Det mener vi

Under overskriften ”Det mener vi”, vil vi samle artikler og kommentarer, som ikke umiddelbart kan lægges ind under vores normale arbejdsområde og mærkesager.
Artiklerne kan derfor flyve i alle retninger, hvorfor vi ønsker læserne god fornøjelse med håb om, at det kan sætte nogle konstruktive tanker i gang.   
 


Næsten dagligt læser vi om smøl fra kommunen herunder ikke mindst Teknisk Forvaltning, der nu er opdelt i en række centre, hvilket umiddelbart ikke mindsker problemerne.

Kommunens kloakker, veje, cykelstier og fortove er mange steder nedslidte og mange steder er helt elementær vedligeholdelse en by Rusland. I sidste uge var en sag om en erhvervsejendom glemt i 6-7 år, hvilket forhåbentlig er rekorden.  

I dag har Helsingør Dagblad startet en dag 1 kampagne for et vejdæksel, der nu i flere måneder har ligget løst på Nørremarken. Kommunens forskellige afdelinger og Helsingør forsyning har synet dækslet, men kan ikke blive enige om hvilken afdeling, der skal få lagt et fast. Når det handler om Nørremarken, så er der også problemer f.eks. ukrudt der vokser op, hvor der ikke burde være ukrudt.

 ukrudt_N.marken_sept11

Det er længe siden kommunen har renset ukrudt – også - på Nørremarken.


Bestyrelsesmedlem i Espergærde Byforening har forgæves ringet til vejafdelingen, hvorfor han har sendt efterfølgende brev til Morten Lauridsen. Ikke helt atypisk får han et svar tilbage, at Morten videresender det til sin kollega Anders Sørensen. Vi håber så at Anders Sørensen får gjort noget effektivt ved ukrudtet. Byforeningen vil i hvert fald følge op på sagen. 
Kopi af brevet fra Peter Frederiksen til Morten Lauridsen og Mortens svarbrev følger: 


Kære Morten Lauridsen
Efter et par opringninger til Kommunens Vejafdeling, tillader jeg mig at sende dette samt vedhæftede fotos vedr. manglende vedligeholdelse af Nørremarken i Espergærde.
Det er jo ikke ukendt, at der fra tid til anden er opstuvende vandmasser flere steder og når man ser Nørremarken, hvordan vandet ikke kan løbe frit i vejkant til afløb, da ophobende skidt og kanel er blevet til jord/grus med kraftigt voksende græs og ukrudt, der også medfører tilstoppede vandnedløb i vejside, som det tydeligt ses på fotos.
Ud over det funktionelle problem i dette, ser det sløjt og slapt ud med dette vildtvoksende ukrudt og de noget medtagne oprindeligt sorte træ-steler
- og det er ikke nyt fænomen, det ser stort set permanent sløjt ud.
Må man efterlyse lidt faglig stolthed og stil - mangler Kommunen en Stadsarkitekt eller lign. - en landskabsafdeling med ambitioner med detaljen?
 
Det synes som om Kommunen så småt er begyndt med at brænde græs og ukrudt? Glem alt om det: 2 mand med et simpelt skuffejern + en bøtte sort Gori og lidt værktøj til at justere de gule refleksbånd på stolperne - og de kan ordne det hele på max.een dag! Sværere er det ikke.

Venlig hilsen
Peter Frederiksen

 
Kære Peter Frederiksen
Tak for mail og billeder. Jeg vidersender din mail til min kollega, Anders Sørensen, som bl.a. tager sig af renhold og afvanding.

Jeg vil give dig ret i, at der er for lidt fokus på lige netop opgave med renholdelse omkring helleanlæg - som er en simpel opgave, at udføre og som betyder meget for indtrykket af vores veje.
 
Ikke for at forsvare den manglen vedligeholdelse, men alt kan synes simpelt, når man ser på en enkelt vej.
Mvh
Morten Lauridsen

 

 

En arbejdsgruppe med forældre til børn på Mørdrupskolen og forældrevalgte fra skolebestyrelsen arbejder intensivt for at sikre, at Mørdrupsskolen også i fremtiden er et eftertragtet sted at gå i skole. Vi arbejder også for at det nordlige Espergærde fortsat er et attraktivt område at bo i, også omkring skolen. Derfor beder vi alle, der er enige med os, om at bakke os op i vores dialog med politikere i byrådet og embedsmænd i Helsingør Kommunes Center for Dagtilbud og Skole. De har inviteret til en kort proces om helt ny skolestruktur fra 2012 med vidtrækkende konsekvenser. Det er vores erfaring, at politikere og embedsmænd lytter til os, men jo flere vi er, jo bedre.

Nej tak til Mørdrupskolen som udskolingsskole:
Det foreslås at alle skoler i Espergærde samles i ét skoledistrikt – i stedet for de nuværende fire – og man vil eksperimentere med at gøre Mørdrupskolen til udskolings¬skole for samt-lige skoleelever i hele Espergærde. Det vil betyde, at 600 elever i alders¬gruppen 13-15 år samles på Mørdrupskolen med 7-8 spor på hvert enkelt klassetrin. Skoleskift for elever med trivselsproblemer bliver umuligt, medmindre de flytter til ny by/kommune eller privatskole. Nuværende problemer med at elever ”hænger ud” på vejene omkring skolen i skoletiden vil måske tredobles. Mørdrupskolens lærere er imod et sådant tiltag. Derfor er vi imod udskolingsskole – vi vil bevare Mørdrupskolen som en udelt enhedsskole med elever på alle klassetrin fra 0. til 9. klasse.

Nej tak til en sammenlægning med Grydemoseskolen:
Et andet forslag er i stedet at sammenlægge Mørdrupskolen og Grydemoseskolen, som ligger 1,5 kilometer væk, i et og samme skoledistrikt. Man lægger op til at nedlægge SFO’en på Mørdrupskolen og samle alle 400 børn på Grydemoseskolen. Det vil betyde, at de 200 børn, der går i Mørdrupskolens SFO i stedet – før og efter skole, i alt slags vejr – skal transporteres 1,5 km mellem skole og SFO. Eller måske vil man i stedet vælge at flytte alle mindre klasser og derved alligevel gøre Mørdrupskolen til udskolingsskole. Det vil betyde at skolevejen bliver lang og usikker, og børn fra pigevejs¬kvarteret får længere end 2½ km til skole. Forældre tvinges til at køre børn i skole med bil frem for at gå eller tage cyklen. Integration af to kulturer tager år. Flere vil vælge privatskole i stedet. Derfor er vi imod – vi vil bevare Mørdrupskolen som en udelt enhedsskole med SFO og til elever på alle klassetrin fra 0. til 9. klasse.

Ja tak til forandringer hvis besparelser er reelle:
Skolestrukturen er taget op til overvejelse i forventningen om et fald i antallet af skolesøgende børn fra 2016. De penge man forventer at kunne spare ind til da på Mørdrupskolen er et sted mellem 0 og 500.000 kr. årligt, og det opnås ved at have 0 til 1 klasse færre. Det er faktisk kun en 9. klasse man måske kunne spare, men den er væk i 2012. Mørdrupskolen er så eftertragtet, at den er fyldt op, og derfor ikke har et reelt besparelsespotentiale de første 4-5 år. Kommunens egne beregninger viser faktisk, at man ville kunne spare langt mere, faktisk hele 2 klasser mere, ved i stedet at lægge Tibberup og Grydemoseskolen sammen i et distrikt. Mørdrupskolens omkostning per elev er samtidigt den laveste i kommunen. Det mener vi er argument nok i sig selv for at bevare Mørdrupskolen som et selvstændigt skoledistrikt.

