Denne artikel er en del af vores arkiv, hvilket betyder at artiklen ikke længere opdateres. Du er dog mere end velkommen til at læse den alligevel

Vellykket byvandring i Mørdrup.

Tilstrømningen var stor til søndagens byvandring i Mørdrup. Ca. 110 interesserede fulgtes med lokalhistorikerne Kjeld Damgaard og Kresten Tommerup gennem den østlige del af det oprindelige landsbyområde.

Turen gik bl. a. til det stadigvæk igangværende frysehus ved Bybjerggaard, og der blev fortalt dramatiske beretninger om diverse gårdbrande. Karlekamre på Damgaarden blev beset, og digteren Henri Nathansens bolig passeret.

Ophold ved Mørdrup Smedie og Den gamle Skole i Mørdrup samt Søbækgaards hovedbygning var også en del af vandreturen, inden der efter godt 2 timer blev sluttet af ved Mørdruphus og i Anlægget.

De arrangerende 3 foreninger (Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby,
Historisk Forening og Borger- og Grundejerforeningen) glæder sig over en stor medlemstilslutning til en vellykket eftermiddagstur.

Vil du have indflydelse?

Hvis du også gerne vil være med til at skabe en bedre by i fremtiden, så er det aldrig for sent at melde sig ind i byforeningen!
BLIV MEDLEM