Arkitekturpolitik

 

I 2003 vedtog Helsingør kommune, at de ville føre en Arkitekturpolitik, hvilket Espergærde byforening havde advokeret for gennem mange år. Vi kvitterede naturligvis med en stor tak til Byrådet og forvaltningen.  

Kommunen udsendte samme år et smukt hæfte, der i tekst og billeder viste alt det gode, som man ønskede for kommunens eksisterende bygningsmasse og for nybyggeriet.

 

Det har siden knebet for kommunen, at administrere en arkitekturpolitik og der er givet alt for mange byggetilladelser til byggerier, hvor kommunens med sin vedtagne arkitekturpolitik  og kunne have forlangt en bedre arkitektonisk tilpasning til omgivelserne.

 

De nye byggerier på Prøvestenscenteret er nok noget af det grimmeste, der er opført i Danmark efter årtusindskiftet. For at undgå lignende fejltagelser og for generelt at drøfte arkitektur, tilpasning til omgivelserne, landskabspleje og byforbedring har vi oprettet en mærkesag kaldet Arkitekturpolitik. Her vil vi forsøge at samle artikler og indlæg om emnet, som vi ikke umiddelbart kan indpasse i vores øvrige mærkesager.   


Byforening fik startet en flot debat om byudvikling i Espergærde

Debat Helsingør 23 februar
Af Jens Kirkegaard, arkitekt maa, næstformand
DF Helsingør, Espergærde

Tirsdag den 21 februar havde Byforeningen i Espergærde bedt fire politikere fra byrådet om at forklare, hvad de mente om fremtiden for Teknisk Forvaltning, parkeringsproblemerne, samt den kommende lokalplan for området Strandvejen / Mørdrupvej. Men helst også om en lokalplan for hele det gamle Espergærde.
Desværre blev debatten, som sædvanlig i Helsingør Kommune, kun en offentlig diskussion om en mulig byudvikling i småbidder. Og ikke om en samlende lokalplan for hele det gamle Espergærde, som ønsket af byforeningen.
Hvorfor det blev til en debat om for / eller i mod tre hvide klodser, og de manglende p-pladser. Et er, at et byråds flertals drøm om at få ressourcestærke børnefamilier som tilflyttere, og det for en hver pris, ligesom 22 andre kommuner i HT området. Et andet er den fuldstændig manglende politiske debat, om med hvilke midler og kvaliteter det er, at byrådet vil lokke de nye unge skatteydere til Helsingør.
Er det ved at smide kommunens egen arkitekturpolitik i skraldespanden ? Er det ved at prale med, at kommune har det største kulturbudget i Danmark, hvor mange borgere stadig har svært ved at se, hvilke indlysende kulturaktiviteter det er, pengene går til, er det til administration af et kulturværft? Eller byrådets nye stadion til de 900 vælgere, der elsker fodbold i Helsingør?
Lige som Holstebro i 60erne blev verdenskendt for sin musikskole med sin stadskomponist, hvilket sammen med Odin teatret og en lang række andre kulturelle udviklinger, satte gang i byudviklingen og omdannelse af bycenteret. Dette fordi de mange nye udviklinger altid havde et reelt politisk ophæng. Vi kan ikke kopiere Holstebro modellen, der blev skabt af en meget speciel kommunaldirektør og to visionære borgmestre.
Men vi kan påbegynde en lokal politisk debat: Om ikke Helsingør kunne blive kendt som den kommune i HT området, der altid udskrev en arkitekt konkurrence blandt Nordens unge arkitekter, for derved at blive den kommune i Danmark hvor mestergrise og spekulationsarkitektur er bandlyst.
Hvorfor skal vi ikke i et valgår, blandt politikerne, kunne efterlyse, hvilke politiske ambitioner for kommunens byudvikling der skal til, for at Helsingør Kommune kan blive Danmarkskendt de næste 20 år. Næsten som en deltager i en løbende arkitektur udstilling, som det var tilfældet i 90`erne, med Malmø, Berlin og Ballerup.
Mon ikke Helsingør, med en sådan ny politisk parole fra byrådet, efterfølgende kunne få både en kulturminister, Realdania samt AP Møller fonden med på modellen ?
Espergærde byforening har måske ved det flotte fremmøde vist byrådet, at nye veje er mulige, hvis man vil