Espergærde har to centre, et handelscenter i form af Espergærde Centret og det gamle handelscenter ved havnen, hvor Mørdrupvej munder ud i Strandvejen.
Sidstnævnte er efter mange års forfald ved at rejse sig med nye restauranter m.m., men områdets kvaliteter ødelægges delvis af bilerne, der ikke overholder de alt for mange trafikskilte, så der ofte opstår farlige situationer. Området kan dog med nogle få indgreb blive mere trafiksikkert og samtidig blive et endnu mere populært mødested (torveplads) for befolkningen.
Området bør få et navn
Området T-vejkrydset Mørdrupvej/Strandvejen har i dag ikke noget navn, hvorfor Foreningen har foreslået, at det efter omdannelse til et egentligt torv f.eks. kunne hedde Havnetorvet eller Strandvejstorvet. For at fremme processen bør man nok allerede nu finde et godt navn, så alle ved hvad der tales om.
Vores overordnede tanke er, at der fremover skal være et samlet torvemiljø, som binder det nuværende torvehjørne sammen med hele havnearealet, således at ændringen både mindsker risikoen for trafikulykker samt fremmer Espergærdes bykvalitet i overensstemmelse med Helsingør Kommunes vedtagne arkitekturpolitik.
En Øresundspromenade
På trafikmødet i februar 2009 nævnte vi, at torve idéen på sigt kan suppleres med en vision for en ændret udformning af Strandvejen forløb, så strækningen fra Egebæksvang kirke til Stokholmsvej kan blive et folkeligt, almen nyttigt strøg eller promenade for herboende og for gæster på vores kanter.
Cyklister og gående kæmper om samme areal. Hvorfor ikke udvide arealet til en promenade.
I mange byer (især i udlandet) er det normalt, at man langs en strand eller en større sø bygger en promenade belagt med smukke fliser, smukke lamper, kunst og bænke, hvor man kan sidde og sludre eller bare nyde udsigten.
Hvorfor kunne man ikke gennemføre noget lignende i Espergærde, så man fik en bred promenade langs den åbne stejleplads og ud for den åbne strand i stedet for i dag, hvor cykler og gående kæmper og råber om de samme 2,50 meter.
Samtidig kunne man nedlægge eller reducere p-arealet foran sejlerens klubhus, hvor bilerne ofte er parkeret med bagenden helt ude på fortorvet. Dette ville også mindske risikoen for ulykker og skabe et fint forareal til klubhuset og skobutikken.
Der er givet nogle der vil indvende, at etablering af et torv med sænket hastighed eller et ændret vejforløb der sænker farten over en længere strækning vil medføre trafikpropper, øget udstødning mv. Nej erfaringer fra andre steder viser, at den gennemkørende motoriserede trafik - især den tunge lastvognstrafik - vil finde andre veje og dermed nedbringe trafikbelastningen på Strandvejen, som har været et stigende problem længe. Nedsættelse af farten vil under alle omstændigheder gøre færdslen for os alle mere tryg.
Eksempel på en promenade, hvor de gående ikke risikerer konflikt med cyklister og omvendt. Belægnignen er udført af tømmer og trukket et par meter ud på strandarealet. En løsning - blandt mange andre - der nemt kunne udføres langs Espergærde strand og stejlepladsen nord for havnen.
Torvet er kommet med i kommuneplanforslaget.
Det er glædeligt, at ideen om et torvemiljø indgår i forslaget til den nye kommuneplan for Helsingør kommune. Men ét er den gode hensigt og at torvetanken er omtalt. Noget andet er, at finde politisk fodslag og VILJE, der tager sigte på en trafikdæmpende plan, der samtidig tilgodeser en æstetisk
og byplanmæssig helhed. Kom frit frem også Realdania og andre fonde ja og så selvfølgelig.
B&G's skitse viser, hvordan torvet kunne komme til at se ud i fremtiden.
