30. Maj 2023
Sagsnr.: 22/09952 og 22/09953 Klagenr.: 1037903 og 1037867 CSS
Planklagenævnet
Toldboden 2 8800 Viborg
Tlf. 72 40 56 00 CVR-nr. 37 79 55 26 www.naevneneshus.dk
AFGØRELSE
i klagesag om Helsingør Kommunes dispensation fra lokalplan til en række forhold på Højvangen, Espergærde
Helsingør Kommune gav den 8. juli 2022 dispensation fra lokalplan nr. 3.49, Boligområde ved Søbækken i Espergærde, til en række forhold på ejendom- men Højvangen 6, 3060 Espergærde, i forbindelse med opførelse af række- husbebyggelse.
En byforening og en andelsboligforening har klaget over afgørelsen.
I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål:
• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 5.1, 5.15, 6.17, 6.18, 6.20 og 13.4.
• Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19.
• Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20.
• Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagerne. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder.
Side 1 af 12
Indhold
1.
2.
Sagens oplysninger………………………………………………………………………3
1.1. Ejendommen og lokalplanen for området …………………………………3
1.2. Afgørelsen, der er klaget over …………………………………………………5
1.3. Klagerne og bemærkningerne hertil ………………………………………… 6
Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse ……………………………….. 6
2.1. Planklagenævnets kompetence………………………………………………..6
2.2. Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation …………………………. 6
Generelt om umiddelbart tilladt eller krav om dispensation……………..6
Planklagenævnets vurdering af § 5.1 – ind- og udkørsel mod Tinvej….7
Planklagenævnets vurdering af §§ 5.15, 6.17, 6.18, 6.20 og 13.4 – etablering af stier, etageantal, bygningshøjde og fældning af bevaringsværdige træer ………………………7
2.3. Mulighed for at give dispensation …………………………………………… 7
Klagerne ……………………………………………………………………….. 7
Reglerne om muligheden for at give dispensation……………….8
Planklagenævnets vurdering …………………………………………….8
2.4. Naboorientering ……………………………………………………………………. 9
Klagerne ……………………………………………………………………….. 9
Generelt om naboorientering og håndtering af indsigelser …… 9
Planklagenævnets vurdering …………………………………………….9
2.5. Lighedsgrundsætningen ……………………………………………………….. 10
Klagerne ……………………………………………………………………… 10
Generelt om lighedsgrundsætningen………………………………..10
Planklagenævnets vurdering …………………………………………..10
2.6. Forhold, som ikke behandles…………………………………………………10
Afsluttende bemærkninger …………………………………………………………. 11
Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen ………………………………..11
3. 4.
Side 2 af 12
for de bløde trafikanter. Der etableres både koblinger mellem eksisterende hovedstier og stilles krav om interne stiforbindelser i de enkelte boligom- råder.
Lokalplanen sikrer at to centrale hovedstier i Espergærde kan forbindes med et nyt stykke sti langs Søbækken. Cyklister kan, via denne cykelsti og tilstødende stier, cykle helt til Espergærde Centret. Ved gennemførelse af de planlagte lokalplaner i Espergærde vil der ske stiforbedringer på stræk- ningerne mellem Hornbækvej - Grydemosevej og Grydemosevej – Højvan- gen.
[…]
Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 lyder således:
1.1 Det er lokalplanens formål at:
a) gøre det muligt at tomme eller udtjente erhvervsejendomme kan for-
nyes og anvendes til boliger eller andre bymæssige funktioner i Esper-
gærde erhvervsområde.
b) nye boliger etableres under hensyn til at driften af eksisterende virk-
somheder fortsat skal være mulig.
c) sikre at drift af fremtidige virksomheder i området er forenelig med
eksisterende og nye boliger.
d) fornyelsen af området sikrer en bæredygtig byudvikling med en øget
bebyggelsestæthed, ubebyggede arealer og friarealer på terræn, bio-
diversitet samt klimasikring.
e) lokalplanen ikke er til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lov-
lige benyttelse og bebyggelse i Espergærde erhvervsområde.
f) fastsætte bestemmelser for bebyggelsens omfang i form af højder, byg-
gelinjer og påbudte facadelinjer.
g) stille krav til parkering og friarealer som forudsætning for ny bebyg-
gelse.
h) at kun delområde 1, 2 og 6 omfattes af byggeretsgivende bestemmel-
ser.
