GLIMT FRA FORENINGENS HISTORIE!
Det var egentlig ikke fra Grundejerforeningen at idéen om en større og bedre strand lige syd for Espergærde Havn opstod. Det var den engagerede entreprenør Hans Olsen, der i 1933 foreslog, at der ved sandopfyldning kunne skabes en bedre og større badestrand på det pågældende sted.
Hans Olsen,
- initiativtager til etableringen af Store Strand, var i perioden 1938-42 formand for grundejerforeningen
På selve den græsbevoksede del mellem Strandvejen og den dengang forholdsvis smalle sandstrand herskede fiskerne med deres stejler og fiskenet. Ganske vist havde borgerskabet foretrukket at bade fra den badeanstalt, der hver sommer siden 1901 havde været opstillet ud for stranden, men som tiden gik, var der større og større interesse for bare at kunne bade fra selve stranden.
Da tangplagen imidlertid efterhånden også blev større og større på dette sted, så måtte noget gøres. Byen var jo også afhængig af, at der hver sommer kom mange landliggere og deres behov og interesser skulle man også tage vare på.
Der blev derfor nedsat et udvalg med Hans Olsen som formand og med deltagelse af repræsentanter fra byens foreninger, herunder Grundejerforeningen. Udvalget fik udarbejdet et forslag til et projekt, som gik ud på at etablere et parallelværk et stykke uden for den gamle badestrand. Efterfølgende skulle der så pumpes sand ind bag parallelværket.
Det såkaldte pralleværk ud for badestranden rammes ned i foråret 1934.
Den nedrammede pæle blev beklædt med svært tømmer og hele arealet
bagved fyldt op med sand.
For at skaffe penge til projektet arrangeredes en stor folk- og strandfest i august 1933. Alle sejl blev sat til og det hele afsluttedes med en kæmpe midnatskabaret på Hotel Gefion. Her optrådte flere af datidens kendte kunstnere, bl.a. Marguerite Viby, Olga Svendsen, Christian Arhoff og Hans W. Petersen.
Pengene var nu i kassen og i 1934 gik arbejdet så i gang og allerede i sommeren 1934 kunne den nye sandstrand tages i brug af både de fastboende og af landliggerne.
Vedligeholdelsen af stranden, herunder påkørsel af frisk sand, blev varetaget af Grundejerforeningen. Foreningen betalte endda en mand for at rengøre stranden med jævne mellemrum. Denne ordning varede i næsten 30 år inden det blev for uoverkommeligt for foreningen, der måtte lade kommunen overtage forpligtelsen.
