret i etablering af en ny og større høfde og den har allerede haft den tilsigtede virkning. 
 

 


Den nye og større stenhøfte på Skolestranden

 

 
Sandarealet er allerede vokset og sandet forsvinder ikke efter storm som tidligere.

 

Sandet på Skolestranden er ifølge Kommunes matrikelkort ca. 10 meter bredt og mod nord helt op til 20 meter. Det er dog mindst 20-25 år siden sandstranden har haft den bredde, da den de sidste mange år i badesæsonen typisk har været 3-5 meter bred og på den nordligste trekant strakt sig ca. 8-10 meter ud langs den lille høfde. Om vinteren var sandstranden endnu smallere og for 2 år siden i 2003 var den i perioder kun ca. 1 meter bred og andre steder var sandet skyllet helt væk.  

Da Skolestranden er meget populær, rettede foreningen henvendelse til Teknisk Forvaltning og Jobhuset, om det ikke var en ide for jobhuset at udbygge høfden. I løbet af sommeren 2003 svarede både stadsgartner Chr. Vang Christensen og sektionsleder Erik Bjerring positivt tilbage, at forslaget ville indgå som et forbedringsforslag til kommunens fritidsområde og at man ville tage kontakt til Kystinspektoratet. Allerede i oktober 2004 blev der læsset et par vognlæs kampesten af på strandarealet og i løbet af nogle dage fik en gravemaskine stablet de store sten på plads. En ny 15-20 meter lang høfde var en realitet.

 

Virker den nye stenhøfde
Vi er mange der syntes, at stenhøfder af store granitsten er både spændende og skulpturel smukke. Børn elsker at lege på de store sten og vandets evige bevægelse omkring høfder (vaser) i al slags vejr er en fryd for øjet. Men udover, at Skolestranden har fået en attraktion mere, vil den nye høfde så fremover kunne forhindre at sandet ikke flyttes af storm og strøm.

 

 De foreløbige vurderinger efter jævnlige observationer fra oktober 03 til ultimo januar 2004 er positive.

 

  • I perioder med stille vejr har den lange sandstrand haft en bredde på 3-5 meter, hvilket plejer at svarer til bredden om sommeren.
  • Den nordlige stand har i disse perioder haft et større trekantet sandareal helt op til 15 meter langs den nye høfde, hvilket den ikke tidligere har haft hverken sommer eller vinter. 
  •  Ved kraftig blæst har sandet et par gange været skyllet næsten helt væk på korte strækninger, men ikke på lange strækninger (80 meter), som før den nye høfde. 
  • Det glædelige er dog, at sandarealet efter kraftig blæst ikke skylles væk langs den nye høfde, men at det meste sand skylles op og ligger i højde på 30-40 cm godt blandet med tang. Efter kraftig blæst kan således måles sand helt ud til ca. 10 meter langs den nye høfde, der så danner en slags trekant op til ca. 40 meter mod syd, hvor sandet har en bredde på 1-2 meter.
  • Den nye høfde holder ikke kun på sand, men også på tang, hvorfor dette ligger i et større lag end tidligere. Dette kan skabe problemer i badesæsonen, da Helsingør Kommune hidtil ikke har foretaget nødvendig og løbende oprensning af Skolestranden. Faktisk er den ofte og ikke mindst i sommerhalvåret meget snavset.

 
Efterskrift juli 2010 

Skolestrandens sandareal har gennem årene stabiliseret sig, så der nu altid er en bred sandstrand. 
Ligeledes har kommunen for et par år siden retableret den ødelagte betonmur og øget den i højden, da sandstranden efter den nye høfte også vokser i højden. Ja, på den nordlige del af stranden er sandet vokset mindst 75 cm i højden. 

Vedligeholdelse er stadig mangelfuld og der flyder oftest med affald og ildelugtende tang. Kommunen siger næsten pr. automatik, at de mangler penge, men årsagen er nok snarere, at der ikke foretages en fornuftig prioritering, så vores strande i det mindste i badesæsonen holdes rene. 

