Sagt og skrevet om arkitekturpolitik

 
 

I Espergærde byforening har vi gennem årene ofte sat focus på design i det offentlige rum.

Det vil vi fortsætte med at gøre, fordi det ikke er ligegyldigt, hvordan vore omgivelser generelt designes og håndteres. Hvorfor begejrstres vi og føler os godt tilpas når vi kommer til klassiske byer i Italien og Frankrig, eller til Dubrovnik, Prag, Amsterdam eller til Helsingør?

Der er smukke huse og klassiske bygninger med flotte torvepladser etc. vil man umiddelbart sige – men det er vel netop helheden og samspillet mellem bygningerne, vej- og pladsbelægninger, byrumsinventar og beplantninger etc. der gør, at der er en naturlig harmoni, som vi alle værdsætter.

I vort lokalområde har Helsingør by har gennem mange år været berømmet for sin forbilledlige diskrete og gennemarbejdede skiltning og renoverede butiksfacader.

I Espergærde udførte Kommunen for et par år siden ny vejbelysning overalt ( bortset lige fra Strandvejen – men her skulle udskiftning være på vej!) Den gamle dominerende og uøkonomiske vejbelysning blev udskiftet til det funktionelle og smukke ”Københavnerarmatur”, som giver et helt andet behageligt og energibesparende lys.

Vi vil gerne sætte focus på byrumsinventar og vejændringer m.v. fordi det er velkendt, at Kommunens økonomi er hårdt trængt i disse år. Derfor kan man frygte, at man fra offentligt hold utvivlsomt focuserer snævert på anlægsudgiften her og nu – fremfor at focusere på totaløkonomien ved byrumsprojekter o.l. Dette vil konkret sige, at man fra offentligt hold ser sig tvunget til f.eks. at udforme vejheller og vejopdelinger med betonkantsten med et plant areal imellem, der permanent vil være fyldt med højt ukrudt. Dette er ikke smart, da enhver Kommune fremover skal spare hårdt på drift og vedligehold.

Løser man vejheller og vejopdelinger m.v. med garnitkantsten – og evt. gerne afrundet (som på medfølgende foto fra Frederiksberg Kommune) samt med chaussesten på  et svagt heldende niveau og evt. med vedbend i midten får man både en vedligeholdelsesfri, langtidsholdbar, funktionel og smuk løsning.

Et ydtryk for meget praktisk her og nu løsning på skilteopsætning kan ses på foto fra Strandvejen, hvor man har fæstnet så mange divergerende skilteplader som næsten muligt på en stander!

ER det god og klar kommunikation – og god design? Kan det løses bedre?

Et andet eksempel på meget praktisk kommunikations-design! er de kraftige rødmalede felter ved forgængerovergange på Strandvejen. Er det god og klar kommunikation, kan det tåle vand, sne og vejsalt og hvornår skal det opmales igen – er det smukt i gadebilledet? Kan det løses bedre?

Har læserne eksempler på hhv. god og dårlig design i det offentlige rum, modtager vi meget gerne eksempler – m.h.p.generelt at fastholde og udbygge den standard, der for mange år siden blev grundlagt i Helsingør, bl.a takket være Kommunens Tekniske Forvaltning og arkitekt Per Godtfredsen.

offentlig design 003

 

offentlig design 007

 

offentlig design 010

 

offentlig design 011 

offentlig design 013 

 

De to huse er meget tidlige eksempler på typehuse og, skønt noget medtagne af tidens tand, næsten oprindelige i deres udseende og udgør et fint lille kulturmiljø.

Det var grosserer Vilhelm Møller (1834-1910), der i årene 1888-91 købte et stort areal langs stranden i det område, som senere kom til at hedde Ny Tibberup. Arealet lå mellem Strandvejen (den nuværende Gammel Strandvej) og stranden og strakte sig i nord fra nuværende Gammel Strandvej 219A og til 227B i syd. I perioden fra omkring århundredeskiftet og frem blev der udstykket flere grunde og i dag er arealet opdelt i 8 parceller. Området kom til at hedde "Ny Tibberup" i modsætning til den oprindelige gamle landsby, Tibberup, som lå længere inde i landet.

