En gruppe af initiativrige medlemmer af Byforeningen sætter nu gang i FÆLLESSPISNING på Egegaarden, Egegårdsvej 3 i Espergærde. Første gang mandag den 10. oktober 2022 kl. 18.00.

Maden tilberedes af medlemmer af Byforeningen. Menuen bliver denne aften chili con carne og chili sin carne (dvs. med og uden kød) med hjemmebagt brød og en veltillavet salat. Gruppen forbeholder sig dog ret til ændringer. Vi sælger øl/sodavand/vin til beskedne priser.

Udover et godt måltid mad får du/I lejlighed til at tale med andre medlemmer af foreningen. I får plads ved langborde, og vi forventer, at I deltager i det hele med borddækning, oprydning mm.

Du tilmelder dig ved at betale 80 kr. (40 kr. for børn under 12 år) til MobilePay nr. 1206JQ (0 er et nul). Husk i kommentarfeltet at skrive navn og antal deltagere. Seneste tilmelding er onsdag den 5. oktober.

Der er et maksimalt antal deltagere. Så hvis din betaling ikke kan accepteres, er det fordi, der ikke er flere ledige pladser.

Deltagelse kræver, at husstanden er medlem af Espergærde Byforening. Så ønsker dine naboer at være med, må de melde sig ind i Byforeningen.

Der arbejdes på fællesspisninger tirsdag den 8. november, onsdag den 11. januar 2023, torsdag den 9. februar og fredag den 10. marts. Så sæt allerede nu krydser i kalenderen. Vil du være med i ”madgruppen”, så giv lyd.

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM