Nyt HAVNETORV i Espergærde hvor Mørdrupvej og Strandvejen mødes.
Espergærde Byforening v/
Indhold
1. Forord og historik
Espergærde Byforening har gennem mange år foreslået, at vejkrydset hvor Mørdrupvej munder ud i Strandvejen blev gjort mere trafiksikkert samtidig med at trafikkrydset blev omformet, så det mere fik karakter af et torv. I 2006 udarbejdede foreningen nogle ideskitser og sendte disse til politikerne og forvaltningen i håb om, at der kunne startes en dialog. På baggrund af dette blev ideen om et havnetorv indarbejdet i kommuneplanen.
I februar 2009 holdt foreningen en trafikhøring på biblioteket om problemet og især mulighederne for en fredeliggørelse af området. Der var bred enighed om at forslaget havde mange positive elementer, hvorfor man skulle arbejde videre med sagen.
I marts 2009 havde foreningen en drøftelse med et par repræsentanter fra Socialdemokratiet Henrik Møller og Flemming Jensen, der udtrykte stor enighed i planerne. Før kommunevalget i 2009 havde flere partier blandt andet venstre og SF læserbreve, hvor de 100 % bakkede op bag planerne om at trafikdæmpe og ændre trafikkrydset til et attraktivt bytorv.
Siden kommunevalget i 2009 er intet sket. Jo, Teknisk Forvaltning har givet tilladelse til en træterrasse ude foran pizzeriaet, der vanskeliggør en harmonisk samlet plan for området.
Espergærde Byforening vil her i 2011 skabe fornyet politisk interesse for projektet, så de gode intentioner kan resultere i en begyndende planlægning og til afsættelse af de første økonomiske midler.
På pladsen foran Divino er der trængsel og stemning så snart vejret tillader det
2. Hovedide
Et af de farligste steder i Espergærde er vejkrydset Mørdrupvej/Strandvejen, da der er en kraftig sammenblanding af stærke og svage trafikanter. Dels er der mange biler, hvoraf mange kører alt for hurtigt og dels er der mange familier og børn, der krydser strandvejen for at komme ned til havnen eller til stranden.
Forslagets overordnede sigte er derfor, at forene trafiksikkerhed og skabe et fælles attraktivt byrum for Espergærde i stedet for et farligt vejkryds. Der er allerede i dag et godt udendørs liv ved de forskellige restauranter. Det er dette, vi vil forstærke samtidig med, at vi med arkitektoniske midler vil skabe smukke rammer. Alternativt kan man sætte flere forbudsskilte og stærekasser (politiets fartmålere) op, men den vej er udansk og uden visioner, hvorfor vi foreslår en anden løsning.
Overordnet ide:
En start kunne være at opstille nogle midlertidige pullerter, der indskrænkede vejbredderne og så se, hvordan trafikken reagerer. Antagelig skal man prøve forskellige modeller og siden analysere dem, inden man opnår den bedst mulige situation for de forskellige trafikanter sammenholdt med æstetikken. Sideløbende kan man lægge nye fliser og andre forbedringer på den nuværende plads foran Divino og pizzeriaet og på vejstykket ned mod havnen.
Der opstår ofte farlige situationer, når de svage trafikanter skal over
krydset, for at komme til og fra havnen og stranden.
3. Det lille torv foran Divino og pizzeriaet og parkering.
De 2 spisesteder slås om et meget lille areal, hvorfor det lille torveareal foreslås gjort større, så der bliver bedre afstand mellem bordene samtidig med at der bliver bedre plads omkring isboden og ikke mindst den lille scene, som ofte bliver stillet op i forbindelse med events og musikaftener. En aktivitet, som man må håbe kan udvikles til at omfatte flere aftener og weekends.
Mørdrupvej foreslås gjort smallere på bakken ned mod strandvejen, så vejen får samme bredde som på den øvrige del af Mørdrupvej, men mest så bilister automatisk vil nedsætte farten. Samtidig kan man omlægge p-arealet på Mødrupvejens sydvendte side så torvearealet kan udvides, så der i stedet for randparkering bliver et par små pareringslommer jf de 2 principskitser før og efter. Som sidegevinst kan opnås et par ekstra p-pladser.
I dag er det lille torv belagt med betonfliser, der har revner og sætninger og udgør en sikkerhedsrisiko, hvorfor en retablering alene ud fra et sikkerhedssynspunkt er tiltrængt. Det opstillede byinventar er af svingende kvalitet og kommunen har tilladt et stort skæmmende reklameskilt, som burde fjernes.
Pizzeriaet har i 2010 fået lov til at opstillet en uheldig træterrasse, der ikke passer ind i et samlet torvemiljø. Tilladelsen for terrassen gælder kun for et år af gangen, hvorfor Byforeningen foreslår, at tilladelsen opsiges pr. 2012. I forbindelse med en udvidelse af torvearealet, skal inventaret og ny flisebelægning derfor udføres, så torvet både strammes op, men også opfattes som et sammenhængende torv.
Principskitse visende eksisterende p-plads og torveareal
Principskitse visende p-plads og torveareal efter ombygning
4. Det store torv, Havnetorvet
På længere sigt forslår byforeningen at hele trafikkrydset forbi tandlægen mod vest og op til kirkegården mod nord og syd for klubhuset belægges med en flisebelægning, der signalerer at her kører bilisten ikke på en vej, men et torv hvor de gående har første prioritet.
Mange bilister har oplevet at køre fra asfalt og køre ind på en flisebelægning, hvor lyden fra dækkene ændrer karakter og man visuelt opfatter, at nu kører man ikke længere på en vej, men på en plads eller en gågade. Selv den mest fartgale ungersvend kan ikke undgå at opfatte ændringen. Som trafikforsker Thaarslund sagde ved foreningens høring: Skilte alene hjælper ikke, gør torvet til en æstetisk dagligstue, det hjælper og forebygger. Ved overgangen fra asfaltvej til flisebelagte vej foreslås nye træer på begge vejsider, så disse virker som en grøn ”byport” inden man kører ind på torvet.
Udover en reduktion af farten vil en omlægning af vejkrydset og en ny torvebelægning alt andet lige medføre, at en del lastbiler og tung trafik vælger at køre ad motorvejen i stedet for Strandvejen, hvilket også vil reducere trafikken ad Mørdrupvej tværs gennem Espergærde og Mørdrup.
Skravering angiver vejareal, der foreslås belagt med fliser/granit og hvor der opstilles
trafikregulerende pullerter, helle træer m.m. for at adskille biler fra de bløde trafikanter.
Parkering i området er allerede i dag et stort problem, hvorfor en del vælger at parkere på det store p-område på Teknisk Forvaltning på Mørdrupvej 15. Da kommunen overvejer at sælge Teknisk Forvaltning vil der opstå store parkeringsproblemer, såfremt kommunen ikke på forhånd afsætter areal til offentlig parkering. Byforeningen skal derfor allerede anbefale at kommunen udviser ”rettidigt omhu” og etablerer en offentlig p-plads før man sælger Teknisk Forvaltnings grund og bygninger.
Trafikdæmpning kan udføres på mange måder. I Sletten har de lagt granitsten(rumler) i asfalten. For dette modtog Sletten i 1999 Vejprisen for smuk trafikdæmpning. Skal Espergærde havnetorv have en lignende pris.
5. En Øresundspromenade
I mange byer (især i udlandet) er det normalt, at man langs en strand eller en større sø anlægger en promenade belagt med smukke fliser, god belysning, kunst og bænke, hvor man kan sidde og sludre eller bare nyde udsigten. Byforeningen forslår at man også i Espergærde anlægger en bred promenade langs den åbne stejleplads og ud for den åbne strand i stedet for i dag, hvor cykler og gående kæmper og råber om de samme
Ud over at skabe en rekreativ og oplevelsesrig Øresundspromenade, der kan bidrage til et visuelt spændende Strandvejsmiljø, så har undersøgelser desuden påvist, at hvis man blander gående, cyklende og motoriserede køretøjer sammen, så sænkes hastigheden og opmærksomheden skærpes. Kort sagt øget bykvalitet og øget trafiksikkerhed under samme hat.
Cyklister og gående kæmper om samme areal.
Hvorfor ikke udvide arealet med en promenade.
Promenade udført af træplanker mellem cykelstien og stranden.
Billedet ovenover er en strandpromenade, hvor de gående ikke risikerer konflikt med cyklister og omvendt. Promenaden er udført af kraftigt tømmer og trukket et par meter ud på strandarealet. En løsning, blandt mange, der nemt kunne udføres langs Espergærde strand og langs stejlepladsen nord for havnen.
