Arrangementer

Foreningens vigtigste arrangementer er de offentlige møder, som der i de senere år har været flere af. ”Endnu et borgermøde arrangeret af Espergærde Byforening” har således været sloganet for de store møder som foreningen har stået bag - især på Espergærde Gymnasium. Udover disse møder har foreningen arrangeret rundvisninger og byvandringer, men p.g.a. Covid 19 er flere af disse desværre ikke blevet gennemført det sidste halve år. Tidligere har foreningen også stået bag Sankt Hans festerne på Kirkestranden, men har de seneste år kun været med som medarrangør.


Fællesspisning på Egegården 8. februar 2023

Så er der igen en gruppe af initiativrige medlemmer af Byforeningen, som står for FÆLLESSPISNING på Egegaarden, Egegårdsvej 3 i Espergærde. 

Menuen bliver denne aften økologisk kylling, små kartofler og en spændende salat. Du kan købe øl/sodavand/vin til beskedne priser.

Udover et godt måltid mad får du lejlighed til at tale med andre medlemmer af foreningen. Du får plads ved langborde, og forventes i det hele at deltage i borddækning, oprydning mm.

Du tilmelder dig ved at betale 80 kr. (40 kr. for børn under 12 år) til MobilePay 1206JQ

Husk i kommentarfeltet at skrive navn og antal deltagere. Seneste tilmelding er mandag den 6. februar.

Der er et maksimalt antal deltagere. Så hvis din betaling ikke kan accepteres, er det fordi der ikke er flere ledige pladser.

Deltagelse kræver, at husstanden er medlem af Espergærde Byforening. Så ønsker dine naboer at være med, må de melde sig ind i Byforeningen. 

Sæsonens foreløbige sidste fællesspisning bliver fredag den 10. marts. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vil du være med i ”madgruppen”, så hold dig ikke tilbage.

Arrangement start: 2023-02-08 00:00:00
Sted: Egegården

Fællesspisning for medlemmer

En gruppe af initiativrige medlemmer af Byforeningen sætter nu gang i FÆLLESSPISNING på Egegaarden, Egegårdsvej 3 i Espergærde. Første gang mandag den 10. oktober 2022 kl. 18.00.

Maden tilberedes af medlemmer af Byforeningen. Menuen bliver denne aften chili con carne og chili sin carne (dvs. med og uden kød) med hjemmebagt brød og en veltillavet salat. Gruppen forbeholder sig dog ret til ændringer. Vi sælger øl/sodavand/vin til beskedne priser.

Udover et godt måltid mad får du/I lejlighed til at tale med andre medlemmer af foreningen. I får plads ved langborde, og vi forventer, at I deltager i det hele med borddækning, oprydning mm.

Du tilmelder dig ved at betale 80 kr. (40 kr. for børn under 12 år) til MobilePay nr. 1206JQ (0 er et nul). Husk i kommentarfeltet at skrive navn og antal deltagere. Seneste tilmelding er onsdag den 5. oktober.

Der er et maksimalt antal deltagere. Så hvis din betaling ikke kan accepteres, er det fordi, der ikke er flere ledige pladser.

Deltagelse kræver, at husstanden er medlem af Espergærde Byforening. Så ønsker dine naboer at være med, må de melde sig ind i Byforeningen.

Der arbejdes på fællesspisninger tirsdag den 8. november, onsdag den 11. januar 2023, torsdag den 9. februar og fredag den 10. marts. Så sæt allerede nu krydser i kalenderen. Vil du være med i ”madgruppen”, så giv lyd.

Arrangement start: 2022-10-10 18:00:00
Sted: Egegården

Borgermøde torsdag 18 august 2022

Arrangement start: 
Sted:

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM