Må vi be´om en harmonisk byudvikling!

Helsingør Dagblad havde i sidste uge en fyldig reportage om byrådets vedtagelse af en bosætnings- og boligpolitik. Tak for det.

Der blev plads til at referere hele fem af de otte høringssvar fra foreninger og borgere, men desværre ikke Espergærde Byforenings høringssvar. Det var synd, for høringssvaret indeholdt en række gode pointer og forslag, hvoraf nogle har fundet vej til ændringen af det oprindelige forslag.

Desværre er Espergærde Byforenings første forslag ikke afspejlet i den vedtagne bosætnings- og boligpolitik. Espergærde Byforening foreslog, at ”Det gøres til et selvstændigt mål at opnå en harmonisk befolkningsudvikling.”

For med en harmonisk befolkningsudvikling vil antallet af pladser i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, genoptræningscentre, plejehjem mm være mere stabilt.

I dag koster det stort at nedlægge fx en skole, fordi der er færre skolebørn, for efter nogle år at oprette den igen, når antallet af skolebørn igen stiger.

Vores byråd har den tro, at børnefamilier giver overskud i kommunekassen. Derfor skal der gøres alt for at tiltrække børnefamilier. Et af problemerne er, at om måske 30 år, vil børnene være fraflyttet kommunen på grund af manglende ungdomsboliger, og forældrene vil være blevet gamle og økonomisk dyre for kommunen.

Hvis byrådets regnestykke om overskud på børnefamilier og ekstraordinære udgifter ved at have ældre borgere står til troende, skaber byrådet med satsningen på børnefamilier grundlaget for en bombe under kommunens økonomi ude i fremtiden. Derfor forslaget om en harmonisk befolkningsudvikling.

Espergærde Byforenings høringsforslag indeholdt flere andre gode forslag. Du kan læse det her:

Espergærde Byforening finder det positivt, at Helsingør kommune har besluttet at fastlægge en Bosætnings- og Boligpolitik. Det er positivt, at der sættes en ramme om fremtidig udvikling.

Det er rigtig positivt, at man vil sætte generelle rammer overfor kommende bygherrer og til glæde for kommunens borgere, som så måske i højere grad kan fæste lid til de vedtagne planer på alle niveauer. Det vil også mindske arbejdsmængden for både planforvaltning og politikere, at der ikke skal være forhandlinger om alle forhold med bygherrer, der ønsker at nybygge. Espergærde Byforening mener, at det er et selvstændigt mål at have planer, der holder.

Der bør også helt generelt fokuseres på at forudse fremtiden og udviklingen. En harmonisk befolkningsudvikling er helt afgørende for at få mere jævnt udviklede borgersammen–sætninger; herved minimeres også kontinuerlig og bekostelig åbning/lukning af daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, ældreboliger, plejehjem osv.

Forslag: Det gøres til et selvstændigt mål at opnå en harmonisk befolkningsudvikling.

--

Espergærde Byforening sætter til gengæld spørgsmålstegn ved politikkens budskab om en fortætning af beboede områder. Der er ikke behov for en fortætning af Espergærde. 

I Espergærde øst for Kystbanen bør der snarest muligt udarbejdes en bevarende lokalplan. Det samme gælder Den gamle Mørdrup landsby. I Den hvide By inkl. Rugmarken forsøgte man at tage et område af med store beboerprotester til følge. Pigevejskvarteret, Tibberup og villakvarteret ml. Hovvej og Kofoeds Anchers Vej er udbygget. De nyere bebyggelser ved Grydemosen er på plads.

En fortætning midt i et etableret beboelsesområde stjæler byens åndehuller, og giver kun utilfredse borgere; Esperhave som et negativt eksempel. 

Espergærdes borgere er skarpt imod, at man gnaver sig ind på de grønne pletter, der er tilbage i Espergærde (fx yderligere byggeri i Den hvide By). Det samme gælder en udbygning, der inddrager mere af vores omgivende natur til beboelsesområder, som fx. Rolighedsmoserne ved Kelleris eller Højvangen.

Tilbage har vi stort set kun det tidligere industrikvarter. Her er man ved at bygge den første halvdel højere og tættere, end borgerne i Espergærde ønsker. Den anden halvdel bør reserveres til etablering af arbejdspladser, så Espergærde i højere grad kan opfylde måletom balance mellem arbejdsliv og fritid. Det vil i denne sammenhæng sige, at der er arbejdspladser nærmere beboelsen.

Forslag: Det besluttes, hvor i kommunen, der kan fortættes. Det fastslås, at der ikke bør ske fortætning i Espergærde.

--

Espergærde Byforening støtter politikkens formål om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Men også den sociale bæredygtighed finde Byforeningen meget vigtig. Ingen beboere har ønske om at leve i en ghetto, heller ikke en rigmandsghetto. Byforeningen kan i den grad støtte op om social ansvarlighed, blandet beboersammensætning, understøttelse af fællesskaber og gode mødesteder.

