Pkt 1 Valg af dirigent
Formanden Keld Olsen åbnede mødet og foreslog Jesper Andersen valgt som dirigent.
Jesper Andersen takkede for valget og konstaterede at Årsmødet var rettidigt indkaldt via diverse sociale medier inkl foreningens hjemmeside den 1. marts 2024 og Årsmødet derfor beslutningsdygtigt.
Pkt 2 Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning
Keld Olsen gennemgik foreningens aktiviteter gennem det seneste år og fremlagde de kommende opgaver som bestyrelsen vil arbejde med i det kommende år.
Beretningen er vedlagt referatet.
Der var kun enkelte kommentarer - og beretningen blev sat til afstemning og blev vedtaget.
Pkt 3 Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab
Foreningens kasserer Lisbeth Thye gennemgik foreningens to regnskaber - et for selve foreningen og et for Egegården.
Sammenlagt er der overskud i de to regnskaber - bl.a. grundet en række tilskud og indtægter fra Egegårdens drift.
Regnskabet er revideret og blev godkendt uden bemærkninger.
Pkt 4 Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
Ingen fremsatte forslag.
Pkt 5 Forslag fra bestyrelsen
Ingen fremsatte forslag.
Pkt 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer
De siddende medlemmer: Lisbeth Thye, Stig G. Lund, Kjeld Damgaard, Anne Christine Helms og Kurt Nielsen ønskede genvalg mens Keld Olsen ønskede at udtræde. Desuden ville Merete Bloch og Michael Dam gerne vælges til bestyrelsen. Der er 7 pladser i bestyrelsen og de opstillede blev derfor alle valgt med akklamation.
Pkt 7 Valg af bestyrelsesuppleanter
Den siddende suppleant Sven Raagaard blev genvalgt som 1. suppleant. Der var ingen kandidater til 2. suppleantposten.
Pkt 8 Valg af én revisor og en revisorsuppleant
Den hidtidige revisor Claus Skov Christensen blev genvalgt.
Pkt 9 Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog fastholdelse af årskontingent på 100 kr.
Det blev godkendt.
Pkt 10 Eventuelt
Kjeld Damgaard bad om ordet og takkede den afgående formand Keld Olsen for hans store arbejde for foreningen og Espergærde gennem de 5 år han har siddet i bestyrelsen.
Formanden modtog en gave og takkede for de pæne ord og udtrykte ønsket om at vi i Espergærde ikke kun handler lokalt men også lever lokalt så de lokale fællesskaber styrkes.
Derpå erklærede dirigenten årsmødet for afsluttet og takkede for god ro og orden.
Referent
Stig G. Lund