HH-forbindelsen
Folketingspartierne transportforlig, som blev indgået i juni måned, indeholdt ikke en fortsættelse af den skitserede faste HH-forbindelse. Alligevel kan vi ikke være sikre på, at projektet er lagt i graven.
Byforeningen afholder Borgermøde om den faste HH-forbindelse den 5. oktober kl. 19.00 på Espergærde Gymnasium.
Du kan læse den omdelte pjece om HH på https://indd.adobe.com/view/358c0420-900c-423c-913b-289144da1914 .
Byrådet og byrådsvalget
I eftersommeren skal Byrådet drøfte og vedtage ny planstrategi, som danner grundlaget for den næste kommuneplan og dermed for den langsigtede udvikling af vores by. (Se Nyhedsbrev 3/2021)
Byforeningens fire sider lange høringssvar kan læses på
Byrådet vil også i eftersommeren tage stilling til budgettet for 2023. Her vil man (måske) skabe mulighederne for
- en eller flere nye daginstitutioner i Espergærde
- nødvendige trafiktiltag som nytænkning af krydset Strandvejen/Mørdrupvej samt ændrede forhold ved Mørdrup St.
- genstart af Egegården som kulturelt samlingssted.
Trafik
Transportministerens ændring af bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser – som vil gøre det muligt for Byrådet at vedtage fx 40 km/t i hele Espergærde, forventes udsendt i eftersommeren.
For Espergærdes borgere handler det om tryghed. Tryghed hænger også sammen med trafikulykker. Du kan orientere dig om trafikulykker i regionen på
Der er tendens til flest ulykker om sommeren (undtagen juli), midt på ugen og i tidsrummet 15-18.
Vejdirektoratet er ved at få lagt ny asfalt på motorvejen. I anlægsperioden må vi forvente mere trafik gennem Espergærde, når tilkørsler/afkørsler lukker.
Byforeningen har fået oplyst, at den nye asfalt vil være støjdæmpende. Tak for det.
Byggerier
Fordi der skal bygges i 4-5 etager på Triumph-grunden, skal der piloteres grundigt. Prøvepiloteringen har været utåleligt for de, som bor nærmest, og har kunnet høres i kilometers omkreds. Borgernes protester har ført til, at perioden og tidsrummet, hvor der kan piloteres, er begrænset. Men støjgrænserne er forhøjet.
Kultur
Vi afventer stadig kommunens velvillighed til en revitalisering af Egegården.
Kommunen arbejder på en lokalplan om bevarelse og udvikling af ”det gamle Espergærde”. Man forventer at holde et offentligt møde den 22. september 2021.
Byrumspulje
Byforeningen har for de få tildelte byrumsmidler 2021 arbejdet på legeredskaber og borde/bænke til Skolestranden, borde/bænke til de fire kommunale strandgrunde samt nye legeredskaber i Egebæksvang skov ved skovløberhuset.
Det har hidtil været en besværlig proces. I skrivende stund er eneste synlige resultat, at de ”gamle” legeredskaber ved skovløberhuset er repareret – og det har Espergærde Byforening måtte bekoste.
Medlemmer og indflydelse
Vil din nabo også bidrage til Espergærde Byforenings gode arbejde, så tøv ikke med at fortælle om Byforeningen – www.byforening.dk - , at kontingentet pt. kun er 100 kr./år, og at
medlemskab af Facebook-gruppen ”Espergærde Byforening” ikke er et medlemskab af foreningen.
Ønsker naboen medlemskab skriver naboen navn, adresse og mail til kasserer Lisbeth Thye og indbetaler kontingentet til reg. 3183 konto 0008034559.
Ønsker du at være aktiv i Espergærde Byforening eller i enkelte sager, er du meget velkommen til at henvende dig til formanden på tlf. 20485306 eller mail keld3060@gmail.com.