Lokalplan 1.122 det gamle Snekkersten
Forord
Forslaget til den bevarende lokalplan 1.122 for Snekkersten udsendt i sommeren 2010 adskiller sig fra andre lokalplaner, da den blandt andet indeholder bagatelagige forbud, der af mange tolkes som kommunalt formynderi.
Bestyrelsesmedlemmerne Kjeld Damgaard og Jan Arnt har derfor indsendt indsigelse med ros og ris. Ialt har kommunen fået 85 indsigelser, hvorfor man må forvente en række justeringer.
Indsigelse mod forslag til lokalplan 1.122
Vi har med interesse fulgt debatten omkring forslaget til en ny lokalplan for Det gamle Snekkersten, hvorfor vi indledningsvis skal rose kommunen for hele offentlighedsfasen og for det flotte forslag, hvor man har forklaret om baggrunden for Lokalplanen og herefter pædagogisk opdelt bygningerne i 8 forskellige stilarter og grundigt behandlet karakteristika for disse på de første 41 sider.
Overensstemmelse mellem lokalplanen og arkitekturpolitikken
Forslaget til en lokalplan for det gamle Snekkersten indeholder en lang række fine betragtninger og vidner om, at kommunen i sit forslag har respekteret og indarbejdet sine egne arkitekturpolitiske mål, som de har vedtaget tilbage i 2003, men aldrig tidligere helt har fulgt til dørs. At det nu endelige sker på kvalificeret vis, kan kun roses. Enkelte af forslagene er dog lidt for detaljerede og giver ikke nogen arkitektonisk eller bymæssig gevinst og bør udelades, men herom senere.
Forarealerne mellem bebyggelse og vej
Efter den teoretiske indledning beskriver kommunen fra side 45 det egentlige forslag til Lokalplanen. Det gamle Snekkersten opdeles i 8 forskellige enheder, der hver omfatter en eller flere matrikler for hvilke der er fælles retningslinjer. F.eks. gælder for de fleste områder, at der fastlægges (§ 7) en byggelinje på 3,5 meter, så lokalplanen forhindrer garager og carporte helt ud mod vej, så man kan bevare og forstærke det grønne helhedsindtryk. For enkelte af områderne burde de 3,5 meter øges til 5 meter, så det grønne bliver endnu tydeligere.
Forbudet mod stengærder mod vej (§ 12) kan delvis forstås i de såkaldte fiskerhaver, men vurderes formynderisk og uden arkitektonisk belæg i de lukkede haver og især i de delvist åbne haver, hvor et lavt stengærde evt. afsluttet med et lavt stakit eller en lav hæk, kan tilføre området kvalitet og må være inden for en husejers ret til selv at bestemme.
Parkering af lastbiler(§ 12) må ikke finde sted på ubebyggede arealer, som må forstås på arealet mellem hus og vej. I et sårbart område som det gamle Snekkersten og i det hele taget et villaområde, bør lastbiler og kassebiler forbydes langtidsparkering både på egen grund og på de små villaveje, da store biler generer helheden langt mere end en lidt uheldig bygningsdetalje eller en forkert farve på et gelænder. Forslaget om parkering bør derfor udbygges og strammes op. Lokalplanforslaget behandler de enkelte hustyper, hvorfor vores indsigelse om retningslinjerne for bebyggelsen følger lokalplanens opbygning som følger.
Fiskerhuse
Der er så få originale fiskerhuse tilbage, så de restriktive krav vurderes rimelige. Ved tilbygninger må der dog løbende kunne ske en tilpasning, så nutidens krav til lofthøjde, isoleringskrav og boligkomfort indpasses på en harmonisk og godkendt måde. Helsingør Kommune er trods alt også en miljøkommune.
Historicistiske og nationalromantiske villaer
Villaer opdelt i de 2 stilarter er kendetegnet med mange detaljer og finurligheder og var i sin tid dårlig smag og ringeagtet af arkitekterne, der i stedet udviklede funktionalismen herunder funkishusene. I dag er villaer med historistiske og nationalromantiske træk populære og derfor er stort set alle erklæret bevaringsværdige.
