Espergærde sejlklub indkaldte til møde om klubhuset. B&G deltog naturligvis.
Kim Lendal, formand for Espergærde sejlklub bød velkommen til de ca. 50 fremmødte der både var medlemmer af sejlklubben og øvrige interesserede. Kim brugte herpå en lille times tid til at redegøre for baggrunden for forslaget om, at kommunen skal sælge det eksisterende klubhus med sigte på at anvende en del af provenuet til opførelse af et nyt klubhus.
Espergærde strand set fra sønder mole.
Denne udsigt forsvinder, hvis det nye klubhus bygges
Sejlklubbens begrundelse for nyt klubhus
Som vi forstod, var Kims argumentation for et nyt klubhus, at sejlklubben generelt er gået ned ad bakke en del år og at et nyt hus kan sætte fornyet liv i klubben. Selve huset er ikke vedligeholdt hverken ude eller inde da kommunen ikke har økonomi hertil. Historien er at kommunen i sin tid fik huset forærende mod at anvende det til klubhus for sejlklubben. Men klubben har heller ikke haft ressourcer til at vedligeholde det.
Et af de daglige problemer er afstanden fra havnen til huset. Når der er konkurrencesejlads ses samme problemer med faciliteterne. (Ja de forkæledeoptimistsejlere orker ikke at slæbe både og materialer frem og tilbage 2 gange om ugen). Det nuværende hus ligger også dårligt i andre havne er klubhuset placeret midt på havnen.
Kim og Jens Heinrichsen formand for selve havnen har derfor talt om et andet hus i flere år og for et år siden fik man et tilskud på 20.000 kr. af Nellemann-fonden til at udarbejde et nyt klubhus-projekt, hvilket er overdraget arkitekt Gert Ingemann og tegnestuen Møllen!.
Kim oplyste at Grunden er faktisk havnens og ikke den offentlige strand Kim sluttede indledningen af med at understrege, at intet endnu er fastlagt der er blot slået nogle streger med afsæt i behovene for plads for klubben inkl. havnens brugeres behov inkl. Gæstesejlere (toiletfaciliteter fx).
Desuden oplyste han, at der også planlægges en opfyldning nord for havnen til at løse de pladsproblemer der er ved arrangementer og for at sikre plads til både på land mv.
Kim oplyste også, at kommunen ville hjælpe med projektet, da de er positive fordi det nuværende klubhus har en højere markedsværdi og da klubben selv har grunden, så får kommunen et overskud ud af forslaget. (Ak ja - ussel mammon for at spolere Espergærdes strand)
Så er der indvendingerne fra folk som synes ligesom Kim at der er synd at det gamle hus afhændes samt endelig de forskellige ejerinteresser ift. deres herligsværdier!
Næste træk i sagen bliver en behandling på klubbens og havnens kommende generalforsamlinger og Kims vurdering er, at der er stor opbakning fra de aktive sejlere.
Hvad med miljøet og hvorfor ikke en helhedsplan
Derpå fulgte en længere debat med primært kritiske indlæg der især gik på ødelæggelsen af det unikke havnemiljø samt stranden, hvis der bygges nyt klubhus.
Første til orde spurgte hvorfor man ikke renoverer lejligheden på 1. sal og udlejer den samt det ekstra butikslokale så er der penge til vedligeholdelse.
En repræsentant fra Smakkelauget kritiserede Kims snak om åbenhed alle andre end sejlklubben holdes udenfor huset.
Det nuværende klubhus er huset med det røde tag nærmest.
Det ligger faktisk ganske godt og ca. 50 meter fra havnen.
B&G fremhævede de mange juridiske problemer ved byggeriet og indbød til en dialog med sigte på, at alle bakker op om at kræve kommunen renoverer det nuværende klubhus. Desuden kan det eksisterende klubhus indtænkes i den samlede plan for et havnetorv, som B&G arbejder for. Der skal tages mere hensyn til de 12.000 borgere i Espergærde end til de få sejlere.
Niels Tougård fra Helsingør Bevaringsforening samt Danmarks Naturfredningsforening støttede B&G og sagde blandt andet, at forslaget om et nyt klubhus bryder med kommunens egen arkitekturplan.
Flere spurgte til størrelsen af byggeriet og Kim sagde at det vil blive på under 500 m2 og under 8 meters højde.(det kan ikke holdes, da huset kun ligger 3 meter fra kystlinjen og hvis der skal tages højde for bølger og blæst). Søren Larsen og andre mente det ikke hold stik med henvisning til de tegninger som er offentliggjort.
B&G fortsatte med at efterlyse penge fra RealDania for Kim ser jo ud til at have god kontakt med Per Tærsbøl. Husk desuden den markante kritik på borgermødet i juni mod klubhusbyggeriet.
Flere af naboerne blandt andet Søren Larsen og Carl Gyllenhoff beklagede ødelæggelsen af miljøet. Modernisér istedet det gamle hus det får sejlerne meget mere ud af end at samle kritik fra alle andre. Også kritik af opfyldningen nord for havnen det giver bare uro med unge mennesker
Flere af kølbådssejlerne bidrog til kritikken af planerne. Et nyt klubhus ødelægger den unikke udsigt over Sundet samt den gode strand og de mente at Tærsbøls rolle oser af sammenspisthed
Derpå var der flere udsagn som både hævdede at Tærsbøl var helt med på planen samt andre der mente, at han havde afskrevet planerne efter borgermødet i juni Til en skulle Tærsbøl have sagt: Det bliver ikke i din levetid, mens han til andre havde sagt at de ku bare flytte fra kommunen hvis de var utilfreds med planerne!
Kim kommenterede flere indlæg og sagde at han havde prøvet at få inddraget Mogens fra B&G i en dialog om projektet. Kim vil dog fortsat gerne tale med andre foreninger om planen, når der er slået diverse streger men understregede at han udelukkende taler på vegne af sejlklubben og deres behov og interesser og ikke på vegne af alle andre.