Vilhelm Møller stammede fra en stor købmands- og garverfamilie i Ebeltoft. Efter et kort ophold i Aarhus flyttede han i 1863 til København. I København ernærede han sig som grosserer og havde en betydelig indkomst. Det var baggrunden for hans køb i Tibberup. I 1892 grundlagde han "De forenede Vatfabrikker" på Frederiksberg. Her byggede han en stor fabrik - i øvrigt tegnet af sønnen, arkitekt Rasmus Møller (1864-1896). Efter hans død overtog en anden søn, Jacob Møller (1862-1936) fabrikken og drev den videre til sin død. Derpå overtog hans søn, Sigurd Møller driften indtil fabrikken blev opkøbt i 1969. Produktionen blev herefter flyttet til Jylland og fabriksbygningen nedrevet til fordel for boligbyggeri. Efter at have solgt fra, beholdt han imidlertid den sydligste del af grunden - men først i 1910 kom der bebyggelse på grunden. Da var Vilhelm Møller imidlertid død.

Men på Gammel Strandvej 227 i Tibberup byggede Vilhelm Møllers enke imidlertid i 1910 det første lille sommerhus eller feriehus, som man kaldte det. Hun havde måske set huset udstillet enten på Landsudstillingen i Aarhus (1909) eller på en udstilling på Rådhuspladsen i 1910. I al fald bestilte hun hos fabrikanten en slags typehus - betegnet "Transportabel Sterilbygning - Feriehus IV". Hvad der ligger i ordet "sterilbygning" kan desværre ikke forklares. Adskillige arkitekter er blevet spurgt, og en mulig forklaring er, at hustypen har været anvendt også ved byggeri af barakker i forbindelse med sygdom. Således er der en slående lighed med Frederiksberg Hospitals børne- og sindssygeafdelinger fra samme periode. Denne forklaring støttes af, at firmaet bag byggeriet også reklamerede med produktion af såkaldte "Sterillofter" - formodentlig en slags lofter, der nemt kunne holdes rene.

Men også andre forklaringer er mulige - og hvis læserne er bekendt med den nøjagtige betydning, modtager Dagbladet eller undertegnede gerne henvendelser herom.  Betegnelsen "Feriehus IV" antyder, at der har været et serie af forskellige modeller, som kunderne kunne vælge imellem.

At husene er transportable betød i praksis, at de blev bragt til stedet i sektioner. Væggene var opbygget af nogle T-jernskonstruktioner som udgjorde en slags bindingsværk. I de tavl der dermed opstod, var der indlagt kork eller strå. Disse var så pudset på ydersiden og tapetseret på indersiden. Det betød, at væggene var lette og hele konstruktionen flytbar. Det eneste der skulle mures på stedet, var skorstenen.
Leverandøren af denne tidlige udgave af et typehus var et firma som hed "Emanuel Jensen og H. Schumacher A/S". Firmaet var grundlagt i 1891 af Emanuel Jensen som cementvarefabrik. I 1897 omdannedes firmaet til et A/S og samtidig indgik svogeren H. Schumachers murer- og Entreprenørforretning i virksomheden. Firmaet leverede og byggede monier- og cementarbejde, lofter, tage, skorstene, kloak- og vejarbejde - i det hele taget alle former for entreprenørarbejde, murer- og bygningsarbejde. Desuden havde virksomheden monier- og cementvarefabrik, hvor man producerede fliser, sokkelsten, rendesten, kantsten, badekar, cementtagsten og med andet. "Monier" var datidens betegnelse for jernbeton.

