I byforeningen har vi ofte diskuteret, hvordan vi kunne få skabt bedre byrum i Espergærde. Som led i dette, havde vi i foråret et foredrag om byrum og pladser, der blandt andet viste eksempler på overskudsarealer som havde ligget kedeligt og glemt hen. Opløftende var det derfor at høre, at man ofte med relativ simple virkemidler kunne skabe forandringen, så der spontant opstod aktiviteter, bedre trivsel og et smukkere bymiljø.
Bogormen af Kasper Heiberg fra1982 ved Espergærde bibliotek
Lignende glemte arealer findes også i Espergærde. Nærliggende eksempler er Cirkuspladsen, arealet foran biblioteket og ud mod vejen, Havnetorvet, græsplænen ved Egegården, det lille torv ved Skovgårdsparken og ved indgangen til Egebæksvang skov
Foreningen for by og landskabskultur By & Land Helsingør havde i april et tilsvarende debatmøde om byens offentlige og byens torve og pladser. Allerede ved mødets start oplyste kulturudvalgsformand Marlene Carmel, at emnet var hele Helsingør kommunes pladser og torve og nævnte specifikt mulighederne for at skabe et spændende offentligt byrum på havnetorvet i Espergærde.
I forlængelse af møderne har Foreningen By & Land Helsingør taget initiativ til, at der i årene fremover skal arbejdes for flere gode byrum og gerne med integration af kunst og har bedt Espergærde Byforening om i samarbejde med billedkunstneren Rikke Dimer at komme med nogle forslag. - Eller som der står i oplægget: At konkretisere og komme med forslag til, hvordan kunst i det offentlige rum kan understøtte eller visualisere et sted og give det en identitet. Citat slut.
Vi har naturligvis sagt ja til at deltage. Efter sommerferien vil der således blive afholdt et nyt offentligt møde i Toldkammeret, hvor Byforeningen vil blive inviteret og hvor man vil diskutere emnet. Herefter forventer vi at By & Land arbejder videre med sagen, så vi til efteråret sammen med billedkunstneren Rikke Dimer kan komme med nogle konkrete forslag for Espergærde området.
Bronze skulpturen Frugtbarhed af Svend Viig Hansen ved Espergærde gymnasium er et
fint eksempel på en dynamisk figur, der skaber identitet og samspil med omgivelserne
Beton skulpturen Bogormen er et eksempel på en skulptur, der ikke spiller op til stedet og ofte bliver overmalet med graffiti, da den kunstnerisk vel bare er uinteressant. Det store areal mellem biblioteket og vejen er tilsvarende et eksempel på en ligegyldig kommunal behandling af et byrum.