Ja tak til en attraktiv Mørdrupskole også i fremtiden:
Som forældre er det, som vi sætter det største spørgsmålstegn ved, hvorfor man vil risikere at ødelægge en skole og SFO, der er i en klasse for sig og understøtte den tendens der er til at flere og flere søger til privatskoler: Mørdrupskolen har i dag en søgning på 82,5% fra elever, der bor i distriktet og er dermed den skole i Espergærde med den største søgning. Derudover er der en lang venteliste for børn uden for distriktet, som gerne vil ind på skolen. Mørdrupskolen ligger på niveau, hvis ikke højere end Finland, som mange fremhæver på grund af deres resultater på skoleområdet: i Espergærde er det kun 10% af vores unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det mener vi er argument nok i sig selv for at bevare Mørdrupskolen som et selvstændigt skoledistrikt. 

 

Støt os med din underskrift

                                
             
Dit fulde navn
Din e-mail
Byen du bor i

 

 

 

 

I sidste nummer af Byforeningens blad havde vi et par artikler vores nye hjemmeside www.byforening.dk .  

I artiklerne opfordrede vi vores medlemmer til at bruge hjemmesiden aktivt, da den indeholdt masser af information om vores lokalområde og om foreningens mærkesager. I dagene efter at bladet blev modtaget, steg antal besøgende på hjemmesiden til over 50 pr. dag. Det tyder da på, at medlemmerne læser bladet og i den aktuelle sag også har handlet aktivt. Tak for det. Supplerende kan i øvrigt oplyses, at efter 3-4 dage faldt det gennemsnitlige besøgstal tilbage til ca. 7 pr. dag. Et tal, der har vist sig meget stationært over en lang periode frem til i dag. 

Nyhedsbreve

I sidste nummer opfordrede vi også til, at man kunne tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev, så man fik lokale nyheder og informationer fra bestyrelsen lidt oftere end i dag. Desværre har kun ganske få været inde på hjemmeside og meldt sig til. Ja faktisk er det kun 3 medlemmer uden for bestyrelsens rækker. Af samme årsag har vi endnu ikke brugt tid på at udvikle Elektroniske nyhedsbreve.

Så snart der melder sig flere og mindst 25-30 stykker, vil vi starte udsendelsen af nyhedsbrevene om aktuelle sager, bestyrelsens aktiviteter, udflugter og lignende.

Medlemmer der er interesseret i sådanne nyhedsbreve, bedes derfor snarest gå ind på hjemmesidens forside og sende os en mail, hvor man skriver sin e-mail adresse og sender den direkte til Webmaster Ole Praud.

Forældrenes retskrav på frit skolevalg undermineres såfremt et nyt forslag gennemføres

 

Når skoleåret 2012-13 starter i august 2012 så vil hele skolestrukturen i Espergærde-området være omlagt. Denne påstand bygger på den kendsgerning, at Børne- og Ungeudvalget har lanceret et nærmest fikst og færdigt forslag til en nyordning af skolerne på sigt i hele kommunen, måske dog i første omgang kun for de fire skoler i Espergærde-området.

 Det er ganske sundt at se med friske ordninger på systemer, der har kørt i årevis. Det er derfor heller ikke sikkert, at en nyordning alene skal kritiseres, men hvordan ser det egentlig ud med borgernes, forældrenes og elevernes mulighed for at få indflydelse på forslaget?

 Baggrunden for denne skepsis er de meget kraftige antydninger (rygter), der for tiden cirkulerer om, at de møder, der er planlagt med skolebestyrelser, lærere m.fl. alene er et spil for galleriet. Det hele er stort set for længst besluttet, og hele "høringsprocessen" skal blot give det hele et lag fernis af "demokrati-proces", så byrådet til sidst kan sige: "Vi har hørt på hvad borgerne siger - og vi har taget hensyn til hvad der er muligt indenfor de økonomiske rammer vi nu engang har. Desværre var det kun farven på de nye skilte borgerne fik mulighed for at bestemme - selve processen kan ikke ændres så langt fremme i forløbet!"

 

13 skoledistrikter er 9 for mange! 

Men hvad er det da, der er på vej? Ja, som overskriften antyder, er det bl.a. spørgsmålet om antallet af skoledistrikter. Og det hele fedtes ind i mange fine ord som "tildelingsmodeller", "niveauer for tildeling" og "fordeling af budgetter".

