Skotteruphus

Ejendommens korrekte navn er Skotteruphus, men kaldes af mange fejlagtigt for Mirasol, som den dog kun har heddet nogle få år. Skotteruphus ligger majestætisk på Strandvejen syd for Stejlepladsen i Skotterup og er opført i 1907 i en stor parklignende have. Det er denne have der er i fare for byggeri.

 

Østre Landsret har i juni 2010, efter flere års retssager overraskende valgt at give ejeren af den store grund ved Skotteruphus ret til at bygge på stedet. Taberne er naturen og befolkningen, da vi igen risikerer at miste en smuk kyststrækning og endnu et ”kig” ud over Øresund ødelægges.

 

Espergærde Byforening mener sammen med mange andre, at dommen ikke er rimelig og skal opfordre alle til at få afgørelsen ændret, så en bebyggelse på dette unikke sted forhindres og at oprindelige aftaler overholdes.