I samarbejde med Historisk Forening og Bevaringsforeningen for Mørdrup Landsby havde Espergærde Byforening arrangeret en vandretur i en del af den fredede kystkile (Rørtangkilen) fra Rørtang og østover til Øresund kysten. Septembersolen skinnende fra en flot blå himmel og turen var en stor oplevelse for de ca. 25 der deltog.
Formålet med vandreturen var at se og høre om det smukke landskab og de mulige farer der lurer i det fredede landskab. Vi havde fået Bent Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening til at fortælle om naturen, kystkilens fredning og ikke mindst om de konsekvenser en evt. kommende kombineret godsbane- og motorvejstunnel fra Sverige til Tyskland vil få for området.
Eriksholm ses i baggrunden
Rørtang
Vi startede ved Eriksholm i Rørtang, hvor vi hørte, at bygherren Peter Holm ved opførelsen havde genbrugt bygningsdele fra Øresunds Toldkammer, der blev nedrevet i 1859. På Erikholms røde murfacader, kunne vi således se de lyse, profilerede barokke vinduesindfatninger, som ikke kun er klædelige, men også historiske, da de oprindelig har prydet Øresund Toldkammer. Eriksholm har i øvrigt også joniske guirlandekapitæler og baser i gotlandsk sandsten, som vi dog ikke fik set, da vi jo skulle ud i naturen.
Vi gik derfor ned mod Rørtang landsby, der er en af kommunens ældste landsbyer med oprindelig 4 gårde omkring kæret. I dag kan vi dog kun se de sidste 2 nemlig Hasselgaard og Sandholmgaard, der stadig ligger malerisk og ”landligt” i vejsvinget.
Den tredje gård var i øvrigt Kjeldsbjerggaard, som brændte i 1866 og blev genopført længere mod nordvest næsten ud til kongevejen. Byforeningen har tidligere ”kæmpet” for at netop denne gård kunne renoveres og bevares, da den havde en høj bevaringsværdi. Desværre lod ejeren tag og vinduer være utætte, så Kjeldsbjerggaard forfaldt i løbet af kun 10 år. Ejendommen har for nylig fået nye ejere, så lad os håbe, at den nye bygherre har mere respekt for den fælles kulturarv.
Egebækken og stenkisten
Egebækken, der er et af de største vandløb på Sydkysten, har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup hegn, hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder og har udløb i Øresund.
Lige før Rørtang løber en del af Egebækken under Rørtangvej mod syd, hvor den forgrener sig med Egebækken, der kommer fra vest. Det var her vandreturen fortsatte og vi hørte om at vandløbet indtil februar i år har været skjult af en mindst 150 år gammel stenkiste.
Egebækken blev frilagt februar 2011 efter over 150 år i Stenkistens mørke.
Stenkisten har strakt sig næsten ned til jernbanedæmningen ved Agnetevej, hvorfor der har været tale om en ganske lang stensætning og et imponerende bygningsarbejde. På Historisk Forenings hjemmeside kan man læse mere detaljeret om stenkisten.
Årsagen til at Egebækken er frilagt er, at det skjulte vandløb ofte medførte opstuvninger og dermed oversvømmelse på husene ved mosearealet. Tænksomme folk planlagde derfor en frilægning, så man kunne rense op og projektet kunne samtidig udføres som et naturgenopretningsprojekt, som man kan få EU midler til, hvilket da også lykkedes. Kommunen har lagt ud, men har i skrivende stund endnu ikke har set en eneste gældsplaget euro.
Heldigvis kan man stadig se rester af den gamle stenkiste, da de gamle kantsten er bevaret, da man i princippet kun har fjernet stenkistens flade dæksten og jordlaget over. I praksis har man også reguleret skråningerne og på visse dele gravet snoninger, så vandløbet bugter sig igennem landskabet i stedet for det gamle lige forløb i stenkisten.
På et kort stykke har man bevaret dækstenene, så man kan se stenkistens opbygning
Dækstenene fra stenkisten har man lagt langs sydsiden af vandløbet. Da disse sten er store nogenlunde fladhuggede granitsten, kan man bruge dem som trædesten, da den lerede jord på visse årstider kan være ret smattet. Dette var også den oprindelige ide, men det høje græs skjuler i sommerhalvåret en del af dækstenene, hvorfor man nemt kan snuble eller få en fod i klemme. Det er derfor nu meningen, at der skal etableres en trampesti langs dækstenene og Egebækken.
Rørtangkilen er fredet
Hele området mellem Rørtang og ud til Øresund er fredet. Det overordnede sigte er at de 2 bysamfund Espergærde og Snekkersten ikke skal vokse sammen. I Naturklagenævnets kendelse af 26.10.2000 står mere præcist: Fredningen har til formål at sikre friholdelse af Rørtang kystkile. De landskabelige natur- og kulturhistoriske værdier, herunder fastholdelse af udsigtsforholdende samt at forbedre offentlighedens adgang til færdsel og ophold i området, bevares og forbedres. Fortsat landbrugsmæssig drift skal sikres. Til sikring af formålet er der udarbejdet diverse bilag herunder også en Plejeplan for Rørtangkilen.
Bent Nielsen fortalte engageret om fredningen og her også, at der snart skal laves forbedrede forhold for frøerne. Den frilagte Egebækken og udgravningerne havde allerede dannet nogle lavvandede områder, hvor man ville udsætte frøer samt udføre mindre indgreb, så disse små søer periodevis vil udtørre, hvilket vil medføre at fiskene vil svømme væk i stedet for spise frøenes æg. Enkelt, men det skulle virke.
Tog og motorveje til Sverige
På turen fik vi en fornemmelse af de naturindgreb en evt. kommende kombineret godsbane- og motorvejstunnel under Øresund syd for Helsingør vil medføre. Faktum er, at det vil få gennemgribende indflydelse på hele den nordlige del af Espergærde-området incl. de fredede landskaber umiddelbart nord for Mørdrup.
Efter planerne føres tunnelanlægget ind syd for Snekkesten og videre ind under Egebæksvang skov. Lige vest for Agnetevej ud for Flynderupgård vil tunneller for tog og biler over en strækning på næsten 1 km blive ført op til terrænkote.
I forslaget fremgår, at dele af de store opkørselsarealer vil blive overdækket, men det kan jo hurtigt spares væk. På de overdækkede arealer vil der med intervaller blive bygget høje og ret dominerende udluftningsanlæg både på de åbne marker og inde i skoven. Uanset om man vil overdække tog og vejbaner fra Agnetevej og ned til den eksisterende motorvej vil udfletninger og opkørselsarealer dog blive både omfattende og ødelæggende for natur og miljø samt give støjproblemer i et stort område.
Blandt de fremmødte var der stor bekymring for de fremtidige trafikplaner og der sporedes bestemt ingen begejstring. Som en sagde, så vil naturen igen blive taber. Men lad os se, det kan være den folkelige modstand kan forhindre de værste følgevirkninger eller måske helt kan forpurre politikernes våde drømme.
Rørtangkilen set mod øst. Bagerst anes Egebæksvang skov. Store dele af den fredede kiles åbne land er forpagtet til en landmand, der bruger græsarealet til dyrefoder.
Der er flere hestefoldende ved Præstebjerget tæt ved Flynderupgård
Vores tur sluttede ved Præstebjerget, der blev retableret omkring 1980 i forbindelse med at grus udgravningen stoppede i slutningen af 1970’erne. I det kuperede område går der i dag heste og får.