 
Sandstranden er også vokset højden

Skolestrandens 2 bænke med bord bruges flittigt, selv om de i mange år har
været ødelagte. Hvornår mon kommunen får råd.

Helsingør Kommune ofrer ikke mange penge på vedligeholdelse og rengøring af strandene i Espergærde. Dette kan undre, da undersøgelser viser at nye borgere primært vælger Espergærde på grund af nærheden til skov og strand.

 

Råddent tang fjernes ikke på Skolestranden i Espergærde. Er ulækkert og lugter.

 

Kommunen har inden for det sidste år oprettet et Borgerpanel, hvor en stor gruppe borgere får lejlighed til at besvare en række spørgsmål. Den første af disse undersøgelser har netop været afholdt. Ikke overraskende svarede 70 % af Borgerpanelet, at deres boligvalg i kommunen var begrundet med, at de boede i kommunen på grund af nærheden til vand og strand.

 

Kommunen arbejder meget på at tiltrække fremtidige resursestærke familier, hvor mor og far helst skal være under 40 år. En af begrundelserne for det nye Kulturværft i Helsingør har været at skabe et ”brand”, der kan tiltrække denne type økonomisk stærke familier.

 

På grund af almindelig fornuft og senest underbygget af Borgerpanelet svar, er det tankevækkende, at kommunen stort set ikke afsætter penge på vores kyststrækninger, hvis de vil skabe et godt image og tiltrække de såkaldte gode ”resursestærke” familier. 

Vi oplever alle i vores hverdag manglerne, så her skal blot gives et par eksempler.

Både på Espergærdes store strand og på Skolestranden flyder det i badesæsonen oftest med affald og ildelugtende tang. Det er således meget få dage, hvor man møder op til en rengjort strand, hvilket i øvrigt ikke er lykkedes for undertegnede, men jeg har hørt rygtet. Til sammenligning er det i det sydlige Europa ikke unormalt at de populære strande rengøres hver aften. Ja selv vandet inde for ca. 50 meters afstand fra kysten renses for flydende affald. 

B
adebroen på Skolestranden bliver først sat op ca. 1,5 måned efter sæsonen start uanset, at de ansvarlige kan forudse, at de første badegæster normalt kommer lidt ind i maj måned. 


Stranden ud for
Skotterup og Snekkersten har det ikke bedre og flere steder har bølgerne gnavet sig godt ind i den lave skrænt, så der kun er få meter bred sandstrand fyldt med tang og små sten. Et par små høfder, lidt sandfordring og andre tiltag ville forbedre disse strækninger væsentligt. Den langstrakte strand mangler også et par badebroer og bænke og de sunde vinterbadere må stort set sørge for sig selv.

Toiletforholdene er yderst beskedne. Ja i Espergærde har toiletter og døre være ødelagt i lang tid, så kun værdigt trængende folk vælger de offentlige toiletter. Men ud skal det, så Øresunds bølger lægger navn til lidt af hvert. Jeg kender ikke toiletforholdene i Snekkersten, men oplevede for et par år siden en aflåst dør. Uha.

I 2006 var der et borgermøde, arrangeret af Agenda 2000, om retablering af den førhen, så populære sandstrand ved Julebæk, der i dag er en noget stenet affære. De lokale politikere var meget lydhøre og man har også lavet en plan for sandfodring til lidt under ½ million kroner. Problemet var dog, at kommunen skulle betale 2/3 af udgifterne og Kystinspektoratet resten. Anlægsønsket er derfor taget ud af Kommunens budget for 2008 og er udsat på ubestemt tid.

B&G har tidligere beskrevet de ringe forhold ved vores strande uden, at det tilsyneladende hjælper. Vi har nu prøvet igen og skal også opfordre vores medlemmer til at lægge et pres på kommunen, så vi kan få bedre bynære strande. Et ønske, der for øvrigt også er formuleret i kommunens dyrt betalte Visionsrapport til ca. 1 million kroner fra 2007.