Firmaet "Emanuel Jensen og H. Schumacher A/S" har i nyere tid opført bl.a. Hotel Europa i København samt bebyggelsen "Bellahøj". I 1969 opkøbtes virksomheden af entreprenørfirmaet "Højgaard og Schulz".
Det andet hus blev bygget i 1912 også efter bestilling af Johanne Møller, men samme år overtog sønnen, Jacob Møller grunden med de nu to ens sommerhuse. I 1931 solgte han ejendommen til sin søn, Sigurd Møller, hvis enke overtog stedet i 1971. Efter hendes død var det fire efterkommere i familien Møller, der arvede husene. Det førte til en opdeling i to matrikler, men de to grunde blev i foråret 2011 solgt samlet til den nye ejer, Steen Risør, der tidligere var medindehaver af typehusfirmaet "Lind & Risør".

Steen Risør ønskede at beholde de to huse, og udarbejdede et projekt som bandt de to huse sammen med en glasbygning - og som udbyggede de to huse mod Strandvejen. Da de to huse imidlertid ligger for tæt på stranden og altså overtræder den byggelinje, som er fastlagt i lokalplanen for området, så skulle byggeprojektet ud i høring hos naboerne. En af naboerne protesterede imidlertid så kraftigt over byggeriet, at Steen Risør nu har besluttet at trække det oprindelige projekt tilbage og i stedet bygge et stort hus længere tilbage på grunden - og så nedrive de to oprindelige huse, da der ikke må ligge to huse på samme grund.

 

Men ærgerligt er det. Det var trods alt ikke helt uden grund, at de to huse samlet fik en høj Save-karakter i kommuneatlasset. De to huse med ens udstyr og farver klæder hinanden og de giver tilsammen et fint kulturmiljø, der beriger stranden og omgivelserne - og fortæller en fin historie om hvordan sommerhuse var for 100 år siden - hvor man byggede enkle små boliger, som faldt i ét med naturen. Små originale, "primitive" sommerhuse er nu en truet art - nu bygger man ikke sådanne enkle huse mere. Måske byrådet kunne dispensere fra reglen om, at der kun må være ét hus på en grund. Eller - såfremt de to huse tillades nedrevet - er der grund til at tænke alternativt. Kunne de flyttes til Frilandsmuseet, til Jarlens Grund eller til et helt tredje sted? Det bør overvejes før det er for sent - der er næppe mange af denne slags huse tilbage i Danmark.

 

 matrikelkort_1904Uddrag af Matrikelkort 1904

På dette matrikelkort ses udstykningerne langs Strandvejen i 1904. De matrikler, der kaldes 2y, 2n, 2o, 2p, 2r og 2q var det areal som Vilhelm Møller oprindelig opkøbte. På den anden side af vejen ses en trelænget ejendom. Det er den oprindelige Tibberupgaard, hvorfra arealet oprindeligt var udstykket.

 

   


Stranden ud for Tibberupgaard omkring 1900

Omkring århundredeskiftet var der endnu næsten ubebygget langs stranden i det, der senere skulle blive Ny Tibberup. Her har fotografen stået omtrent på adressen 225 og rettet linsen mod nord: Stranden er det dominerende i billedet.

 

 

Vilhelmmller
Vilhelm_Møller

 Vilhelm Møller, grosserer i København, opkøbte i årene 1888-91 et stort areal langs nuværende Gammel Strandvej.

  

facade-1910

 Østfacade af Gl Strv 227B, 1910

 Tegningen af østfacaden af det ældste af de to huse. Det søndre hus opførtes således i 1910, det nordre to år senere.

 

Johanne-Schmidt-Ingrid-Mller
Johanne Schmidt +Ingrid Møller

Det var enkefru Johanne Møller f. Schmidt, der i hhv. 1910 og 1912 lod bygge de to ens sommerhuse i Tibberup. Her er hun fotograferet sammen med datteren Ingrid.


