Helsingør Byråd fremturer med sin hovsapolitik og holder borgerne for nar!Igen brillerer byrådet: Hovsa!
Nu mangler vi et plejehjem og hovsa! Hvor skal vi placere det? Byrådet må forklare hvad vi egentlig skal med en kommuneplan, der ikke engang kan holde i bare fire år? Der er som sædvanlig ingen sammenhæng mellem den planlægning, der præsenteres for borgerne og den der bliver ført af byrådets flertal. Helsingør Byråd må efterhånden være Danmarksmestre i at skrive ét i kommuneplanen og dernæst gøre præcis det modsatte. Kommuneplanen beskriver, hvor der skal bygges boliger, institutioner, veje, m.v..
Kommuneplanen regulerer også på overordnet vis hvorledes der skal bygges og anlægges Dette er et citat fra Helsingør Kommunes nuværende kommuneplan den kommuneplan, som man hvert fjerde år fremlægger til offentlig debat blandt kommunes borgere. Så beder man borgerne om at deltage i debatten og efter mange brochurer, avisartikler, møder og debat i udvalg og byråd, så ender det med at man vedtager stort set det som byrådet havde fremlagt i sit debatoplæg. Det må borgerne så leve med - troede de naive i alle fald.
Men det er ingenlunde tilfældet. Gang på gang ændrer byrådet med et pennestrøg hvad man for få år siden har vedtaget i kommuneplanen. Som oftest fordi man får en ansøgning fra en bygherre, der har fundet på en plan til at udnytte et område til det yderste. Og protesterer byrådet så og siger nej fordi det er i strid med den eksisterende planlægning? Næh, nej, man bukker og skraber for bygherren, der får den ene dispensation efter den anden til at udnytte området maximalt. Den lokalplan, der bliver udarbejdet får blot et kommuneplantillæg og så kan de naive borgere, der troede at planlægningen var en anden, godt pakke deres indsigelser sammen dem er byrådet revnende ligeglade med.
For problemet er, at lovgivningen på området er skruet sammen på en sådan måde, at der ikke er nogen klagemuligheder. Godt nok kan man som borger efter at have betalt 500 kr klage til Naturstyrelsen, som efterfølgende med et gummistempel godkender alle kommunens dispositioner med en bemærkning om, at det ligger indenfor kommunalbestyrelsens ansvarsområde at fravige en eksisterende kommuneplan.
Det ved byrådets flertal alt for godt og det udnyttes maximalt. Det er således de borgere, der troskyldigt har deltaget i kommuneplandebatterne og forsøgt at komme med relevante indsigelser til lokalplanerne, der bliver fuldstændigt til grin.
Det seneste eksempel er forslaget om at bygge plejehjem på Cirkuspladsen ved Mørdrupskolen. Er dette forslag nævnt i den eksisterende kommuneplan? Nej, selvfølgelig ikke. Cirkuspladsen er i den eksisterende kommuneplan udlagt til offentlig bypark (område 3F2), som skal friholdes for anden bebyggelse.
Men nu har et flertal i byrådet i al deres visdom fundet ud af hovsa, vi mangler et plejehjem og vi mangler en plads til det! Ja, men står der da slet ikke noget i kommuneplanen eller i ældreplanen om behovet for et plejehjem? Jo, en diffus sætning om at det anbefales, at der etableres et nyt plejehjem i Snekkersten/Espergærde/Tikøb-området. Ikke noget om tidshorisont eller placering. Kun 2-3 år inde i planlægningsperioden møder man så op med en plan om at bygge dette plejehjem på et areal, de fleste troede var fredet for bebyggelse i al fremtid. Et område som der allerede på trods af områdets fredning er blevet gjort indhug i flere gange, bl.a. da det daværende fritidshjem tog en ordentlig bid og senest da den nye SFO ved Mørdrupskolen blev kritiseret for at have for lidt udenomsplads, og man så fik at vide, at man jo blot kunne anvende Cirkuspladsen til boldspil m.v.
Nogle enkelte borgere vil endda kunne huske de samme politikere for nogle år siden fortælle en ærgerlig befolkning, at det jo ikke gjorde noget at bebygge Søbækparken, man havde jo Cirkuspladsen som grønt område. Et argument, der dengang havde en vis gennemslagskraft hos godtroende borgere for hvad skal man egentlig med grønne områder i en by som Espergærde, der jo er beriget med natur på alle sider!!
Jeg ved ikke hvem der vælger disse politikere, der gang på gang undskylder sig med, at man jo ikke kan stoppe udviklingen, og at en plan jo ikke er en statisk, og at der løbende er behov for ændringer o.s.v., o.s.v. Men politikerne mangler i alle fald endnu at overbevise mig om hvad i alverden skal vi med en kommuneplan, der ikke engang kan holde i bare fire år? Og ikke mindst hvorfor byrådet holder befolkningen for nar den ene gang efter den anden?
Kjeld Damgaard
Mørdrup
