Denne artikel er en del af vores arkiv, hvilket betyder at artiklen ikke længere opdateres. Du er dog mere end velkommen til at læse den alligevel

Badebroerne ved Søndre Strandvej

Allerede i 2005 stillede B&G sammen med Danmarks Naturfredningsforening spørgsmålet
om udnyttelsen af Strandvejen og kyststrækningen syd for Trykkerdammen, herunder sanering af den overvældende mængde af badebroer med tilbehør. Foreningerne fik ikke svar, hverken fra det daværende Frederiksborg Amt eller fra andre.
 
Det er derfor med stor glæde og tilfredshed, at B&G erfarer, at Helsingør Kommune tager sagen op og sikrer, at alle badebroer langs alle kommunens kyster bliver lovlige.

B&G støtter initiativet med de udarbejdede retningslinier og opfordrer til dialog og samarbejde om et skønnere udsigt til Kronborg og Øresundskysten ”hinsidan”, men også generelt flottere og mere naturlige kyststrækninger i hele kommunen.

Det er på høje tid at ændre kurs, før byggedrømme danner for fast en præcedens.

Tak til Ejendoms- og Miljøudvalget.

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM