Det er ikke millioner som mangler men et simpelt informationsskilt. Nogen har pludselig fundet ud af at der er udlagt store jern-køreplader i Rolighedsmoserne. Da moseområdet er et meget populært område at gå tur i har mange spurgt på Facebook, og der er nu også kommet flere henvendelser til os i Espergærde Byforening.
Espergærde bliver jo nu overbebygget og de få grønne kiler som endnu findes er byens borgere så glade for og de bekymrer sig om kommunen nu også vil inddrage mosegrund til nybyggeri…
Det er endnu en velbevaret hemmelighed hvad der skal ske på området men det kunne vel nok have været fint hvis kommunen havde ulejliget sig til at sætte et informationskilt op og havde brugt et par minutter på at besvare opslag på Facebook så distancen mellem kommune og borgerne ikke føltes så uendelig lang.