To-sommerhuse-p-Gl-Strv.-227-A-BTo huse på Gl Strav. 227A-B

De to ens gamle sommerhuse fotograferet fra øst i september 2011. Husene med de to verandaer ser stort set ud, som da de blev bygget for 100 år siden.

Det nye Bygningsforbedringsudvalg har holdt sit første møde den 5.9.2011 med gennemgang af ca. 30 projekter.
Formålet med udvalgets møde er, at vurdere og indstille økonomiske tilskud til husejere, der skal udføre bygningsforbedrende arbejde på deres bevaringsværdige ejendomme, der mindst skal have en bevaringsklasse fra 1-4 ud af 9 klasser. 

 

bevaringsvhusBevaringsværdigt hus.


Økonomi
Byrådet har afsat 3.5 million eller helt præcis 3.590.000 kr. til bygningsforbedringsformål. 
Udvalget havde fået ca. 30 projekter til vurdering, hvoraf mange var ringe belyst eller på anden måde ikke opfyldte kravene til at få tilskud. Flertallet af huse, der fik tilskud lå i bevaringsklasse 3 og 4 og fik tilskud til forbedringer af facader og vinduer. Der gives i det efterfølgende eksempler på huse der fik tilskud.

  • Hus (bevaringsstatus 3) opført 1750 fik 12.000 kr. til istandsættelse af bindingsværk i gavle.
  • Hus (bevaringsstatus 4) opført 1923 fik 214.000 i tilskud til facaderenovering, renovering af vinduer og energiforbedring.
  • Hus (bevaringsstatus 4) opført 1900 fik 106.000 i tilskud til etablering af omfangsdræn, pumpebrønd og isolering af kælder.   Tilskuddet er naturligvis for at mur og træværk ikke skal forfalde, men tilskuddet vurderes lidt problematisk, da ydelserne er almindelig tekniske forbedringer og vedligeholdelse, der måske ikke skal betales af den offentlige kasse og slet ikke når det kun er i bevaringsklasse 4.
  • Hus (bevaringsstatus 3) opført 1928. Her blev tilskud til pumpebrønd afvist, selv om det var klasse 3. Til gengæld blev der ydet tilskud kr. 38.000 til reparation af tag og grater og istandsættelse af vinduer.
  • Hus (bevaringsstatus 4) opført 1923 fik 16.000 til skorsten, reparation af en facade samt behandling med jernvitiriol af nogle sålbænke.

  
Tilskud skal ikke betales tilbage
Tilskuddet er ikke et lån, men et kontant tilskud til husejeren. Tilskuddet gives ifølge reglerne derfor også kun til istandsættelsesprojekter, der vedligeholder eller højner en bygnings bevaringsværdi.
Når man gennemgår de huse, der har fået tilskud kan man enkelte gange godt være lidt i tvivl om der er tale om almindelig vedligeholdelse eller blot en tiltrængt reparation, da husejeren tidligere ikke har udvist rettidig omhu, ja faktisk sjusket med den mest basale vedligeholdelse. 

Tilskud til disse gråzoner kan nok ikke helt undgås.
Tilskuddet ydes først når det pågældende arbejde er afsluttet og faktura foreligger.

 
Udvalgets sammensætning.
Udvalget hører administrativt under Center for Ejendomme, hvor ejendomsudvalgets formand p.t. er Jørgen Lysemose er født medlem. Derudover deltog Per Sloth fra byrådet, Peter Knudsen og Birger Schmidt repræsenterende grundejerinteresser og endelig Bo Fischer fra By & Land, der repræsenterer Bevaringsinteresser.
Espergærde Byforening har tidligere sendt ansøgning ind om at repræsentere grundejerinteresse, hvilket desværre ikke er efterkommet. Dette til dels, da byforeningen var for sent ude.