1.2 Det er lokalplanens formål at lokalplanens område udpeges til byom- dannelsesområde fra september 2019.
Lokalplanens § 5 om veje, stier og parkering fastsætter bl.a. følgende:
5.1 Der udlægges nye vejadgange og vejudkørsler til lokalplanens område som vist på Kortbilag 3, 4, 5, 6, 7 og 8.
[…]
5.15 Der skal etableres private gangstier og cykel- og gangstier som an- givet på kortbilag 4, 5, 6 og 7.
Side 4 af 12
[…]
Lokalplanens fastsætter bl.a. følgende i § 6 om bebyggelsens omfang og pla- cering:
[…]
6.17 Ny bebyggelse må kun opføres i overensstemmelse med de på kortbi- lag 4, 5, 6 og 7 viste etageantal og bebyggelseshøjder målt fra eksisterende terræn.
6.18 Inden for delområderne 1 og 2 må skure, udhuse, overdækket cykel- parkering, carporte og andre små bygninger kun placeres inden for byg- gelinjerne og på arealer udlagt til parkering.
Bestemmelsen sikrer at friarealerne og småbygninger disponeres hen- sigtsmæssigt og efter en samlet plan for området.
[…]
6.20 Inden for matr. nr. 3bg, 3x og 3v, 3u og 3ø Mørdrup By, Mørdrup kan der placeres enkelte fælles mindre bygninger uden for byggelinjerne. Are- alet må ikke overstige 200 m2 brutto etageareal i alt.
Bygningerne skal opføres jf. bygningsreglementets bestemmelser i én etage med en maksimal højde på 5 meter.
[…]
Lokalplanens § 13.4 fastsætter følgende:
Bevaringsværdige træer må ikke fjernes. Træerne fremgår af lokalplanens kortbilag 4, 5, 6 og 7. Træer kan beskæres af hensyn til vedligeholdelse, drift og sikring mod sygdomme.
For hvert bevaringsværdigt træ der falder eller fældes skal der plantes et nyt af samme art.
1.2. Afgørelsen, der er klaget over
Kommunen gav den 8. juli 2022 dispensation fra lokalplan nr. 3.49, Bolig- område ved Søbækken i Espergærde, til en række forhold på ejendommen Højvangen 6, 3060 Espergærde, i forbindelse med opførelse af rækkehusbe- byggelse.
Kommunen har i afgørelsen bl.a. givet dispensation fra lokalplanens § 5.1 til etablering af en ind- og udkørsel mod Tinvej og lokalplanens § 5.15 til sam- menbygning af de sydligste rækkehuse, således at der ikke kan etableres de
Side 5 af 12
på kortbilag 7 angivne stier mod syd. Kommunen har endvidere dispenseret fra lokalplanens § 6.17 til en lavere bygningshøjde og etageantal, lokalpla- nens § 6.18 til overskridelse af byggelinjer i forbindelse med placering af cy- kelskure og storskraldsbygninger samt lokalplanens § 6.20 til overskridelse af den maksimale bygningshøjde i forbindelse med opførelsen af hhv. en stor- skralds- og cykelbygning på ejendommen. Derudover har kommunen også dispenseret fra lokalplanens § 13.4 til fældning af to bevaringsværdige træer.
1.3. Klagerne og bemærkningerne hertil
Planklagenævnet har under sagens behandling modtaget de dokumenter ved- rørende sagens indhold, der fremgår af Bilag 1 sidst i denne afgørelse.
Planklagenævnet modtog klagerne fra kommunen den 21. september 2022.
Klagerne og de bemærkninger, der er modtaget i klagesagen, er alene kort gengivet i afgørelsen, men de er indgået i sagsbehandlingen i deres helhed.
Planklagenævnets vurdering af § 5.1 – ind- og udkørsel mod Tinvej
Eksisterende lovlig anvendelse
Kommunen har i forbindelse med klagesagerne oplyst, at den efter klagernes indgivelse er blevet opmærksom på, at den ansøgte ind- og udkørsel mod Tin- vej tidligere har fungeret som en overkørsel til erhvervsvirksomheden på ejendommen, hvorfor der er tale om et eksisterende lovligt forhold, der ikke kræver dispensation, jf. planlovens § 19. Den meddelte dispensation er der- med ifølge kommunen ikke nødvendig.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.2 vedrører en lokalplans retsvirkninger dog alene fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser.
Hvis en eksisterende lovlig anvendelse ændres, vil den ændrede anvendelse skulle opfylde lokalplanens krav. Dette forudsætter imidlertid, at der er tale om en planlægningsmæssig relevant ændring.
Planklagenævnet finder, at den ændrede anvendelse fra erhverv til bolig er en planlægningsmæssig relevant ændring, og at der således allerede af den grund ikke er tale om et eksisterende lovligt forhold, men et forhold, som skal over- holde lokalplanens § 5.1.
Lokalplanens § 5.1
Lokalplanens § 5.1 fastsætter, at der udlægges nye vejadgange og vejudkørs- ler til lokalplanens område som vist på kortbilag 3, 4, 5, 6, 7 og 8.
Der er ansøgt om at placere vejadgangen på den nordvestlige del af grunden mod Tinvej længere mod vest end angivet i lokalplanens kortbilag 7.
Planklagenævnet finder, at forholdet er i strid med lokalplanens § 5.1, og for- holdet kræver derfor dispensation, jf. planlovens § 19.
Planklagenævnets vurdering af §§ 5.15, 6.17, 6.18, 6.20 og 13.4 – etablering af stier, etageantal, bygningshøjde og fældning af bevaringsvær- dige træer
Det, som kommunen har truffet afgørelse om, er ikke i overensstemmelse med lokalplanen, og det kræver således dispensation efter planlovens § 19.
2.3. Mulighed for at give dispensation
Klagerne
Klagerne har gjort gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel til at di- spensere, da dispensationerne er i strid med lokalplanens principper. Klagerne henviser i den forbindelse bl.a. til lokalplanens redegørelse om stier og cykel- forhold samt princip om at sikre bæredygtighed.
Derudover er det gjort gældende, at den samlede mængde af dispensationer Side 7 af 12
gør byggeriet til et helt andet projekt og derfor forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan.
Reglerne om muligheden for at give dispensation
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.
Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens for- målsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra for- målet med planen. Principperne omfatter ifølge forarbejderne også den plan- lagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer.
Principperne omfatter som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detal- jeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for f.eks. at fastholde eller fastlægge en særlig udformning af bebyggelsen, eller hvis placeringen er en del af den planlagte struktur.
At en sådan bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af prin- cipperne i planen, kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bestemmelse, eller af karakteren og detaljerings- graden af bestemmelsen eller af planen i øvrigt. I den forbindelse kan bag- grunden for planen have betydning under forudsætning af, at denne har fundet udtryk i planen.4
Planloven er ikke til hinder for, at en kommune giver flere dispensationer fra en lokalplan, såfremt dette sker efter en konkret og individuel vurdering. Kommunen har således ikke i en sådan situation en pligt til at fremsætte for- slag til ændring af planen eller en helt ny lokalplan. Ved gentagne og væsent- lige dispensationer kan det være hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til æn- dring af eller ny lokalplan, men så længe de ændringer, der dispenseres til, ikke i sig selv er lokalplanpligtige, jf. § 13, stk. 2, er dette et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve.
Planklagenævnets vurdering
Planklagenævnet finder, at en dispensation fra lokalplanens §§ 5.1, 5.15, 6.17, 6.18, 6.20 og 13.4 til det konkrete projekt ikke er en del af planens principper. Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om bebyggelsesregulerende be- stemmelser. Det forhold, at det fremgår af formålsbestemmelsen, at det er lokalplanens formål at fastsætte bestemmelser for bebyggelsens omfang i form af bl.a. højder og byggelinjer, medfører ikke i sig selv, at bestemmel- serne må anses for en del af planens principper. Nævnet bemærker, at for- målsbestemmelsen har karakter af en generel opremsning af, hvilke forhold
4 Der henvises bl.a. til 19/01020.
Side 8 af 12
der er reguleret i lokalplanen, og ikke som en fremhævelse af bestemte for- hold, som har haft en særlig betydning i forbindelse med vedtagelsen af pla- nen.
Der er heller ikke andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, i selve bestem- melserne eller i planens øvrige bestemmelser for at antage, at bestemmelserne har en sådan særlig betydning, at de må anses for en del af planens principper.
Det forhold, at der i den konkrete sag er dispenseret fra flere bestemmelser i planen, medfører således ikke, at dispensationen er ugyldig. Der er således ikke tale om forhold, som i sig selv er lokalplanpligtige.
Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Planklagenævnet. Kommunens afgørelse skal imidlertid være i overensstemmelse med planlovens regler om nabooriente- ring samt de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen.
2.4. Naboorientering
Klagerne
Det fremgår af klagesagerne, at beboerne i andelsboligforeningen teknisk set er blevet hørt om dispensationerne, men at kommunen ikke har lyttet til hver- ken byforeningen eller andelsboligforeningens indsigelser forinden afgørel- sen om dispensation af 8. juli 2022.
