Espergærde Byforenings høringsvar til Helsingør Planstrategi 2030

Som med andre visioner og strategier gælder det også for Planstrategi 2030, at det afgørende er, hvordan den udmøntes helt konkret.
Espergærde Byforening har følgende bemærkninger til Planstrategi 2030. Sidehenvisninger er til pdf-udgavens sidetal.

Indledning
Det er en vigtig forudsætning for at skabe større tryghed, at hastighedsgrænsen nedsættes til 40 km/t i hele Espergærde. Det bør der planlægges efter og afsættes ressourcer til.
Stilhed/ro bliver den nye efterspurgte forudsætning for livskvalitet. Fx er det vestlige Espergærde, heriblandt også ”Rolighedsmoserne” ramt af trafikstøj fra motorvejen; her bør der fx arbejdes med støjværn.
Forsyning Helsingør har besluttet, at Espergærde skal separatkloakeres; et ganske omfattende projekt. Tanker om planmæssige konsekvenser/muligheder af separatkloakeringen bør medtages i Planstrategien.
Det er ikke ønskeligt, at Espergærde udvikler sig til en ”soveby”/”boligby”. Den del af industriområder, som ikke allerede er gjort til boligområde, bør friholdes til erhverv.
Desværre synes de store investeringer reserveret til Helsingør By. Det begrænser naturligvis mulighederne for at vedligeholde og udvikle den øvrige del af kommunen.

Generelle bemærkninger

1. I afsnittet ”Hvad skal vi leve af” (side 5) savnes et fokus på andre virksomheder end produktion og håndværk, fx mindre selvstændige konsulentvirksomheder, og på virksomheder udenfor ”oplevelsesindustrien og turismen”.
2. Afsnittet ”Porten til Norden” (side 7) bør omskrives.

”Strategisk Analyse/förberedande studie af Fast forbindelse mellem Helsingør och Helsingborg” vil tidligst blive realiseret om 14-16 år, og bør derfor ikke indgå i en Planstrategi 2030 eller en 12-årig kommuneplan.
Den Strategiske Analyse er ikke til glæde for Helsingør kommune og slet ikke for Espergærde/Snekkersten. Planstrategien bør søge løsninger for minimering af de gener, som skabes af navnlig lastbiltrafikken ad Flynderupvej og Kongevejen.
Samarbejdet med Helsingborg kommune bør fastholdes; organisationen ”HH2030” har i debatten modarbejdet kommunens interesser og bør gentænkes uden erhvervsorganisationers deltagelse.

3. ”Uddannelsesby Helsingør” fokuserer alene på Helsingør by (side 9-11).

Espergærde ligger med Kystbane og lokalbanen ideelt for studerende fra de nærliggende byer, Fredensborg, Humlebæk/Nivå. Det bevises bl.a. af den store søgning til Espergærde Gymnasium. Ikke alle unge ønsker imidlertid en gymnasial uddannelse. Det er ønskeligt og nærliggende i samarbejde med industrivirksomheder i Kvistgård og Espergærde at satse på at etablere erhvervsfaglige grunduddannelser i umiddelbar nærhed af Espergærde Gymnasium.

Der mangler også ungdomsboliger i Espergærde og muligheder for ungeliv.

4. ”Plads til flere og mere” (side 12-14).

Der savnes en fuld analyse af, hvilke fordele og ulemper der er ved at bygge stadig flere boliger i kommunen; og ikke mindst: ”Hvor mange indbyggere skal vi være”?

5. ”Attraktive lokalsamfund” (side 15-17) indeholder mange gode ord og tanker, fx sætningen ”Vi skal facilitere og støtte de initiativer, der opstår, så vi sammen kan skabe de gode og nære fællesskaber for både børn og ældre, og muliggøre både kultur- og foreningsliv, et sundt og aktivt fritidsliv, turisme og mindre erhverv med lokal forankring.”
   Men det stemmer ikke med, at det efter næsten 1 år ikke har været muligt at imødekomme et lokalt ønske om plads til aktiviteter på Egegården i Espergærde, og når man samtidig er begyndt at opkræve 90 kr. for at en forening holder møde i et af Egegårdens lokaler.