Netop fordi de 2 stilarter har mange detaljer, tårne og spir, vurderes det noget uheldigt, at forbyde ovenlysvinduer større end 60x80 cm. Dels vil det medføre, at der skal flere vinduer til for at skabe ordentlige udsigts- og lysforhold og dels kan der sagtens være huse, hvor nogle færre og lidt større passer bedre til det pågældende hus. For eksempel giver et 78x120 cm ovenlys både lysindfald, udsigt og kan fungerer bedre som flugtvej.
Lokalplanforslaget forbyder også tagkviste med en længde større end en tredjedel af den samlede længde. Der findes flere eksempler på f. eks. taskekviste med større længde, der både er harmoniske og i praksis giver huset en større kvalitet. De pågældende hustyper er netop er kendt for deres mangfoldigheder, hvorfor begge forbud (tagvinduer og tagkviste) foreslås ændret til anbefalinger suppleret med, at der skal foretages en vurdering af det konkrete projekt inden evt. tilladelse.
På en historistisk villa skal taget beklædes med matte røde vingetegl og må ikke beklædes med en falset rød tagsten, selv om denne ofte ses brugt og giver et dybere spil end en vingetegl. Forbudet virker lidt komisk, da man godt må bruge røde falsede tagsten på en nationalromantisk villa. Må være en ommer.
Vel kun de færreste historicistiske villaer har i dag kitfalse og koblede ruder. Alligevel skal nye vinduer have kitfalse, hvilket betyder at en husejer ved uskiftning af defekt stuevindue skal have 2 forskellige slags vinduer, hvilket vil medføre mange civile ulydigheder. Hvordan har kommunen tænkt sig at praktisere denne nok umulige opgave.
Huse opført i de 2 stilarter er ofte store med tilsvarende stort energitab. Såfremt kravet om at der kun må bruges kitfals, kan Bygningsreglementets BR 2010 lovkrav til u-værdier og energitab ved udskiftning af vinduerne eller ved en tilbygning ikke overholdes. Energikravene vil endda blive strammet væsentlig i de kommende år, hvorfor hele vinduesindustrien udvikler ny glastyper og nye smalle energisprosser, hvilket bør indarbejdes i lokalplanen. Kan kommunen ikke indpasse det i lokalplanen, bør bestemmelse om vinduestyper tages op til revision med jævne mellemrum - i forhold til udviklingen på dette felt.
Bedre byggeskik-huse.
På kortoversigten over de forskellige hustyper er der en smule overlapning mellem de forskellige hustyper. Således vurderes flere bedre byggeskik huse, at være almindelige murermesterhuse bare bygget før 1950’erne. Dette må dog kunne rettes ved en konkret byggeansøgning.
Værre er at tagkvistene på bedre byggeskik huse ifølge Lokalplanforslaget skal udføres som galv- eller taskekviste og flunker (siderne) skal være beklædt med zink. De fleste tagkviste på originale Bedre byggeskik-huse er opført med murede flunker og ikke zink. På Bedre byggeskik-huse fører man endda ofte den murede gesims med rundt på flunken. Ofte er taget på tagkvisten også udført med valm. Det foreslås at disse forhold indpasses i den endelige lokalplan.
Tagsten på originale Bedre byggeskik-huse har også ofte røde falstagsten, hvorfor der ikke er nogen rimelig forklaring på, at man i lokalplanen kun må bruge røde vingetegl. På lokalplanens foto af et Bedre Byggeskik-hus er der i øvrigt lagt falstagsten.
Funkisbungalow
Ifølge forslag til Lokalplanen skal sålbænke udføres med keramikklinker eller metal. Dette vurderes uforståeligt, da mange bungalower er opført med sålbænk i støbt beton, hvorfor betonsålbænke bør være fuldt lovlige.
Murermester villaer fra 1950’erne
Indledningsvis skal pointeres at såkaldte murermestervillaer dækker et stort spektrum af huse, hvorfor det kan være vanskeligt at sætte meget restriktive krav. Det foreskrives f.eks. at spærender og vindskeder skal være hvidmalede. Mange oprindelige murermestervillaer har vindskeder, der blev malet blå og andre farver, hvorfor forslaget vurderes at være uden historisk belæg og begrænsende for mangfoldigheden og et unødvendigt indgreb i ejerens ret over sin ejendom.