Skralder man imidlertid alle disse ydre lag af, kommer man ind til sagens kerne: Besparelser! Man ønsker fra Børne- og Ungeudvalgets side at finde besparelser. Ganske vist taler man også om at skabe bedre "læringssituationer" og om "udvikling af læringsmiljøerne", "vedkommende læringsressourcer" o.s.v. Flere fine ord, som det bagefter er svært at konkretisere og dermed komme med kritik af ikke er blevet gennemført.

Processen skal således indledes med at drøfte skolestruktur og organisering. Dernæst skal man drøfte skoledistrikter - for at komme frem til en situation hvor man kan gennemføre - under en ny ledelse - de ønskede ændringer.

Men hvis nu ikke skolebestyrelserne, lærerne, eleverne (hvis de overhovedet bliver spurgt) og forældrene synes det er en god idé at ændre på noget i skolestrukturen, så vil det jo være højst overraskende hvis processen går i stå af den grund. Næh, der er meget mere på spil i denne sag. Processen vil køre videre uanset hvilke kvalificerede indsigelser der måtte komme!

Hvad er der gang i?

Og hvad er det så helt konkret byrådet har vedtaget at igangsætte? Ja idéen med kun ét skoledistrikt i Espergærde-området betyder, at skolerne kan spare en skoleinspektør på 3 af skolerne. Men vigtigere er det, at man kan fylde klasserne helt op til de maksimale 28 elever, således at man ikke har "spildpladser" (d.v.s. klasser med f.eks. "kun" 22 elever) på alle skolerne. Dermed kan spare i alt 6 klasser samt et tilsvarende antal klasselærere, faglærere m.v. - alene i Espergærde-området.

Men for at denne operation skal lykkes bliver det nødvendigt at fjerne forældrenes/børnenes krav på at blive optaget i den skole, der ligger i eget skoledistrikt. Rent praktisk betyder det sandsynligvis, at Mørdrupskolen bliver nedlagt som almindelig folkeskole for 0.-6. klassetrin. I stedet indrettes skolen til skole alene for 7.-9. klasse - vel at mærke for alle elever fra Espergærde-området uanset bopæl. Omvendt nedlægges de store klasser på hhv. Grydemose- og Tibberupskolen, således at der ligesom på Espergærde Skole kun undervises i klassetrinene 0.-6. klasse. Det betyder, at børnehaveklassebørn, der bor på Ullavej i Mørdrup kan henvises til enten Grydemosen, Tibberup eller Espergærde - alt efter skoleledelsens forgodtbefindende (og hvor der er ledige pladser). Det betyder f.eks.  også, at et barn, der flytter ind i et hus lige ved siden af Espergærde Skole kan henvises til Grydemosen, hvis klassen på Espergærde Skole er fyldt op. Eller at et barn fra Kvistgaard kan henvises til Espergærde Skole!

Ordningen med at omdanne Mørdrupskolen til en skole for store elever indebærer tilligemed den fordel - set med byrådets øjne - at man kan spare genopførelsen af en ny SFO ved skolen. Den "gamle" (læs: nye) SFO kan som bekendt ikke bruges og der er ikke udsigt til en løsning på den sag. Omvendt vil man være nødsaget til at udvide SFO'erne på både Grydemosen og Tibberup.

Ændringer koster

Og hvad med faglokalerne? Her skal der ændres på alle skoler: Enten er der for mange eller for få faglokaler. Hvad kommer det til at koste? Møblerne er formodentlig et mindre problem - dem kan et flyttefirma vel bytte rundt på så de passer til elevernes størrelse?

Så er der personalet. Adskillige lærere og pædagoger skal skifte arbejdsplads. Umiddelbart måske ikke det store problem, men så alligevel: Hvem siger, at en lærer har lyst til at være f.eks. på Mørdrupskolen og hvert år modtage 8. klasse-elever, som han aldrig før har set eller hørt om?

Eleverne bliver formodentlig slet ikke hørt - men en sådan omflytning vil uvægerligt komme til at betyde mindst en - sikkert flere - klassedelinger i de kommende år. Og hvilken garanti er der for at de enkelte klasser fra de tre "små" skoler kan fortsætte uændrede på Mørdrupskolen efter 6. klasse?

