En mor følger sit barn i skole, med cyklen slæbende gennem sneen ad de ikke-ryddede fortove.
Når hun har afleveret sit barn udenfor skolen, får hun bakset cyklen ud på vejen, hvor kommunens
sneplove netop har skubbet sneen væk fra vejbanen og halvt ind på cykelstien. Det er ikke helt
trygt at cykle på vejen, men hun skal nå Kystbanetoget, som forhåbentligt ikke er forsinket alt for
meget i dag.
En far stopper den opvarmede bil med de netop afrimede ruden lige ud for skolen. Der er ikke
megen plads til at parkere, så han vælger at stoppe på kørebanen. Bilisterne bagved skal også
sætte deres børn af, så mon ikke det går. Da bildøren smækker efter skolebarnet, sætter faderen
bilen i gang igen; han håber at ikke alt for mange har valgt bilen i dag, for så kan trafikken på
Helsingørmotorvejen gøre det vanskeligt at nå på arbejdet i tide. Men mon ikke det går,
motorvejen er jo ryddet som det allerførste.
Byrådet ønsker jo at fremme cyklismen. Men desværre prioriteres trafikressourcer og -indsatser
på bilisternes betingelser. Det kommer meget klart til udtryk ved snerydningen: Først ryddes de
store veje, så de gennemgående veje, så kommer de mindre veje, og til sidst cykelstierne.
Tænk hvis man startede med at rydde cykelstier og kommunale fortove til daginstitutioner, skoler
og stationerne. Mon ikke det vil få flere til at vælge det, som Byrådet så gerne vil have: Flere
cyklende og gående. Skulle det lykkes, så bliver der også bedre plads til de, som nødvendigvis skal
køre i bil – selvom de må liste sig afsted de første kilometre. Det er heller ikke sjovt at bruge en
halv time ekstra på Helsingørmotorvejen, fordi de, som ellers ville have taget cyklen til toget, også
vælge bilen i dag.
En ny snerydningspolitik kunne blive Byrådets sidste opgave, eller måske det nye Byråds første. Så
tak til de gamle byrødder for intentionerne og god vind til det nye Byråd med at få intentionerne
gjort til virkelighed.
