Keld Olsen skriver:
Både politikere og borgere ønsker en kulturændring. Vores lokale transport skal flyttes fra biler til cykel og gang. Derfor må vi skabe bedre betingelser for fodgængere og cyklister.
Ved planlægningen af de mange nye boliger i Espergærdes industrikvarter besluttede kommunen , at gøre trampestien langs Søbækken mellem Gymnasiestien og Hovvej til en attraktiv cykel- og gangsti. Et godt og fint projekt, som der desværre ikke (endnu) er afsat midler til.
Men projektet haster. Hvis vi vil have de nye beboere i området til at gå og cykle. For det er meget nemmere at starte på en adfærd, end at ændre den. Det er blandt andet derfor, vi vil have, at vores børn cykler; så siger erfaringen, at de senere er mere tilbøjelige til at cykle.
Også de nuværende trængselsproblemer i for bilisterne i Espergærde kan lettes, hvis vi gør det attraktivt for flere at vælge cyklen.
Indtil nu må man forstå, at kommunen ganske enkelt ikke har penge til at anlægge stien. Men udgangspunktet for hele lokalplanen var netop politikernes tro på, at nytilflytternes skattebetalinger finansierer projektet. De første 202 boliger er etableret i Triumph-området. Så nu må pengene jo være der.
Politisk har man hidtil prioriteret rundkørsler på Hornbækvej og om lidt også trafiklys på Hovvej - ved Mørdrupvej, Gymnasievej og Højvangen. Det ændrer ikke noget for fodgængere eller cyklister Og får bilisterne kræver det etablering af en tredje vej ud af Espergærde, hvis trængelsproblemerne skal løses. Den kan løbe ud ad Bybjergvej og gennem en tunnel under lokalbanen op til Mørdrupvej