Keld Olsen, Espergærde Byforening
Jacob Svendsen, LEV, Landsforeningen Evnesvages Vel
Tre tal på et papir er Byrådets grundlag for at lukke Bybjerggård i Espergærde, bofællesskab for
fem borgere med særlige behov som udviklingshæmning, fx Downs Syndrom. Her har flere af
fællesskabets beboere boet sammen i mere end 20 år.
Driftsudgiften er 1,7 mio. minus tilskud på 750.000 kr. fra anden kommune for udgiften til de to af
bofællesskabets beboere. Så har kommunen sparet 850.000 kr., regner man sig frem til. Udgiften
på 100.000 kr. til ledelse og administration kan der ikke spares på. (Alt i runde tal.)
Selv om kommunen efter loven har pligt til at yde disse ”borgere med særlige behov” den
nødvendige hjælp, er der ingen beregninger, som kan fortælle, hvad udgifterne er ved at lukke
Bybjerggård.
Der er ikke beregninger over udgifter til løbende hjælp til beboerne, når/hvis der findes en anden
bolig til beboerne. Der er ikke beregninger over udgiften ved sagsbehandlingen, fx nye vurderinger
af borgernes behov, vurdering af økonomien og ikke mindst lovligheden af lukningen, eventuelle
sager om forflyttelse/afskedigelse af dem, som i dag hjælper beboerne, ansættelse af andet/nyt
personale, kommunikationen mellem forvaltning og politiske udvalg/Byrådet, og endelig
behandling af klager over kommunens sagsbehandling.
Når man kun medregner besparelserne og ikke udgifterne taler man om fedtmule-økonomi.
Fedtmule købte to biler. Solgte den ene, og for de penge han fik for den ene betalte han den
anden. Dermed fik han en bil gratis.
Hverken Socialudvalget eller Byrådet er i tvivl om det uholdbarlige i beregningerne. I et
høringssvar til udvalget og Byrådet skriver medarbejdernes MED-udvalg: ”vi .. er bekymrede for
den ekstra udgift og arbejdsbyrde ..”, ”.. besparelsen kan være betydelig mindre eller i værste
tilfælde en merudgift ..” og endelig: ”I det hele taget opleves besparelsesforslaget ugennemtænkt
med flere uvisse faktorer ..”.
Handicaprådet konstaterede at ”de beskrevne service- og kvalitetsforringelser … ikke er i tråd
med kommunens handicappolitik”, og at der er ”stor sandsynlighed for, at her og nu besparelser
på sigt vil føre til større udgifter.”
Hverken Socialudvalget eller Byrådet synes at kræve nærmere beregninger fra forvaltningen på
trods af de meget skarpe høringssvar.
