Keld Olsen, Espergærde Byforening og Jacob Svendsen, bestyrelsesmedlem LEV Helsingør, næstformand i Handicaprådet har sammen skrevet denne protest mod lukning af bofællesskabet Bybjerggårrd:
Byrådet har besluttet, at der skal spares på det sociale område. Forvaltningen har foreslået og politikerne tilsluttet sig at spare ved at lukke Bybjerggård i Espergærde, som er bofællesskab for fem udviklingshæmmede. Beboerne kan ikke klare sig selv og kommunen skal derfor tilbyde beboerne ”hjælp, omsorg og støtte”, som der står i loven.
Men kommunen har slet ikke kompetence til at lukke Bybjerggård, for Bybjerggård ejes af et boligselskab og beboerne har selv lejekontrakter med boligselskabet. Derfor besluttede kommunen at ”motivere” beboerne til selv at opsige deres lejemål ved at meddele, at kommunen vil revurdere beboernes behov for hjælp - det kan jo kun forstås, som at hjælpen vil blive frataget beboerne, hvis de beslutter at blive boende. For at understrege truslen, opsiger kommunen i samme åndedrag det personale (2,5 fuldtidsansatte), som hjælper beboerne i deres dagligdag. Først derefter meddeler man beboerne, at man vil se på mulighederne for, at de kan bo et andet sted.
De udviklingshæmmede beboere har nu gået sommeren over med usikkerhed om deres fremtidige boligsituation og med usikkerhed om, hvordan de skal klare fremtiden, uden de hjælpere, som de kender og er trygge ved.
Angiveligt er der nu fundet løsninger for nogle – men ikke alle – beboere. De vil blive splittet op efter at have boet sammen i mange år og opbygget nære sociale bånd. Og frem for alt havde ingen ønsket at flytte fra Bybjerggaard af egen fri vilje.
For alle os, som kan klare os selv, vil det være rigtig ubehageligt at miste sin bolig og den nødvendige hjælp, uden at have evne til eller og mulighed for komme videre. Alle, som kender til udviklingshæmmede ved, at det for dem er en ganske uoverskuelig og katastrofal situation. Og da navnlig, når man som her har boet samme sted i mere end 20 år.
I en tidligere artikel i Helsingør Dagblad (17/6/23) og Amtsavisen (6.7.23) er beboeres og de pårørendes oplevelser beskrevet. Og i læserbreve i Amtsavisen (5.7.23 og 17.7.23) har vi redegjort for, at beslutningen om at lukke Bybjerggård formentlig er ulovlig og måske slet ikke vil give kommunen en besparelse (for hjælp skal beboerne jo stadig have).
Selv HVIS kommunen lovligt kunne have lukket Bybjerggård, og HVIS der havde været penge at spare ved at lukke Bybjerggård, havde den ordentlige måde naturligvis været at finde et tilbud om en anden bolig til de udviklingshæmmede, enten i eksisterende boliger eller ved at bygge et nyt og tidssvarende bofællesskab. Og vel at mærke kun hvis dette nye tilbud var blevet accepteret af beboerne.
Er det virkelig sådan, vi synes, at forvaltning og politikere skal forvalte den magt, de er blevet givet. Kommunens fremgangsmåde er uværdig og gemen overfor beboerne.