 

    

tvilling_land

Tvillingehusene set fra landsiden

På Gl. Strandvej 227 A + B i Espergærde ligger endnu 2 feriehuse opført som tvillingehuse i 1910 og 1911. Husene er hver på kun omkring 30 m2 og holdt i et enkelt formsprog og farvevalg, der beriger strandens miljø i modsætning til nutidens ”sommerhuse” der oftest er store helårshuse og sjældent indpasses i naturen. De 2 huse har fået bevaringskarakter 3 i SAVE skala 1 til 9, hvor 1 er bedst. Den gode karakter er ikke på grund af husenes arkitektur, men mere deres tilpasning til området og det kulturhistoriske.  

De gule tvillingehuse har samtidig en lidt atypisk byggemetode med T-jern og felterne (tavl) mellem disse er udført som en slags elementer af beton blandet op med strå eller kork. Ligeledes har der været flere ejere, der har drevet det til lidt af hver, hvilket lokalhistoriker Kjeld Damgaard har lavet en mere dybdegående artikel om, som kan læses andetsteds på byforeningens hjemmeside.

Om tvillingehusene kan man sammenfattende sige, at de beriger området og gemmer på en interessant lokalhistorie og kan opleves som et fint kulturhistorisk miljø, som er ved at forsvinde, hvilket gør dem bevaringsværdige for eftertiden.  

Den nye ejer Steen Risør ønskede da også oprindeligt, at bevare de 2 huse ved at modernisere disse og opføre en større bygning mellem disse. Umiddelbart ville man nok have spoleret områdets kulturhistorie ved dette indgreb, men da husene ligger for tæt på stranden protesterede naboerne. Den nye ejer ser derfor ingen anden mulighed end at bygge et stort hus længere tilbage på grunden og rive de 2 gule feriehuse ned. I skrivende stund er der ikke givet tilladelse til dette.

Kan husene bevares
By & Land Helsingør blev tidlig opmærksom på ovenstående og foreningens formand Jens Kirkegaard kontaktede Espergærde Byforening om vi sammen kunne gøre noget. Dette resulterede i flere gode samtaler og mails frem og tilbage mellem de 2 foreninger. Også kommunens museumsinspektør Lars Bjørn Madsen var med over.

By & Land skrev til kommunen, at de to tvilling huse repræsentanter et stykke lokal kulturhistorie, der sagtens kan bestå og let kan integreres i et nyt sammenhæng, på den allerede ryddede grund hvorfor ejendomsudvalget skulle afslå ejerens nedrivnings ønske og i stedet give ejeren en dispensation, hvor man ikke skulle medregne de to små ”lystejendomme” i udnyttelsesgraden.
Byforeningen er ikke helt enig i dette og ønsker i den aktuelle sag ikke, at give en ny ejer mulighed for at overbygge en grund for at bevare 2 ældre feriehuse. Vores holdning er dog ikke ultimativ, såfremt der kunne findes et rimeligt kompromis.

By & Land og Byforeningen drøftede derfor alternative placeringsmuligheder. Både frilandsmuseet, Stejlepladsen i Snekkersten og Jarlens grund blev drøftet. Jarlens Grund er nok den mest naturlige, da denne jo kun ligger få hundrede meter mod nord. Hver gang strandede vi dog på om man kunne flytte ”nissen” med, dvs. det der i dag gør husenes nuværende område til et spændende område med sin egen charme.

Hvem skal betale
Udover problemet med at flytte noget kulturhistorisk til et nyt sted, så presser nogle centrale spørgsmål sig på. Nemlig:

Hvem skal betale flytningen. Der er vel kun den nye ejer Steen Risør, da kommunen ikke er økonomisk veldrevet. Steen Risør formodes at have tjent hovedparten af sine penge indenfor typehuse og de 2 tvillingehuse er jo tidlige eksempler på typehuse. Dette kunne måske være medvirkende til hans positive interesse. Vi ved det ikke og har ikke drøftet spørgsmålet med ham.
Hvis de to tvillingehuse nedrives og opstilles på Jarlens grund, hvor skal de så opstilles på grunden, da der allerede er opstillet en del små skure. En nærmere analyse af grunden formodes at kunne give et positivt svar på dette. 

