Fællesspisning på Egegaarden torsdag den 9. februar 2022 kl. 18.00
Så er der igen en gruppe af initiativrige medlemmer af Byforeningen, som står for FÆLLESSPISNING på Egegaarden, Egegårdsvej 3 i Espergærde.
Menuen bliver denne aften økologisk kylling, små kartofler og en spændende salat. Du kan købe øl/sodavand/vin til beskedne priser.
Udover et godt måltid mad får du lejlighed til at tale med andre medlemmer af foreningen. Du får plads ved langborde, og forventes i det hele at deltage i borddækning, oprydning mm.
Du tilmelder dig ved at betale 80 kr. (40 kr. for børn under 12 år) til MobilePay 1206JQ
Husk i kommentarfeltet at skrive navn og antal deltagere. Seneste tilmelding er mandag den 6. februar.
Der er et maksimalt antal deltagere. Så hvis din betaling ikke kan accepteres, er det fordi der ikke er flere ledige pladser.
Deltagelse kræver, at husstanden er medlem af Espergærde Byforening. Så ønsker dine naboer at være med, må de melde sig ind i Byforeningen.
Sæsonens foreløbige sidste fællesspisning bliver fredag den 10. marts. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vil du være med i ”madgruppen”, så hold dig ikke tilbage.
Endnu en dispensation fra lokalplan 3.49 – fælleshus på Triumph-grunden? Bygherre har ønsket at placere det fælleshus, som ifølge lokalplanen skal placeres på Triumph-grunden, udenfor de allerede vedtagne byggelinjer.
Fælleshuset vil udnytte nogle af de sidste ubebyggede kvadratmetre på Triumph-grunden. Byforeningen har allerede forsøgt at få Byrådets By-, Plan- og Trafikudvalg til at afslå dispensationen. Men udvalgsmedlemmerne har vedtaget at sende endnu ændringen af lokalplanen for Espergærdes Industriområde i høring. Fristen er 2. februar 2023. https://www.helsingor.dk/demokrati/horinger-og-afgorelser/horinger/horing-af-forslag-til-tillaeg-nr-4-til-lokalplan-3-49-faelleshus-ved-triumph/
Byforeningen har orienteret de beboere, som allerede er flyttet ind på Triumph-grunden. Samtidig vil Byforeningen i svaret på høringen bede om at dispensationen afslås.
Ny vej ved Coloplast-grunden – hvad skal den hedde?
Byrådets By-, Plan- og Trafikudvalg vil gerne høre borgernes forslag til, hvad en ny vej i Espergærde skal hedde. Vejen kommer til at ligge parallelt med Hovvej som den første sidevej på Højvangen.
Fristen for at komme med forslag er den 13. februar 2023.
NB: Forslaget skal tastes ind via hjemmesiden for at komme med videre til udvalget.
Årsmøde 2023 – opvarmning af vores boliger
Byforeningens årsmøde holdes torsdag den 30. marts på Espergærde bibliotek.
Den faglige del af mødet – som er åbent for alle - forventes at omhandle energikilder til opvarmning af vores boliger. Selve årsmødet med beretning for året og valg af bestyrelse følger herefter. Nærmere om årsmøder kommer senere.
Hjemmeside: www.byforening.dk
Facebookside: https://www.facebook.com/groups/espergaerdebyforening
Medlemskab: Navn, adresse i mail til kasserer Lisbeth Thye og indbetaling af 100 kr./år til reg. 3183 konto 0008034559 eller på MobilePay 407172. HUSK at notere mailadresse i ”Tilføj kommentar” (ellers kan vi ikke kontakte jer).
Kontakt til formanden: Tlf. 20485306 eller mail keld3060@gmail.com.