Corona-begrænsningerne fortsætter. Realistisk set er det ikke muligt at kalde til borgermøder, ligesom Byforeningens Årsmøde realistisk set tidligst vil kunne afholdes efter påske.
Derfor dette nyhedsbrev om andre initiativer (end borgermøder), som bestyrelsen naturligvis fortsætter med uformindsket styrke.
HH-forbindelsen
Vejdirektoratet og den svenske pendant Trafikverket har afsluttet en Strategisk analyse om vej- og personjernbanetunnel mellem Helsingborg og Helsingør,
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2021-01/HH_Sammenfatningsrapport_20210125.pdf
Man forudser
• 9.600 flere køretøjer/dag ad Helsingørmotorvejen
• 10.000 flere passagerer/dag på Kystbanen
• En stigning i CO2 udledning på 0,3 % af hele Danmarks udledning (i anlægsfasen 11 %)
• 7 års anlægsfase i den fredede Rørtangkile; vælges den alternative sænketunnel vil Egebæksvang nærmest Snekkersten blive gravet op.
• Store anlægsarbejder ved Helsingør havn, ekspropriationer langs Stubbedamsvej, og Helsingør afskåret fra togdrift i 4 år.
Fordelene beskrives i det væsentlige
• 2000 færre køretøjer/dag på Kongevejen
• Tidsbesparelse med bil over Øresund på 24 min. og i persontog på 16-25 min.
Tunnellerne vil efter 40 år have givet overskud på 2 milliarder kr., men medregnes 450 mill. kr./år i manglende indtægter ved, at færre biler kører over Øresundsbron, vil underskuddet være 16 milliarder kr.
Espergærde Byforenings bestyrelse finder hele projektet uholdbart, urimeligt og unødvendigt. Helsingør by risikerer at blive en blindtarm. Trafikken mod København bliver umulig. Navnlig Espergærde og Snekkersten kommer til at lide under den 7 års anlægsfase. Naturen, den fredede Rørtangkile og Egebæksvang skov, kommer til at lide overlast.
I overensstemmelse med Borgermødet i efteråret 2019, har Byforeningens bestyrelse besluttet at arbejde mod, at projektet vedtages. Bestyrelsen har nedsat en HH-projektgruppe. Et rigtigt borgermøde vil blive afholdt, så snart det er Corona-forsvarligt. Vil du yde en indsats for sagen er du velkommen til at kontakte formand Keld Olsen eller bestyrelsesmedlem Anne Christine Helms.
Byrådet planlægger et virtuelt borgermøde den 2. marts 2021 kl. 17-19. Har du spørgsmål, skal de sendes til kommunen (blv@helsingor.dk, emne ”Tilmelding til orienteringsmøde om HH”). Samme sted tilmelder du dig til mødet.
Trafik i øvrigt
Byforeningens indsats for cykelsti langs Mørdrupvej har båret frugt. Etapen fra Kløvermarken til Gefionsbakken er næsten færdig.
Byforeningen arbejder på at få sat byporte ved indfaldsvejene til Espergærde, så hastigheden naturligt nedsættes.
Strandvejen-Mørdrupvej, forskønnelse og fredeliggørelse: Igangværende arbejdsgruppe med deltagelse af kommunens ingeniører og Byforeningen: Afsluttende projektforslag afventes p.t. mhp. forelæggelse for politikerne på Byrådets budgetseminar.
Spildevand
Byrådet har vedtaget, at den langsigtede løsning på underdimensioneret rensningsanlæg er at adskille regnvand og husholdningsspildevand, også kaldet ”separatkloakering”. Da arbejdet forventes at tage op til 30 år og koster mange millioner, arbejder bestyrelsen for at mindske de økonomiske konsekvenser og øvrige for den enkelte husejer. Derfor bør der også straks søges andre måder at begrænse udledningen af regnvand til de offentlige kloakker.
Børnehave- og vuggestuepladser
Der mangler i dag 32 pladser til børn i Espergærde. Med samme befolkningssammensætning i de nye byggerier, må forventes behov for yderligere 150 pladser. Kommunen overvejet pt. hvor en ny daginstitution kan bygges.
Byggerier
Mørdrupvej (tidl. Teknisk Forvaltning): Folketingets Ombudsmand har ikke ønsket at gå ind i sagen om salget af grunden. Byforeningen anser sagen for afsluttet.
Byrådets By-, Plan- og Miljøudvalg har indkaldt forslag til, hvad den lille stikvej fra Gymnasievej til Triumph-byggeriet skal hedde. Byforeningens bestyrelse overvejer eventuelle navneforslag.
Kultur
Byforeningen arbejder for, at Egegården fortsat skal kunne anvendes som forenings- og borgerhus. Forvaltningen kan ikke siges at fremskynde sagen.
Bibliotekshave i Espergærdecentret: Et landskabsarkitektfirma har bearbejdet Byforeningens forslag, som fremlægges på Byrådets budgetseminar. Byforeningen er indstillet på, at søge fondsmidler sideløbende.
Biodiversitet og frugtlund ved Mørdrupskolen: 2020 afsluttedes med plantning af 12 velvoksne hvidtjørn syd for Skolen.
Byrumspulje
Byforeningen har fået en forholdsvis mindre andel i kommunens byrumsmidler. Midlerne giver Byforeningen mulighed for at få opstillet bænke på Espergærdes fire kommunale strandgrunde og Skolestranden. Samtidig er der mulighed for legeredskaber på Skolestranden, og der er dialog med Naturstyrelsen om opnormering af legeredskaberne i Egebæksvang skov.
Medlemmer og indflydelse
Medlemskab af facebook-gruppen ”Espergærde Byforening” er ikke et medlemskab af foreningen.
Kontingentet er kun 100 kr./år. Skriv navn, adresse og mail til kasserer Lisbeth Thye og indbetal kontingentet til reg. 3183 konto 8034559.
Ønsker du at være aktiv i Espergærde Byforening eller i enkelte sager, er du meget velkommen til at henvende dig til formanden på 20485306 eller mail keld3060@gmail.com.
Følg også gerne med på www.byforening.dk.
Espergærde, den 20. februar 2021