Denne artikel er en del af vores arkiv, hvilket betyder at artiklen ikke længere opdateres. Du er dog mere end velkommen til at læse den alligevel

Cittaslow, Hvad er det?

Under udveksling af nytårsønsker med Jan Arnt fra bestyrelsen spurgte han om jeg evt. kunne skrive lidt om foreningen ”fra de gode gamle dage” men ellers var emnet frit.

Efter 53 års medlemskab af foreningen kunne jeg jo nok finde noget at berette. Jeg vil dog foretrække at fortælle om noget, som måske kan være til inspiration for det fortsatte arbejde med at bevare og videreudvikle alt de gode, dejlige og hyggelige, der kendetegner Espergærde som lokalsamfund.

Under mit nylige juleophold på Tåsinge tvang sne og is mig til at blive inden døre. Det gav god tid til at læse den lokale avis, hvor der i flere artikler var omtalt noget, der kaldtes ”Cittaslow”. Det havde jeg ikke hørt om før, så jeg begyndte at nærlæse og fandt så ud af at her var noget, som burde bringes til byforeningens kendskab.

Cittaslow er et internationalt netværk af byer og kommuner med op til 50.000 indbyggere, der arbejder for at fremme stedets identitet og optimere livskvalitet for borgere og besøgende.

Cittaslow startede i Italien i 1999 med afsæt i slowfood bevægelsen. Foreløbig er Svendborg den eneste danske by, der er en del af det nordiske cittaslow fællesskab. Norge har 3 og Sverige har 2 cittaslow byer.

Cittaslow fokuserer på livskvalitet og kvalitet i by og omgivelser inden for 6 hovedområder, hvortil der er knyttet 52 kriterier. De 6 hovedområder er miljø, infrastruktur og byplanlægning, bykvalitet og tekniske faciliteter, lokale produkter, gæstfrihed, information og engagement for Cittaslow.

De 6 hovedpunkter er så opdelt i underpunkter, der totalt er de omtalte 52 kriterier. Nogle af disse kriterier eller underpunkter er f.eks. følgende:

1. Miljø

  • Kvalitetskontrol på luft, vand og jord.
  • Regulering af skiltning og reklame i det offentlige rum.
  • Kontrol af lysforurening.

2. Infrastruktur og byplanlægning

  • Bevare og forbedre historiske centre, bygninger og anlæg af kulturel eller historisk værdi.
  • Skabe sikkert trafikmiljø.
  • Fremme offentlig transport.
  • Skabe tilgængelighed for bevægelseshæmmede.
  • Grønne områder af høj kvalitet.
  • Revitalisering af udtjente og forsømte byområder.
  • Programmer for at udvikle bymiljøer i respekt for lokal bygningskultur og tradition.
  • Kombinere nærdemokrati, borgerinddragelse og cittaslow.

3. Bykvalitet og teknologiske faciliteter

  • Undervisning, markedsføring og information om økologisk byggeri.
  • Plante vækster og flora, der er oprindelige i området.
  • Planer for farvesætning.

4. Lokale produkter

  • Planer for udvikling af økologisk dyrkning.
  • Kvalitetscertificering af lokale produkter, lokalt håndværk og kunsthåndværk.
  • Opliste træbestanden i byområder og bevare store historiske træer.
  • Bevare og markedsføre lokale kulturelle events.

5. Gæstfrihed

  • Internationale turistskilte til historiske steder og guidede ture

6. Information og engagement for cittaslow

  • Informationskampagner til borgerne om cittaslow og intentionerne med medlemskabet.
  • Involvere kommunens borgere i cittaslow filosofien og projekter, der understøtter konceptet.

Adskillige af de 52 underpunkter har givet kun relevans for hele kommuner og større bysamfund. Men her og der er der ide’er som er – eller kunne blive - aktuelle for et lokalsamfund som Espergærde.

Afslutningsvis vil jeg citere Svendborgs borgmester Curt Sørensen, der har udtalt, at cittaslow skal være et folkeligt projekt frem for et kommunalt projekt. Dog må jeg tilføje, at hvis kommunerne ikke bistår med økonomisk støtte dør de gode intentioner hurtigt. 

Herunder er 2 eksempler på, hvor Cittaslows regler kunne gøres gældende i Espergærde.

esp._center_skilte_9

 

De nye reklameskilte på Espergærde Center.

Cittaslow afsnit om Miljø punkt 7 anbefaler en regulering af skiltning og reklame i det offentlige rum, men Cittaslow er vist ikke nået til Espergærde, da Helsingør Kommune netop har tilladt store 5-6 m2 skilte på den nye tilbygning på Espergærde Centret, der blev færdig december 2010.  

Foran de 2 nye gavle foreslår Espergærde Byforening derfor, at de nye skilte fjernes og der plantes 4-5 platantræer i samme sort som de eksisterende. (Foto og billedtekst Jan Arnt, 20.1.2011).

 cirkusplads__20.1.11

 Cirkuspladsen, den øde og våde græsplæne.

Cittaslow’s afsnit om infrastruktur og byplanlægning punkt 8 anbefaler, at grønne områder skal være af høj kvalitet. I Espergærde ligger det centrale og store grønne område (cirkuspladsen) mellem Mørdrup kirke og Mørdrup skole uopfindsomt hen som en stor flad, øde og våd græsplæne.

Espergærde Byforening har de sidste 15 år jævnligt foreslået kommunen, at den store græsplæne omdannes til bypark med terrænregulering, beplantning og aktiviteter samt foreslået at det kan udføres i delfaser og som beskæftigelsesarbejde. (Foto og billedtekst Jan Arnt, 20.1.2011).

 

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM