Om foreningens start og de første års store tiltag med hensyn til etableringen af de basale forsynings- og serviceenheder på Sydkyst.
Kun få år efter Kystbanens anlæggelse og Snekkersten og Espergærde Stationers oprettelse var området blevet så attraktivt, at der var opstået en helt ny by i området langs med kysten. Det var primært grundene tæt på stranden, der først blev bebygget, og selvom denne nye bebyggelse ofte kun blev brugt til beboelse i sommermånederne, så voksede ønskerne om bedre og mere moderne forhold.
Blandt de første ønsker var at få etableret en vandforsyning samt en gasforsyning, datidens bedste bud på en energikilde idet den kunne anvendes både til madlavning og belysning.
Derfor nedsattes 1903 et udvalg, der skulle forberede indførelsen af disse to moderne goder, som landliggerne jo var vant til fra deres byliv.
Udvalget bestod af sagfører Valdemar Nielsen, direktør Osterhammel, tømrermester Mertins, fiskehandler Vilhelm Hansen og gårdejer Maurtizen. Efter at have forhandlet med bl.a. sognerådet og Det danske Gaskompagni indkaldte udvalget til et møde på hotel Gefion i Espergærde den 19. august 1904. Her blev det besluttet at søge en aftale med gaskompagniet, som ville etablere både vand- og gasforsyning.
Enkelte af de fremmødte var dog ikke helt sikre på om alle nu havde råd til begge luksus-goder. Således spurgte postholder Jonassen i Snekkersten om man kunne nøjes med enten gas eller vand. Svaret var at det var muligt, men at det nok hurtigt ville vise sig, at hvis begge dele var installeret, ville huslejen kunne sættes tilsvarende op. Eller med andre ord: Det ville hurtigt vise sig at det var en god forrretning og det ville hurtigt vise sig, at man ikke kunne udleje husene til sommergæsterne - uden disse moderne faciliteter.
Efter at denne sag var afsluttet foreslog udvalgets formand, sagfører Valdemar Nielsen, at der skulle oprettes en grundejerforening for den del af Tikøb Kommune, som lå øst for Kongevejen.
Forslaget blev straks vedtaget og der valgtes en bestyrelse, bestående af sagfører Valdemar Nielsen, Mørdrup Strandvang, tømrermester Nielsen-Kaas, Skotterup, gartner Th. Nielsen, Espergærde, gårdejer Mauritzen, Tibberup, fisker Rasmus Larsen, Espergærde og malermester J. Rasmussen, Mørdrup Strandvang.
Gas- og vandværket oprettes
Dansk-Engelsk Gaskompagni begyndte sin virksomhed i Danmark med at anlægge et gasværk i Odense, men kort efter anlagde samme selskab et gasværk i Helsingør. Selskabet, der nu kaldte sig Det danske Gas Compagni, startede i Helsingør i 1854, men først fra juli 1908 begyndte Helsingør Gasværk også at forsyne de sydlige dele af Tikøb Kommune med gas. To år senere udvidedes forsyningsområdet til også at omfatte østkysten af Asminderød-Grønholt Kommune.
Samtidig med gasforsyningen begyndte samme selskab også i 1908 at forsyne den sydlige del af Tikøb kommune med vand. Vandet blev dog ikke leveret fra Helsingør, men fra et nyanlagt vandværk i Snekkersten. I 1907 var man således gået i gang med bygningen af vandværket ved Rørtangvejen og DGC fik nu koncession på vandforsyningen i 35 år.
Det nye anlæg kunne yde 50 kubikmeter vand i timen, og for at klare forbruget blev der bygget en 300 kubikmeter stor tank på Stolbjerg Bakke på Borupgaards mark. Senere - i 1918 - overtog man tillige det private andelsvandværk i Mørdrup - og dets vandbeholder på Galbjerg i Mørdrup. Også i Humlebæk byggedes en vandbeholder m.h.p. at forsyne Humlebæk og Sletten.
DGCs koncession udløb således i 1943 og den 1. januar 1944 overtog Tikøb Kommune driften af vandværket, idet Asminderød-Grønholt kommune etablerede eget vandværk i deres kommune.
I 1960erne skete der en voldsom udbygning af hele vandværkets forsyningsområde, og det gamle værk kunne ikke længere klare efterspørgslen. Et nyt vandværk blev derfor planlagt til afløsning af det gamle. Det nye vandværk ved Agnetevej blev indviet i 1969 og dermed var tiden ude for det gamle vandværk, som efter 1987 overgik til et aktivitetshus for psykisk syge. Stedet kaldes i dag for Aktivitetshuset Springvandet.
Gasforsyningen fra Helsingør Gasværk fortsatte derimod endnu nogle år - nemlig frem til 1978, hvor forsyningen ophørte og forbrugerne måtte finde alternative forsyningskilder.
Vejbelysningen etableres
Da der var blevet etableret en fast forsyning af gas til husstandene på Sydkysten, så kom snart også ønsket om en belysning af vejene i Snekkersten og Espergærde.
Det var jo Grundejerforeningen, som havde stået for etableringen af gasforsyningen, så det var derfor ikke unaturligt at det også var Grundejerforeningen, der startede med vejbelysningen.
På et bestyrelsesmøde den 25. januar 1908 besluttedes det at anmode om Sognerådets tilladelse til og accept af, at der blev etableret vejbelysning forskellige steder på Sydkysten. Først og fremmest ønskede man de to stationsveje belyste - altså dels Stationsvejen i Espergærde, d.v.s. Mørdrupvejens østligste del, og dels Stationsvejen i Snekkersten.
Men herudover pegede foreningen på yderligere en række andre stærkt trafikerede steder, hvor der burde sættes lamper. Det var hjørnet af Rørtangvejen (nuv. Klostermosevej) og Strandvejen, hjørnet af Stokholmsvej og Gefionsvej, to lygter på Strandvejen ved Villa Egebæksro samt en lygte ved Søbæksbro.
Tikøb Sogneraad stillede sig velvilligt til andragendet. Dog forlangte kommunen, at udgiften til driften, d.v.s. til gasforsyningen og til vedligeholdelsen skulle deles mellem kommunen og grundejerforeningen, således at grundejerforeningen skulle betale 1/3 af udgiften.
Det var foreningen dog indstillet på, da det var bestyrelsens opfattelse, at det ville medvirke til, at flere landliggere ville tage ophold permanent i området - idet belysningen kun skulle være virksom i vintermånederne.
Men det sluttede naturligvis slet ikke med disse første 20 lamper. På snart sagt hvert eneste bestyrelsesmøde i de følgende mange år stod der gadelamper på dagsordenen. Hvis det ikke var ansøgninger fra beboere om flere gadelamper, så var det problemer med at skaffe penge til at betale for herlighederne, eller også var det klager over, at de ikke blev tændt tidligt nok på dagen eller for sent på året.
I 1934 var det kommet dertil, at udgiften til vejbelysningen nu næsten androg halvdelen af foreningens årlige indtægt. Som en følge heraf rettede man henvendelse til Tikøb Sogneraad, der viste sig imødekommende og nedsatte foreningens betaling med ca 500 kr om året.
Det hjalp betydeligt på foreningens økonomi, men der skulle gå yderligere to år før foreningens trængsler var forbi. Først i sommeren 1936 skete der noget i sagen. Tikøb Sogneraad opsagde nemlig den overenskomst som Grundejerforeningen i sin tid havde indgået med Gasværket om levering af gas til lamperne, Med dags varsel blev gasforsyningen afbrudt og det var så meningen at der skulle etableres elektrisk belysning i stedet - vel at mærke 100 procent betalt af kommunen.
Imidlertid var den elektriske belysning endnu ikke på plads - grundejerne, der var vant til at klage til Grundejerforeningen over manglende belysning, overdyngede bestyrelsen med klager. Så selv da ansvaret for belysningen var væk, måtte bestyrelsen lægge ryg til mange klager.
Snart fungerede belysningen imidlertid til alles tilfredshed - indtil det hele igen måtte slukkes bare fire år senere - på grund af mørklægningen under besættelsen.
ILLUSTRATIONSTEKSTER:
Annonce 1904:
Med ovenstående annonce i de lokale dagblade blev grundejerne og beboerne på sydkysten indkaldt til det møde, der skulle blive starten på den nuværende Borger- og Grundejerforening for Espergærde, Snekkersten mv.
Portræt af Valdemar Nielsen:
Sagfører Valdemar Nielsen var både foregangsmand i sagen om Vand- og Gasværket og initiativtager
til dannelsen af Grundejerforeningen, hvis første formand han blev.
Første side i protokollen:
Den første side i foreningens første protokol fra 1904 kan med rette betegnes som foreningens fødselsattest.
Foto af Snekkersten Vandværk:
Snekkersten Vandværk kort efter ibrugtagelsen i 1908.
Træbygningen til venstre rummede iltningsanlægget, der dog hurtigt viste sig at være for lille, da det kun kunne ilte 400 liter vand i timen.
Foto af Helsingør Gasværk:
Her fra Helsingør gasværk blev både Helsingør by samt hele Sydkysten incl. Humlebæk forsynet med husholdningsgas. Til højre ses den store gasbeholder, som sikrede at trykket kunne holdes. En tilsvarende beholder stod i Tibberup.
(Foto: Rolf Persson, 1977)
Foto fra Strandvejen i Snekkersten:
Her ud for Strandvejen nr 250 i Snekkersten stod en gaslygte, således som man ser på dette foto. Den næste gaslygte stod ud for havnen - så der var meget langt i mellem lygterne, hvis lysstyrke endda var ret begrænset. I 1933 var antallet af lygter på hele Sydkysten dog vokset til i alt 100.
***
