Byforeningen vender sig mod nedlæggelse af bofællesskabet på Bybjerggård:
Helsingør kommune skal spare, har politikerne besluttet. På det sociale område har forvaltningen
fundet den største besparelse ved at foreslå, at man nedlægger Bybjerggård i Espergærde, et
bofællesskab for fem ”beboere med særlige behov”, fx udviklingshæmmede så som Downs
Syndrom.
Forvaltningen har beregnet, at man på sigt kan spare godt 800.000 kr./år. Der er ansat tre
personaler på Bybjerggård. Besparelsen opnås, som det hedder i indstillingen: ” .. primært ved
nedlæggelse af disse tre stillinger ..”, som er forudsætningen for, at de fem beboeres dagligdag
kan fungere.
En forhindring for besparelsen er imidlertid, at kommunen slet ikke kan opsige de fem beboeres
lejemål. De er nemlig beskyttet både af lejelovgivningen og af socialserviceloven. Besparelsen
forudsætter derfor, at de beboerne selv opsiger deres lejemål. Allerede fordi kommunen ikke
umiddelbart har et alternativt hjem at tilbyde beboerne, er det overhovedet ikke attraktivt for
dem at opsige deres lejemål.
Forvaltningen har så meddelt beboerne og deres pårørende, at man vil foretage en revurdering af
den hjælp, som er forudsætningen for, at beboerne kan fungere i dagligdagen. Kun hvis
forvaltningen kommer frem til, at beboerne i fremtiden skal have betydelig mindre hjælp på
Bybjerggård, og beboerne derfor føler sig tvunget til at opsige deres lejemål, vil kommunen opnå
den besparelse, som forvaltningen har stillet politikerne i udsigt.
Derfor vil beboerne og deres pårørende naturligvis kunne opfatte det som en trussel om, at
kommunen vil komme frem til, at de tre personalers daglige hjælp slet ikke er nødvendig for
beboerne. Kommunen har da også allerede taget skridt til, at de tre personaler skal have andet
arbejde. Det på trods af, at al erfaring siger, at jo ældre fx udviklingshæmmede bliver, jo mere
hjælp har de brug for.
Ved revurderingen af hjælpen bør forvaltningen være optændt af at yde vores svageste
medborgere den nødvendige og rigtige hjælp. I stedet har forvaltningen sat sig i en situation, hvor
hensynet ved revurderingen (også) vil være, om kommunen ved nedskæring i hjælpen kan
motivere beboerne til selv at opsige deres lejemål.
Kommunens ønske om en besparelse er ikke et sagligt hensyn at tage, når det skal vurderes,
hvilken hjælp beboerne har brug for efter socialserviceloven. At tage usaglige hensyn ved
forvaltningens afgørelser er ulovligt; det kaldes magtfordrejning.