Lokalplanforslaget kræver ligeledes at gelænderet ved trapper og altaner skal fremstå som hvidmalede jernprofiler. Et sort eller et vogngrønt metalrækværk kan ofte give huset mindst samme kvalitet, hvorfor kommunen ikke skal være smagsdommere og begrænse sig til hvidt. I øvrigt har mange murermesterhus fra 1950’erne ingen fine smedejernsdetaljer, men ofte kun et simpelt gelænder af rør samlet med fittings. Disse simple gelændere står oftest arkitektonisk bedst i en mørk farve.
Sålbænke og udvendige trapper kræves belagt med keramikklinker, hvilket der ikke er historisk belæg for, da man også afsluttede med en pudset overflade og mere sjældent med en sort skiferplade. Kravet om keramikklinke bør således ændret, så sålbænke og trapper kan udføres med pudset overflade eller en natursten.
Vinduer og døre med vandrette og lodrette sprosser må ikke anvendes ifølge lokalplanforslaget. Dette vil medføre at en evt. terrassedør ind mod en have f.eks. ikke må opdeles i 2 felter som ellers ikke er unormalt i originale murermestervillaer. En smal vandret sprosse på midten, som mange mennesker ellers vurderer som smukkere og mere oprindeligt end et stort vinduesfelt, vil heller ikke være tilladt.
Tagrender må kun udføres af Zink. Ståltagrender er naturligvis ikke historisk korrekte på et hus fra 1950’erne. Men på en murermestervilla bør en ståltagrende nok kunne tillades, da næppe mange mennesker kan se en æstetisk forskel.
Forbudet mod sprosser og tagrender bør lempes eller i det mindste, at kunne vurderes i de enkelte tilfælde, da det ellers vurderes at give mange civile ulovligheder og dermed en udhulning af lokalplanens mere forståelige tiltag.
Bebyggelsens omfang og placering
Tilbygninger på bevaringsværdige huse må ifølge forslaget maximalt udgøre 33,3 % af hovedhusets areal. På et lille hus, der ligger på en stor grund er det et kraftigt indgreb i ejerens rådighedsret. Vi har ikke taget stilling til problemet for den enkelte grundejer, men set i et større perspektiv, er det positivt, at der ikke sker en yderligere fortætning i området.
Det er særdeles positivt, at yderligere bebyggelse mellem Strandvejen og Øresund fremover forhindres, da man i mange år har tilladt, at sundudsigten ødelægges for offentligheden.
Lokalplanområdets afgrænsning
I forslaget skrives der, at lokalplanområdets afgrænsning er sket på grundlag af områdets ”særlige historie”. Det virker ikke umiddelbart logisk, da lokalplanen kaldes ”Det gamle Snekkersten” selvom planområdet også omfatter det halve af Skotterup. Det forekommer heller ikke historisk korrekt, at kun den nordlige del af Skotterup er medtaget i planen, hvorimod villaområdet langs Strandvejen (ned til Egebækken) ikke er med. Den eksisterende – og meget gamle - Partielle Byplanvedtægt for dette område er jo på ingen måde bevarende, og denne del af Skotterup vil derfor i givet fald efterfølgende skulle lokalplanlægges sammen med Espergærde, som den historisk ikke hænger sammen med.
Alternativ energi
Vi finder at de begrænsninger, der er sat op for placering af solfangere mv. på de 360 bevaringsværdige ejendomme er meget stramme (§ 9, stk 12). Kommunen kender ikke hvilke muligheder og ønsker der kommer i fremtiden på dette felt, da der foregår en stor udvikling, hvor solfangere, solceller og andre tiltag bygges ind i bygningskomponenter og kan bruges på en helt anden måde end i dag. Vi opfordrer derfor til at bestemmelserne lempes, så der kan opsættes i et vist omfang (størrelse) eller hvor de ikke virker skæmmende set fra offentlig vej og nabogrund. Ligeledes bør man i lokalplanen skrive, at bestemmelsen om solfangere kan tages op til revision med jævne mellemrum - i forhold til udviklingen på energiområdet.
Konklusion
Vi hilser forslaget til lokalplanen velkommen og håber, at det med konstruktive råd fra andre samt foranstående justeringer vil blive vedtaget, så vi kan bevare kvaliteten af det gamle Snekkersten og Skotterup. Såfremt lokalplanen i praksis viser sig at kunne fungere efter hensigten, hilser vi samtidigt en tilsvarende lokalplan for "Det Gamle Espergærde" velkommen om nogle år.
Venlig hilsen
Lokalhistoriker Kjeld Damgaard
Arkitekt MAA Jan Arnt