Og vil forældrene finde sig i dette? Vil de i stedet sige: Så sender vi vores barn på privatskole i Rungsted eller Hillerød? Det kan selvfølgelig også være en taktik fra byrådets side - så kan man jo spare endnu et par klasselærere og måske i sidste ende lukke Espergærde Skole?

Mere trafik overalt

Intet tyder imidlertid på, at Børne- og Ungeudvalget har overvejet konsekvenserne for trafikken. Nu har man i årevis forsøgt at påvirke forældrene til at lade deres børn cykle eller gå selv til og fra skole - og undlade at belaste veje og skole med skolebørnsafsætninger i hundredvis hver morgen. Hvis skolebørnene fremover bliver fordelt på kryds og tværs i Espergærde, så kan Tibberupskolen og andre, der har kæmpet for mere trafiksikre veje i skolens nærhed godt vinke farvel til mindre trafik. Og hvad det kommer til at koste i nye lyskryds, nye forgængerovergange, sikring af veje o.s.v. - det står også uklart.

Lignende ændringer på vej andre steder

På samme måde kan det forventes, at der bliver forandringer i Snekkersten-området, hvor Borupgaardskolen bliver den såkaldte udslusningsskole for de store elever. Skolen ved Rønnebær Allé bliver så en skole for mindre børn og - såfremt Snekkersten Skole bliver opretholdt - fastholdes den også som skole for 0.-6. klassetrin.

På Nordkysten kan det blive Hellebækskolen, der bliver den nye skole for store elever, medens Hornbæk, Tikøb og - hvis Apperup forbliver opretholdt som skole - alle kun bliver for 0.-6. klassetrin. I Helsingør tyder det på, at Skolen ved Gurrevej bliver skole for 7.-9. klassetrin, medens de øvrige skoler kun får de små elever.

Og det hele bliver som sagt gennemført den 1. august 2012!

 
Kjeld Damgaard
Mørdrup

I forbindelse med Borgerforeningens navneskifte til Espergærde Byforening, ønskede bestyrelsen at understrege skiftet med et mere tidssvarende logo. Vi drøftede mange muligheder og udarbejdede også nogle forslag, der dog ikke var specielt vellykkede, men snarere hybrider af det tidligere logo.

 

Vi tog derfor en dyb indånding og besluttede at starte helt forfra med hjælp udefra. Vi bad således grafisk designer Thomas Frederiksen fra RAMA Design Studio om at udarbejde et forslag. Et forslag der skulle signalere en by tæt ved skov og vand, men at han i øvrigt havde frie hænder.

Thomas udarbejdede 2 forslag. Et grafisk spændende forslag med det lille fyrtårn på havnen, hvis signalværdi var, at vise vej og markere byen. Det andet forslag viste byens skyline trukket op i en enkel konturstreg. 

Begge forslag signalerede det, som vi havde efterlyst. Men selv med 2 gode forslag i hånden, må man vælge og flertallet pegede på konturstregen, der på elegant måde sammenfatter byens profil.

Silhuetten starter med en stram streg, der signalerer kirketårnet med den ensidige skrå tagflade og videre over i byens sadeltage med de regelrette gavltrekanter og videre ud en løssluppen streg, der signalerer skoven og vandet.  Og under silhuetstregen står navnet Espergærde med røde bogstaver og Byforening med lidt større blå bogstaver. En fin symbiose af byen med de røde tage der ligger ud til det blå Øresund

Thomas Frederiksen er opvokset i Espergærde og viser, at han kender byen og dens skyline. Han er nu flyttet til København, hvor han sammen med sin makker Stefan Mylleager har firmaet RAMA Design Studio.

Thomas er grafisk designer og uddannet på Danmarks Designskole i 2007 og har siden i RAMA arbejdet med en bred vifte af opgaver herunder design af bøger, pladecovers, plakater og tv- grafik / animation og nu senest en logo til sin barndomsbys byforening.