6. Fælleshus for alle havnens brugere
Sejlklubben har i dag klubhus i det historiske hus mellem Strandvejen og stranden. Huset er opført i skønvirkestil og har endnu en del originale detaljer i facaderne, hvorfor bygningen er med til at give området karakter og et arkitekturhistorisk vingesus fra dengang Espergærde var et populært tilholdssted for borgerskabet. Mod Strandvejen er opført en lille, men lidt uheldig tilbygning og ud mod Strandvejen er anlagt en parkeringsplads, der er for kort, så bilerne holder en meter ude på det smalle fortov, hvilket medfører at de gående skal ud på cykelstien.
Kommunen ejer bygningen og sejlklubben lejer hovedparten af arealet inklusive udearealet, hvor de har oplag af små både ligesom de har opført en stor hævet træbalkon for ophold. En del af stueetagen udlejes til en mindre skobutik og mod nord er indrettet offentlige toiletter i stueetagen.
Nuværende klubhus set fra stranden. Huset burde være et fælleshus for alle havnens brugere og
hækken burde fjernes, så hus, terrasser og udearealet var integreret med det offentlige strandareal.
I 2009 kom der et forslag fra sejlklubbens bestyrelse om et nyt klubhus på selve stranden, hvilket medførte voldsom protest og projektet blev hurtigt skrinlagt. I 2011 er der igen et forslag fra sejlklubben om et nyt klubhus på 12 til
Espergærde Smakkelaug og andre, ja selv menige folk fra sejlklubben, har tidligere foreslået at den eksisterende bygning skal ombygges og indrettes som et fælles foreningshus for alle havnens brugere og med en fælles bestyrelse. Espergærde Byforening støtter tanken om et fælles foreningshus, der er åbent for alle og styret efter samme demokratiske regler, som gælder for Egegården.
Byforeningen går normalt ind for små detailbutikker i lokalområdet, men så gerne at lejemålet med skobutikken blev opsagt i forbindelse med en større ombygning af ejendommen herunder også en nedrivning af den skæmmende tilbygning, så bygningen ud mod Strandvejen – og ikke mindst ud mod den nye promenade - fremtræder som et åbent foreningshus og en unik ejendom i den forholdsvis sjældne skønvirkestil, der ligger tæt op af den nationalromantiske stilart. Samtidig anbefales den nuværende p-plads fjernet, så arealet mellem klubhus og Strandvej kan være en indbydende forplads med beplantning, en (maritim) skulptur, et par siddepladser etc.
6. Afsluttende bemærkninger
Der er givet nogle der vil indvende, at etablering af et torv med sænket hastighed eller et ændret vejforløb der sænker farten over en længere strækning vil medføre trafikpropper, øget udstødning mv. Nej – mon ikke den gennemkørende motoriserede trafik – især den tunge lastvognstrafik – hurtigt vil finde andre veje og dermed nedbringe trafikbelastningen på Strandvejen, som har været et stigende problem længe. Og nedsættelse af farten vil under alle omstændigheder gøre færdslen mere tryg.
Og indvendinger mod at f.eks. nedsættelse af farten til 45, 40 eller
Den korte vej mellem Strandvejen og havnen skal også belægges med fliser,
så den er en naturligdel af det nye havnetorv.
Torvet foran Divino ligger helt ud til den asfalterede vej med tæt trafik.
Her et sjældent øjeblik uden biler.
Espergærde Byforening var allerede i 1984 (dengang B&G) involveret i forbedring af tovets miljø. Vores daværende formand Henrik Gullaksen var foreningens repræsentant i den kommunalstøttede ”Plant et træ” dag, der den 16.4.1984 plantede flere træer i vores område. Blandt andet deltog vi med plantning af platantræet, der i dag (2011) har vokset sig stort og flot og er med til at give det lille torv sin karakter. Siden 1984 har der ikke været vedligeholdelse af fliserne, hvorfor de i dag (2011) ligger meget ujævnt og udgør en sikkerhedsrisiko.
I forbindelse med den tiltrængte omlægning af fliser kunne man lægge en stålramme omkring platantræet på samme måde som man har udført ved Espergærde Station, så der sikres en pæn overgang mellem fliser og jord samt sikrer at træet kan overleve. Den brune bænk bør nok også flyttes væk fra pladsen. Evt. kunne bænken stilles op langs det nordlige skel på stejlepladsen over for Egebæksvang kirke.
Foreningens formand Henrik Gullaksen var den 16.4.1984 med til at plante platantræet.
På billedet ses Gullaksen med en hånd på platantræet.