 

 

Tang ruller frem og tilbage i strandkanten, så børn og fluer slås om pladsen.

Samtidig er vandet ofte en slimet ”grød” de første 5-10 meter

 

 

Passer kommunen godt nok på vores strande
Kommunen har inden  for det sidste år oprettet et såkaldt Borgerpanel, hvor en stor gruppe borgere via en mail får lejlighed til at besvare en række spørgsmål. Den første af disse undersøgelser har netop været afholdt.



Ikke overraskende svarede 70 % af Borgerpanelet, at deres boligvalg i kommunen var begrundet med, at de boede i kommunen på grund af nærheden til vand og strand.

Kommunen arbejder meget på at tiltrække fremtidige resursestærke familier, hvor mor og far helst skal være under 40 år. En af begrundelserne for det nye Kulturværft i Helsingør har været at skabe et ”brand”, der kan tiltrække denne type økonomisk stærke familier.

På grund af almindelig fornuft og senest underbygget af Borgerpanelet svar, er det tankevækkende, at kommunen stort set ikke afsætter penge på vores kyststrækninger, hvis de vil skabe et godt image og tiltrække de såkaldte gode ”resursestærke” familier.

Vi oplever alle i vores hverdag manglerne, så her skal blot gives et par eksempler

Både på Espergærdes store strand og på Skolestranden flyder det i badesæsonen oftest med affald og ildelugtende tang. Det er således meget få dage, hvor man møder op til en rengjort strand, hvilket i øvrigt ikke er lykkedes for undertegnede, men jeg har hørt rygtet. Til sammenligning er det i det sydlige Europa ikke unormalt at de populære strande rengøres hver aften. Ja selv vandet inde for ca. 50 meters afstand fra kysten renses for flydende affald.

Badebroen på Skolestranden bliver først sat op ca. 1,5 måned efter sæsonen start uanset, at de ansvarlige kan forudse, at de første badegæster normalt kommer lidt ind i maj måned.

Stranden ud for Skotterup og Snekkersten har det ikke bedre og flere steder har bølgerne gnavet sig godt ind i den lave skrænt, så der kun er få meter bred sandstrand fyldt med tang og små sten. Et par små høfder, lidt sandfordring og andre tiltag ville forbedre disse strækninger væsentligt. Den langstrakte strand mangler også et par badebroer og bænke og de sunde vinterbadere må stort set sørge for sig selv.

Toiletforholdene er yderst beskedne. Ja i Espergærde har toiletter og døre være ødelagt i lang tid, så kun værdigt trængende folk vælger de offentlige toiletter. Men ud skal det, så Øresunds bølger lægger navn til lidt af hvert. Jeg kender ikke toiletforholdene i Snekkersten, men oplevede for et par år siden en aflåst dør. Uha.

I 2006 var der et borgermøde, arrangeret af Agenda 2000, om retablering af den førhen, så populære sandstrand ved Julebæk, der i dag er en noget stenet affære. De lokale politikere var meget lydhøre og man har også lavet en plan for sandfodring til lidt under ½ million kroner. Problemet var dog, at kommunen skulle betale 2/3 af udgifterne og Kystinspektoratet resten. Anlægsønsket er derfor taget ud af Kommunens budget for 2008 og er udsat på ubestemt tid.

B&G har tidligere beskrevet de ringe forhold ved vores strande uden, at det tilsyneladende hjælper. Vi har nu prøvet igen og skal derfor også opfordre vores medlemmer til at lægge et pres på kommunen, så vi kan få bedre bynære strande. Et ønske, der for øvrigt også er formuleret i kommunens dyrt betalte Visionsrapport til ca. 1 million kroner fra 2007.

Storm og strøm har gennem de seneste 20 år medført, at dele af skolestrandens sand i perioder næsten forsvinder. I vinteren 2003 var det særligt slemt, så bølgerne slog direkte ind på betonmuren.


