Manglende vedligeholdelse af Espergærde station
Espergærde Station bruges hver dag af et stort antal passagerer og er på alle måder et godt alternativ til bilismen for pendlere og rejsende i det hele taget.
Men hvordan er forholdene på Stationen for kunderne?
Cykelskurene er ofte overmalet med graffiti, som får lov at stå alt for længe før den fjernes.
Det samme gælder gamle, ødelagte cykler.
Umiddelbart skulle man tro at alt var fint, da Stationen efter år 2000 gradvist er blevet udbygget med ny billetkiosk på vestsiden, der er etableret elevatorer, der er bygget supplerende cykelskure, den gamle stationsbygning er blevet renoveret og den oprindelige ældste træbygning på østsiden er blevet opmalet og istandsat.
I den forbindelse (2005) blev den gamle træbygning fra 1898 i øvrigt - med hjælp fra blandt andet Espergærde Byforening - reddet fra en delvis nedrivning som DSB ellers havde planlagt.
Desuden er perronerne blevet forlænget og der er etableret flere P-pladser.
Så vidt, så godt og der er ikke meget at gøre ved, at de forskellige bygninger er opført i forskellig stil, nogle med taghældning, nogle med flade tage. Alt sammen meget pittoresk selv om den nye stationskiosk er opført i en lidt upassende dekonstruktivistisk stil.
Men de drifts-vedligeholdelsesmæssige forhold er kritisable. De åbne røde cykelskure på vestsiden har ikke fået malerbehandling siden opførelsen primo 1980erne, hvilket meget tydeligt afspejles. Det lukkede cykelskur på samme side er derimod blevet opmalet, men er permanent oversmurt med grim tags og graffiti, hvilket også præger tunnelundergangen.
På Stationens østside er et langt lavt rødt træhegn langs banelegemet mod syd og det er svært at se et formål med dette hegn, det er kun ca. 1 meter højt og grænser op til et langt smalt DSB-areal, som enten kunne beplantes med buske eller evt. ligge åbent med græs. Træhegnet vedligeholdes ikke og er flere steder gået i stykker og er flere steder med stærkt afskallet maling og andre steder er der forsøgt med lidt opmaling.
På samme side er det røde cykelskur med fladt tag ikke vedligeholdt siden opførelsen og tagstern (tagkant) i stålprofil har markant krakeleret malet overflade flere steder. Det hele ser slapt ud.
De 2 nye elevatorer er velfungerende, men der er som regel møgbeskidte i selve elevatorene.
På Stationens vestside er der ofte rod af gamle cykler, der ligger og roder sammen med blade og andet.
Nu kan Espergærde Station jo ikke sammenlignes med f.eks. Kastrup Lufthavn m.h.t. comfort og design, men der kommer trofast mange mennesker hver eneste dag og man kunne vel efterhånden forvente mere end bare et koldt venteskur og en Seven-eleven shop også i betragtning af, at der fortsat er så mange tog aflysninger og forsinkelser.
Det må være rimeligt at forlange, at bygninger og arealer vedligeholdes og løbende rengøres og ikke ligner noget fra det gamle Østeuropa.
Det må være rimeligt, at der som andre steder kommer en anti graffiti ordning. Og gerne en effektiv.
Det må være rimeligt at gamle overflødige hegn fjernes - og gamle cykler delvis ribbet løbende fjernes.
Et væsentligt problem er, at Bane- Danmark har ansvar for en del af stationsarealet, mens Kommunen har ansvar for en anden del af arealet. Som bruger og borger kunne man nemt tro, at de 2 parter gemmer sig bag hinanden.
Er det for meget at forvente, at hver af parterne tog ordentlig vare på hver sit areal. Eller endnu bedre at de 2 instanser kunne samarbejde om Espergærde Station.
Hvem vil tage et samlet ansvar for Espergærde Station?
Stakittet blev opsat ca. 2005 og er allerede nedslidt. I øvrigt er det svært at se formålet
med hegnet, da det grænser op til et smalt DSB-areal, der sagtens kunne ligge åbent