Hvis man både kunne finde placeringen og økonomien til flytning og genopførelse, hvad skal de 2 feriehuse så bruges til. Og hvem skal betale de løbende driftsomkostninger. Måske kunne dette være jolleforeningen, der allerede holder til i området. Evt. kunne brugerne også være vinterbadere, der kunne bygge omklædning, sauna med mere.  Eller en helt tredje forening.

Alt dette bør drøftes videre ikke mindst af kommunen. Men det haster, for der er næppe mange af denne slags huse tilbage, da små oprindelige feriehuse længe har været en truet art i det moderne Danmark.

 

tvilling_vand

 Tvillingehusene set fra vandet

Tidligere kunne husejere få økonomisk hjælp til særlige bygningsopgaver, hvilket dog stoppede i 2009. Det er denne ordning der starter igen jf. byrådsbeslutning december 2010.

Økonomiske midler

Kommunen har endnu ikke overblik over hvilket beløb udvalget har til disposition, men tidligere havde man ca. 3- 5 millioner.

Tilskuddet kan kun gives til tag, facader, vinduer etc. dvs. klimaskærmen. Som udgangspunkt gives huset til huse i bevaringsklasse 1-4. Hvis der er behov for at forbedre andre dele af en bygning, skal Byfornyelseslovens generelle støttemuligheder tages i anvendelse.

Bemærk at der kun støtte til istandsættelsesprojekter, der vedligeholder eller højner en bygnings bevaringsværdi.

Bemærk at støtten ikke er et lån, men et kontant tilskud til husejeren, så han i princippet ”præmieres” for at holde sin bevaringsværdige bolig i god stand, så eftertiden også kan  glæde sig over vores smukkeste huse.

Der er ikke noget øvre loft på tilskuddet, men I Helsingør har der ikke været beløb over 500.000.

 huse_arkiv
Hvordan søger man tilskud

Hvis en husejer f.eks. har et hus i bevaringsklasse 3 og ønsker nye originale vinduer, kan han eller hans arkitekt kan søge støtte på max. 1/3 af de totale udgifter. Sammen med ansøgningen skal der medsendes et projekt og mindst 2 håndværkertilbud.

Støtten til den enkelte ejer ydes som et kontant tilskud, som bliver deklareret på ejendommen.

Tidligere er også eksempler på huse i klasse 4 (f.eks. Roligheds Alle 10), der er købt som nedslidte huse til håndværkerpris. Efter købet har man fået tilskud, hvilket kan tolkes som ”spekulation”.

Der er også eksempler på huse der har fået tilskud på huse i klasse 4 og som ikke kan ses fra offentlige rum. I sådanne tilfælde kan huset måske have en reduceret bevaringsinteresse for almenvældet og tilskuddet må vurderes som en ”gave” til husejeren, hvilket underminerer støtteordningens egentlige formål.

Udvalgets sammensætning.

Udpegning af medlemmer sker ifølge byfornyelseslovens § 31 og skal bestå af 5 medlemmer. Udvalget hører administrativt under Center for Ejendomme og p.t. er ejendomsudvalgets formand Jørgen Lysemose født medlem. Derudover har man bedt repræsentanter for grundejerinteresser og bevaringsinteresser om at melde sig. Fra By & Land Helsingør er udpeget arkitekt bo Fischer og suppleant Jan Arnt som faglige konsulenter til varetagelse af bevaringsinteresserne.

For Espergærde Byforening har man indstillet arkitekt Peter Frederiksen til varetagelse af grundejerinteresserne, men har endnu ikke fået tilbagemelding fra kommunen. Da der i Helsingør er flere bevaringsværdige huse og dermed flere grundejerinteresser, kan det godt blive svært for Espergærde Byforening at få sæde i udvalget.