En manglende tinglysning af en klar aftale i 1974 vil måske betyde, at danskerne mister et stykke smuk natur. Samtidig har vi fået en dom, som mange føler er på tynd juridisk is.
Syd for bostedet "Skotteruphus", der i en kort periode i 50'erne var kendt under navnet "Mirasol", ligger den ubebyggede og parklignende grund, som i dag sikrer, at offentligheden har udsyn over Øresund. Samtidig fremtræder bygningen med sin solitære beliggenhed smukt ind i områdets æstetik og står som et ”landmark” med sit bindingsværk, sine hvide mure og røde stejle tegltag.
Ejeren vil desværre sælge grunden, så der kan bygges og tjenes penge. Taberne bliver selvfølgelig naturen og Danmark, der igen risikerer, at miste en smuk kyststrækning og en herlighed, som både de lokale og mange turister sætter pris på.
Såfremt ejeren får lov at bygge, er det samtidig lidt af en juridisk rævekage, da Helsingør Kommune i 1974 med Civilforsvarsstyrelsen aftalte, at de fik lov til at overbebygge grunden på landsiden - Civilforsvarets kursusejendom - mod til gengæld at holde grundene på vandsiden med den daværende parklignende have fri for byggeri. Denne aftale blev meddelt af Boligministeriet til Helsingør Kommune i 1974, men Helsingør Byråd glemte tilsyneladende at få den tinglyst. Denne forglemmelse synes at være hovedårsagen til, at vi nu risikerer at få ødelagt et stykke Danmark. Kommunen har således ikke været for dygtige, men ejeren indtil 2001, statens ejendomsselskab "Freja" sælger tilsyneladende uden at meddele de nuværende ejere, at der ikke må bygges på grundene. Ejeren, "Stenholm Properties A/S" går herefter ind i den ene retssag efter den anden for at kunne tjene penge og er fuldkommen ligeglade med vores fælles herlighedsværdier - ligesom "Freja" tilsyneladende var i 2001.
Trods den omtalte skrivelse fra Boligministeriet, så har Østre Landsret overraskende og efter mange års juridisk slagsmål mellem ejeren og kommunen valgt at give "Stenholm Properties A/S" ret til at bygge på stedet. Østre Landsret skal kun se på den rene jura, og aftaler der ikke er tinglyste, er tilsyneladende ikke juridiske bindende. Og os som troede, at en skriftlig aftale var bindende, har nu fået en kedelig belæring i real jura.
Espergærde Byforening mener sammen med mange andre, at dommen ikke er rimelig og vil i samarbejde med andre foreninger opfordre kommunen og ALLE andre til at få afgørelsen ændret, så en bebyggelse på dette unikke sted forhindres og at oprindelige aftaler overholdes.