Generelt om naboorientering og håndtering af indsigelser
Efter planlovens § 20, stk. 1, kan der først dispenseres fra en lokalplan 2 uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret bl.a. ejere og brugere i lokalplan- området og naboer.
Eventuelle indsigelser skal indgå i vurderingen, når kommunen træffer afgø- relsen om dispensation. Der er imidlertid ikke i planlovens § 20 noget krav om, at kommunen skal imødekomme de indkomne indsigelser, ligesom de, der er blevet naboorienteret, ikke efterfølgende skal orienteres om ansøgerens eventuelle bemærkninger til indsigelserne.
Planklagenævnets vurdering
Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen sendte projektet i naboori- entering i perioden fra den 12. april til den 6. maj 2022. Kommunen traf på baggrund af naboorienteringen en afgørelse om dispensation den 8. juli 2022.
Planklagenævnet finder, at kommunen ikke har tilsidesat planlovens regler om naboorientering. Nævnet lægger vægt på, at kommunen den 8. juli 2022 traf afgørelse om dispensation, hvor kommunen forinden havde foretaget na- boorientering. Nævnet lægger endvidere vægt på, at kommunen i afgørelsen henviser til, at der i høringsperioden indkom høringssvar, som hovedsagligt omhandlede ind- og udkørsel til ejendommen, parkeringskapacitet, fældning
Side 9 af 12
af bevaringsværdige træer og støj. Kommunen har således inddraget indsigel- serne ved afgørelsen om dispensation. Kommunen har som ovenfor nævnt ikke pligt til at imødekomme indkomne indsigelser.
2.5. Lighedsgrundsætningen
Klagerne
Det fremgår af klagerne, at kommunens afgørelse er i strid med lighedsgrund- sætningen, idet kommunen i 2021 gav afslag på dispensation fra lokalplan nr. 3.49 til en overskridelse af lokalplanens bestemmelser om byggelinjer i for- bindelse med etablering af cykelskure på ejendommen Højbjergvej 4, 3060 Espergærde.
Generelt om lighedsgrundsætningen
Kommunen skal ved behandlingen af en ansøgning om dispensation over- holde lighedsgrundsætningen.
Lighedsgrundsætningen indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat. Kommunen må ikke ud- øve usaglig forskelsbehandling, dvs. at der skal være en saglig og planlæg- ningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater i sådanne sager.
Planklagenævnets vurdering
Projektet på ejendommen Højbjergvej 4 omfatter ifølge sagens oplysninger bl.a. opførelse af flere etageejendomme med 3-5 etager, mens der i den aktu- elle sag er ansøgt om opførelse boligbebyggelse i 1-2 etager. Kommunen har i forbindelse med klagesagen oplyst, at der er tale om to forskellige projekter, og at placeringen af cykelskurene på Højbjergvej 4, 3060 Espergærde, ville medføre en bygningsmæssig fortætning samt reduktion af de allerede spar- somme grønne områder på ejendommen.
Planklagenævnet finder, at kommunen har redegjort for, at der er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå frem til forskellige resul- tater i den aktuelle sag og i sagen på Højbjergvej 4, 3060 Espergærde.
Planklagenævnet finder på den baggrund, at kommunens dispensation i den aktuelle sag ikke er udtryk for usaglig forskelsbehandling, og nævnet kan så- ledes ikke give medhold i klagepunktet.
2.6. Forhold, som ikke behandles
Hensigtsmæssighed
Det er i klagesagerne bl.a. gjort gældende, at tilladelsen til at ændre placerin- gen af udkørslen fra ejendommen vil gribe ind i trafikafviklingen og udsætte særligt bløde trafikanter for højere risici.
Side 10 af 12
Dette vedrører ikke retlige forhold efter planloven, men kommunens skøns- mæssige beslutning i forhold til at give dispensation, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.
Bilag 1 Dokumenter modtaget i klagesagen
Planklagenævnet har modtaget følgende dokumenter i klagesagen, som ved- rører sagens indhold:
Modtaget fra andelsboligforeningen:7
• Klage af 29. juli 2022. Modtaget fra byforeningen:8
• Klage af 29. juli 2022.
• Bemærkninger af 18. oktober 2022.
• Bemærkninger a 22. maj 2023.
Modtaget fra kommunen:
• Bemærkninger af 21. september 2022.
• Bemærkninger af 11. maj 2023.