Bemærkninger til de enkelte afsnit:

Ad 1. Mangfoldige Byområder.

Byforeningen er enig i det skrevne. Men vi skal også sikre, at boligområder ikke fysisk lukker sig om sig selv, fx. ved at gennemgående stier lukkes, som det er sket flere steder i Espergærde. Pigevejskvarterets Nirvanastien og adgangsvejene hertil er et godt eksempel på den ønskede åbne stier.

Forslag: Det fastslås i politikken, at boligområder bør være åbne for gennemgang og ikke lukke sig om sig selv.

Det er næppe tilstrækkeligt, at der er strategier for henholdsvis placering og udvikling af almene boliger, og for placering af senioregnede boliger. Boligsammensætningen bør blandes endnu mere, så der fx er almene boliger blandt øvrige boliger, osv. 

Forslag: Det fastslås, at boligformerne skal blandes.

Ad 2. Kulturværdier og arkitektonisk kvalitet

Vi skal også fastholde planlægningen. 

Forslag: Det bør fastslås, at der snarest laves bevarende lokalplaner, fx i ”Det gamle Espergærde”.

Vi skal inddrage borgerne. Der skal ikke kun være de lovpligtige nabohøringer, men inddragelse af borgerne i nærområdet både i idéfasen og i planlægningsfasen. For menigmand kan det være vanskeligt at se konsekvenserne af et planlagt byggeri før det er beskrevet og vist med fx 3D modeller. Espergærde Byforening er gerne aktiv i vores lokalområde. Borgerindflydelse skal tages alvorligt, og beslutninger må hverken formelt eller reelt være taget før borgerne inddrages.

Forslag: Det fastslås, at også vurderingen af, hvad der er kulturværdier og arkitektonisk kvalitet indgår i borgerinddragelsen. 

Ad 3.Naturværdier og klima.

Bemærkningen om gode forhold for cyklister er for uambitiøs, navnlig i betragtning af, at kommunen gennem snart mange år i hvert fald formelt set har haft en forbedring af cyklisternes forhold som en prioritet.

Forslag: Formuleringen om cyklister bør skærpes. Der bør være forbedrede forhold og prioritering af cykeltrafik om nødvendigt på bekostning af biltrafik.

Bemærkningen om udlægning af erstatningsnatur er reelt indholdsløs. For det er formentlig kun et område, der allerede er natur, som man vil gøre til ”erstatningsnatur”.

Forslag: Det fastslås, at ”erstatningsnatur” findes på områder, hvor der ikke allerede er sikret.

Stinettet skal også etableres og vedligeholdes i byområder.

Forslag: Det indskrives, at stinettet i beboede områder opprioriteres.

Ad 4. Den tætte by

Espergærde er ikke et "tæt-område".

Politikken bygger på, at seniorer vil flytte i mindre boliger, så større familier kan overtage seniorernes boliger. Er denne bevægelse en myte?

Forslag: Der angives, at der skal stilles krav om vurdering af skygge og indbliksgener ved nybyggeri. Her bør tilføjes. "og vurdering af udsigtsbegrænsninger".,

Ad 5. Lokalområdernes identitet og kvalitet

Ingen bemærkninger.

Helt generelt savnes, at det erkendes, at der skal stilles endog meget håndfaste krav til bygherrerne. 

Forslag: Det indføjes flere relevante steder, at der stilles krav til bygherrer.

--

Baggrundsdata er utilstrækkelige til at opnå det formål, man beskriver. Man har kun sondret mellem +/- pensionister, enlige/par og +/- hjemmeboende børn. Med disse opdelinger vil det fx. ikke blive klart, at der er en underrepræsentation af unge i Espergærde, simpelthen, fordi det ikke er en del af målepunkterne. Det bliver derfor også umuligt at måle, om man har opnået de ønskede resultater.

Forslag: Baggrundsdata opdateres, så der også måles på fx aldersgrupper 18-25-årige, 26-40-årige, 40-55 årige og 55-70 årige.  

Der er også stor forskel på de forskellige områder i kommunen. Man kan opdele i Helsingør centrum, opland, Espergærde, de mindre bysamfund og landområderne. 

Forslag: Baggrundsdata opdateres, så der måles på forskellige steder i kommunen og ikke blot kommunen som helhed.

Processen bør kommunen måske være mindre stolt af. Det har været positivt, at man er startet med et dialogmøde og har søgt at uddrage borgernes ønsker og sammenholdt det med fagligheden, som findes i kommunens planafdeling. Men det havde været ønskeligt med en egentlig kommunal debat om den halvfærdige Bosætnings- og boligpolitik, og ikke blot en seks ugers høring, hvor formentlig kun  få borgere reagerer. På den anden side må det anerkendes, at det kan være ganske vanskeligt at aktivere kommunens borgere, når der udarbejdes så mange planer. Den faktiske overholdelse af de lagte planer ufortalt.

Espergærde Byforening anser det for ganske ambitiøst at sikre, at Bosætnings- og boligpolitikken spille sammen med den øvrige planlægning.

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM