Tak til Espergærde Byforening for invitationen til at komme og holde båltale i aften.
Der er især tre ting jeg hæfter mig ved i forbindelse med Sankt Hans aften.
Den første er, at vi ikke længere foretager hekseafbrændinger (det må også siges at være en god ting!)
Den anden, at vi lever i et oplyst, frit og demokratisk velfærdssamfund.
Og den tredje, at Sankt Hans aften giver en god anledning til at feste med familie, venner og bekendte.
----
Den sidste del her er faktisk lige præcis sådan jeg tror rigtig mange børn tænker på Sankt Hans aften, det er i hvert fald sådan jeg selv mindes Sankt Hans aften i min barndom. Rigtig meget hygge og leg med kammeraterne – og en aften, hvor vi ikke skulle i seng så tidligt som til hverdag. Men også meget ofte en aften med regn!
Netop hygge, bål og også regn er måske det vi danskere forbinder allermest med Sankt Hans aften. Vi kan li´ at mødes omkring et bål – her i Espergærde på stranden. Her hygger vi os med hinanden, og vi nyder børnenes hygge og leg omkring os. Og selv om det ikke helt er det samme, så hygger vi os som regel også når det regner og blæser på en Sankt Hans aften – vi har vel ligesom vænnet os til det gennem årene, selv om hyggen måske ikke altid bliver ved så længe, som hvis det havde været en varm sommeraften.
Og sådan vil vores børn og børnebørn forhåbentlig også tænke tilbage, for der er noget anderledes og fortryllende ved Sankt Hans aften – lidt som nytårsaften, vi slapper af og skuldrene kommer lidt ned igen. En aften vi som både som børn og voksne ser frem til.
Med Sankt Hans har vi også sang. Og vi har så mange smukke gamle sange, som måske i virkeligheden bliver sunget alt for lidt, og så er det godt, at en af traditionerne til Sankt Hans er at synge Holger Drachmanns midsommervise:
Vi elsker vort land
Ud over at det er en fantastisk smuk sang, så sætter den en fed streg under stoltheden ved vores land.
Vi danskere er ikke nogle, der går rundt og viser meget stolthed – vi kan godt være stolte af vores familier og lidt af os selv en gang i mellem, men så stopper det.
Det er synd, for vi har så meget at være stolte over – at nævne fodbold i den sammenhæng er måske lidt vovet, for netop med fodboldlandsholdet er vi vist ret troløse. Klarer de sig godt, siger vi ”os”, når vi omtaler landsholdet, men klarer de sig ikke godt, siger vi ”de eller dem” – lidt på samme måde er det med f.eks. håndbolden, og helt aktuelt er det Caroline Wozniacki, som vi samles om når det gælder. Det er vigtigt, at vi på den måde kan være stolte af andre danskere, der præsterer noget særligt.
Noget andet vi har grund til at være stolte af, er ytringsfriheden og pressefriheden, som vi her i Danmark tager for givet, og som andre ude i verden slås for hver eneste dag. De sætter deres liv på spil for noget, vi knapt skænker en tanke.
Vi har set det med alt tydelig de seneste måneder i flere arabiske lande, og når vi ser og hører reportagerne derfra, bliver vi forargede og indignerede på de frihedskæmpenes vegne. Men samtidig glæder vi os over, at vores værdier om frihed og demokrati deles af flere og flere.
Stolthed giver styrke til at stå fast på vores værdier, styrke til at vise hvad vi står for. Derfor skal vi vise stolthed over de fælles værdier, som hele vores samfund hviler på: Vores fælles sprog, vores frihed, vores demokrati, ytringsfriheden og religionsfriheden.
Vi skal også være stolte af, at vi har et samfund der giver plads til den enkelte, og at Janteloven ikke fylder så meget, som den har gjort. Og vi skal være stolte af, at vi har indrettet os sådan, at vort samfund har ressourcerne til at hjælpe dem, der har behov for en håndsrækning fra fællesskabet.
Min opfordring er, at vi skal vise vores stolthed over Danmark, at vi som lille land går med i den forreste linje i den globale værdikamp. At vi slås for demokrati og frihed for mennesker i hele verden.
Og så skal vi også være stolte af det nære – vi skal stadig være stolte over vores familier, og huske at vise dem det – men vi kan også godt være stolte over vores smukke hjørne i Nordsjælland.
Kronborg, historien med alt hvad den indeholder, alle perlerne som vi jo har heroppe – den ro, nærhed, autenticitet og gådefuldhed vi har, og så selvfølgelig vores smukke natur, som også i aften her i Espergærde, viser sin charme.
Espergærde ligger her langs kysten blandt mange andre mere eller mindre anonyme små samfund, og gør man ikke holdt og giver sig tid til at udforske hvad Espergærde er, så overser man måske alle herlighederne.
Lige fra jeg satte mine ben i Espergærde første gang og blev præsenteret for skov og strand har jeg været vildt begejstret. Vi har det hele her med både by og dejlig natur – og selv om der kan være ting der med fordel kunne ændres en smule, så ændrer det ikke på, at de fleste af os der bor her, synes Espergærde er det skønneste sted i Danmark – det er da også noget at være stolt over. Og så har vi et godt fodboldhold, der lige er rykket op.
For vi elsker vort land, og det fortjener, at vi viser det stolthed.
- og glæde, for med stoltheden følger også glæden.
Et andet sted i midsommervisen synger vi:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde
Det kan vel næsten siges, at være hele sammenfatningen af hvorfor vi holder Sankt Hans med bål og kunstige hekse, for de skulle brændes de hekse, så de ikke kunne bedrive deres trolddomsgerninger, og forføre andre til at tro på deres trolddom og overtro.
I Danmark blev den første heks brændt på Bålet i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en ”heks” dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt heks lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde hekse livet i flammerne, og helt frem til 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som hekse blev forfulgt i Danmark.
Og det kan måske mane til eftertanke, når rigtig mange af os ind imellem synes, at det rundt omkring os i dele af verden tager meget lang tid at bryde gamle traditioner og handlingsmønstre.
Det Danmark vi havde før oplysningstiden, har vi nok glemt eller fortrængt, og så er det godt, at vi i aften giver os lejlighed til at tænke over det. Så lad os i skænke en tanke, til de mennesker det gik ud over for 400 år siden, da vi ikke havde de værdier, som vi har i dag.
Fra Sankt Hans går dagene igen den korte vej, hedder det. Heldigvis ved vi af erfaring, at den gode tid med mange dejlige sommerdage først begynder nu. Så Sankt Hans er for mig ikke slutningen på noget, men begyndelsen.
Lad stoltheden og glæden fylde jer – og måske også lettelsen over at det med hekseafbrændinger er passe i Danmark.
Rigtig god Sankt Hans aften og rigtig god som
