Storm og strøm har gennem de seneste 20 år medført, at dele af skolestrandens sand i perioder næsten forsvinder. I vinteren 2003 var det særligt slemt, så bølgerne slog direkte ind på betonmuren.
Storm og strøm har det med at flytte rundt på vores kyster. Skolestrandens areal er derfor heller ikke nogen statisk størrelse, men da den i perioder næsten forsvinder, bør man nok gøre en indsats for at bevare en af Espergærdes små perler.
Skolestranden er ca.150 cm lang og består af sandstrand og en græsplæne mellem sandstrandens betonmur og Strandvejen. Sandstrandens bredde fra betonmuren og ud varierer lidt, men er ”normalt” 4- 6 meter i den sydlige ende og 3-5 meter på den øvrige strækning.
Mod nord er en gammel nedslidt høfde af sten, der samler sandet, så der normalt dannes en lille trekant der går 8-10 meter ud i en afrundet spids. Selv om stranden er lille, er den dog populær og er altid fyldt op på de gode sommerdage og aftener. Dette gælder både græs og sandarealet.
Sandarealet er normalt mindst om vinteren, men er dog sjældent mindre end 2-3 meter på den lange strækning. Her i januar år 2003 er sandarealet dog væsentligt under normalt. På en strækning af ca. 80 meter er sandstranden simpelthen skyllet væk, så bølgerne skyller direkte ind på beton muren.
Hvor er sandet? Jo vinterstormene har ført sandet mod syd, så de private strandgrunde syd for den offentlige Skolestrand i dag er mere end dobbelt så brede som normalt. Problemet for offentligheden er bare, at de private grundejere har opsat (ulovlige) badebroer, skilte m.m. der gør, at man ikke bare slår sig ned ud foran en privat grundejer. En del af sandet vil givet blive ført tilbage af strømmen, men Skolestranden lever et farligt liv og har svært ved at vokse eller blot at stabilisere sig
Kan strandarealet øges. Under normale vejrforhold flyttes Øresunds sand fra syd mod nord. Dette er f.eks. årsagen til at sandstranden syd for Espergærdes havn stadig vokser. I praksis standser og fastholder den lange havnemole sandet.
Uden at være ekspert i strømforhold og strandfodring mener jeg, at man må kunne benytte en lignende metode, så den offentlige Skolestrand ikke forsvinder eller blive så smal, at den ikke kan benyttes på en fornuftig måde. Udover at stranden reduceres vil bølgerne i løbet af en kort årrække nedbryde betonmuren, så græsarealet skrider ned og på lidt længere sigt vil det også medføre problemer for Strandvejens stabilitet. Helsingør Kommune er heldigvis en BLÅ/GRØN kommune, hvorfor der burde være et politisk flertal for, at forbedre de offentlige strandarealer og hindre følgeskader på offentlige anlæg.
En umiddelbar løsning kunne være, at udbygge og forbedre den nedslidte høfde af sten og pæle, der er ført vinkelret ud på den nordlige del af stranden. Såfremt denne høfde bliver tættere og ført nogle meter længere ud, vil den kunne holde på noget af det sand, de normale strømforhold fører fra syd mod nord. Samtidig vil den forbedrede høfde beskytte med de kraftige storme, der fører sandet i modsat retning. For at råde bod på den manglende sandmængde, kunne man foretage en sandfordring.
Skolestrandens betonmure er flere steder alvorlig skadet
Stenhøften (vase) mod nord er ikke tilstrækkelig til at holde på sandet
Navnet ”Skolestranden” skyldes, at svømme undervisningen på Espergærde Skole tidligere blev henlagt til den nærliggende (Skole)strand. Der findes endnu en del lokale beboere, der med gru husker undervisningen og det kolde gys fra stranden i al slags vejr. I ovenstående indlæg har jeg konsekvent kaldt det en høfde, hvilket Teknisk Forvaltning også har gjort. Tidligere her på egnen kaldte man en stensætning ud for kysten en ”vase”. Særlig kendt er ”Kongevasen” ud for Snekkersten kro.