 

Storm og strøm har det med at flytte rundt på vores kyster. Skolestrandens areal er derfor heller ikke nogen statisk størrelse, men da den i perioder næsten forsvinder, bør man nok gøre en indsats for at bevare en af Espergærdes små perler.

 

Skolestranden er ca.150 cm lang og består af sandstrand og en græsplæne mellem sandstrandens betonmur og Strandvejen. Sandstrandens bredde fra betonmuren og ud varierer lidt, men er ”normalt” 4- 6 meter i den sydlige ende og 3-5 meter på den øvrige strækning. 

Mod nord er en gammel nedslidt høfde af sten, der samler sandet, så der normalt dannes en lille trekant der går 8-10 meter ud i en afrundet spids. Selv om stranden er lille, er den dog populær og er altid fyldt op på de gode sommerdage og aftener. Dette gælder både græs og sandarealet. 

Sandarealet er normalt mindst om vinteren, men er dog sjældent mindre end 2-3 meter på den lange strækning. Her i januar år 2003 er sandarealet dog væsentligt under normalt. På en strækning af ca. 80 meter er sandstranden simpelthen skyllet væk, så bølgerne skyller direkte ind på beton muren. 

Hvor er sandet? Jo vinterstormene har ført sandet mod syd, så de private strandgrunde syd for den offentlige Skolestrand i dag er mere end dobbelt så brede som normalt.
Problemet for offentligheden er bare, at de private grundejere har opsat (ulovlige) badebroer, skilte m.m. der gør, at man ikke bare slår sig ned ud foran en privat grundejer. En del af sandet vil givet blive ført tilbage af strømmen, men Skolestranden lever et farligt liv og har svært ved at vokse eller blot at stabilisere sig

Kan strandarealet øges. Under normale vejrforhold flyttes Øresunds sand fra syd mod nord. Dette er f.eks. årsagen til at sandstranden syd for Espergærdes havn stadig vokser. I praksis standser og fastholder den lange havnemole sandet.

 

 

Uden at være ekspert i strømforhold og strandfodring mener jeg, at man må kunne benytte en lignende metode, så den offentlige Skolestrand ikke forsvinder eller blive så smal, at den ikke kan benyttes på en fornuftig måde. Udover at stranden reduceres vil bølgerne i løbet af en kort årrække nedbryde betonmuren, så græsarealet skrider ned og på lidt længere sigt vil det også medføre problemer for Strandvejens stabilitet. Helsingør Kommune er heldigvis en BLÅ/GRØN kommune, hvorfor der burde være et politisk flertal for, at forbedre de offentlige strandarealer og hindre følgeskader på offentlige anlæg.

En umiddelbar løsning kunne være, at udbygge og forbedre den nedslidte høfde af sten og pæle, der er ført vinkelret ud på den nordlige del af stranden. Såfremt denne høfde bliver tættere og ført nogle meter længere ud, vil den kunne holde på noget af det sand, de normale strømforhold fører fra syd mod nord. Samtidig vil den forbedrede høfde beskytte med de kraftige storme, der fører sandet i modsat retning. For at råde bod på den manglende sandmængde, kunne man foretage en sandfordring.

 
Skolestrandens betonmure er flere steder alvorlig skadet

 

Stenhøften (vase) mod nord er ikke tilstrækkelig til at holde på sandet

 

Navnet ”Skolestranden” skyldes, at svømme undervisningen på Espergærde Skole tidligere blev henlagt til den nærliggende (Skole)strand. Der findes endnu en del lokale beboere, der med gru husker undervisningen og det kolde gys fra stranden i al slags vejr. I ovenstående indlæg har jeg konsekvent kaldt det en høfde, hvilket Teknisk Forvaltning også har gjort. Tidligere her på egnen kaldte man en stensætning ud for kysten en ”vase”. Særlig kendt er ”Kongevasen” ud for Snekkersten kro.