Man bør arbejde med, hvad der er det enkelte lokalområdes essens og hvordan man skaber (yderligere) sammenhæng i lokalområdet.

6. Bymidternes nye rolle (side 18-20). Det er måske ikke muligt at beskrive udviklingen fælles for Helsingør By og fx Espergærde i samme sætninger.

I Espergærde skal byens to centre, Espergærdecentret og Havneområdet, styrkes. Et grundlæggende problem er de mange forskellige ejere af Espergærdecentrets butikker, og de høje huslejer.

Tilladelse til handel andre steder end i Espergærdecentret vil svække centret. Enhver etablering af butikker i nærområdet – også i Kvistgård, Snekkersten og i Prøvestenscentret – rammer Espergærdecentret.

7. ”Stærke og grønne forbindelser” (side 21-23) indeholder mange gode ord.

Lokale indsatser (henvisninger til listen over de lokale indsatser).
Ad ES1, bevarende lokalplan for det gamle Espergærde.
Er i proces. Tak for det!

Ad ES2, Center og Bibliotek
Godt med en helhedsplan; men planen bør følges op.
Lyder fornuftigt med boliger i overetagen af Centret.

Ad ES3, Havnen
Godt.

Ad ES5, Kelleris, integreres
Integration er godt, men hvad tænkes der på?
Integrationen gælder vel ikke kun Kelleris, men også bebyggelse i Industriområdet?

Ad ES9, forbindelser. (Forbindelser mod vest til Rolighedsmoserne og til Kvistgård, med fokus på rekreative oplevelsesstier).
Der bør etableres cykelsti gennem Rolighedsmoserne til/fra Kvistgård.
Motorvejen støjforurener Rolighedsmoserne og de fleste beboelser i det vestlige Espergærde; noget må gøres.

Ad ES 10, forløb mellem havn og center
Tidligere beskrevet i projektet ”Fra Mose til Havn”.

Ad ES11, Kystkanten, sikre adgangen til kyst og strand.
Der bør arbejdes med udvidelse af mulighederne for adgangen og bruges af kyst og strand.
Mulighederne for udsyn over Øresund bør sikres og forbedres.

Ad ES12, Flynderupgård, sikre sammenhæng i den fysiske udvikling
Lyder fint.

Ad ES13, Søbækken, byudvikling integreres
Integrationen handler ikke alene om Søbækken. Trafikproblemerne bør forudses og løses forudgående.

Ad KV11, Kvistgårds forbindelser til Espergærde
De to byer bliver aldrig til én, for området gennemskæres af motorvejen. Men en forbedring af forbindelser vil være etablering af cykelstien under motorvejen, derefter etablering af cykelsti langs Kongevejen fra rundkørslen Skindersøvej/Mørdrupvej til Egeskovvej. Et yderligere tiltag vil være cykelsti langs lokalbanen fra Mørdrup st. til Kvistgård st.

Øvrige lokale tiltag

Egegården bør udvikles som kulturelt og socialt fællesskab.

Endelig et lille pip om benævnelsen ”Planstrategi 2030”. Planstrategien skal danne grundlaget for ændring af Kommuneplanen (Planlovens § 23 a). Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år (Planlovens § 11, stk. 1). Navnet bør derfor snarer være ”Planstrategi 2033”.

Afslutningsvis en bemærkning om tilgængeligheden. Hvis man ønsker reel borgerinddragelse, bør Byrådets forslag til Planstrategi være tilgængeligt på helt anden måde. Pdf-udgaven bør lægges helt frem til forsiden, og Byrådets visioner, som der henvises flittigt til, bør også medtages.