INVITATION TIL NYE BORGERE I ESPERGÆRDE

Det vil glæde os at se dig/jer som er nye borgere her i byen på Espergærde Bibliotek
Søndag den 14. april fra kl. 14 til 15.30.
Her vil Espergærde Byforening være vært ved en lille præsentation af byen, du og din familie er flyttet til.
I er kommet til en by, som er provins, og så alligevel ikke. Afstanden til skov, strand og Helsingør og København er lille. Vi vil fortælle om, hvad Espergærde og omegn kan byde på af kultur-og idrætsaktiviteter mm.
Lokalhistoriker Kjeld Damgaard vil fortælle om, hvordan Espergærde har udviklet sig over tid.
Et bestyrelsesmedlem fra Espergærde Sejlklub kommer og fortæller om, hvad de kan byde på af aktiviteter.
Mikael Thobo fra The Padel Club Espergærde kommer og giver et indblik i padel tennis, hvad denne aktivitet kan, og hvor du kan dyrke den.
Bestyrer på Egegaarden Lars le Dous vil guide os igennem, hvad der er af arrangementer som musikbingo, Halloween, loppemarkeder og meget mere i og omkring den firlængede stråtækte gård på Egegaardsvej.
Biblioteket står for at oplysninger om stedet, og hvilke aktiviteter centrets midtpunkt tilbyder både børn, unge og voksne.
Bolette Tjellesen fra den store motionsklub Puls 3060 fortæller om de mange aktiviteter, som klubben tilbyder de voksne i Espergærde.
Vi glæder os til at se dig og din familie. Der er ingen tilmelding, så mød blot op. Vi byder på en kop kaffe og lidt kage.
Med venlig hilsen Espergærde Byforening
PS Har du spørgsmål til arrangementet, så skriv til: lisbeththye@outlook.dk

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM